Partiernes skjulte overgreb

Politikere fortæller om deres tid i ungdomspolitik: - Jeg har ikke selv sunget sexistiske sange, men jeg har overværet det

Politikere fra S, LA og R svarer på spørgsmål om deres egen tid i ungdomspartier efter TV 2-dokumentaren 'Partiernes skjulte overgreb'.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mindes ikke, at han selv sang med på grove, sexistiske slagsange, da han var aktiv i ungdomspolitik.

Partileder Alex Vanopslagh (LA) afviser at have hørt om en alvorlig sag om overgreb, da han var formand for Liberal Alliances Ungdom.

Det radikale folketingsmedlem, Samira Nawa, gik ofte tidligt i seng. Og Anne Paulin fra Socialdemokratiet kan huske, at der blev set gennem fingre med grænseoverskridende adfærd.

Det fortæller de fire politikere om deres tid i ungdomspolitik, efter TV 2 torsdag aften har sendt første afsnit af dokumentarserien 'Partiernes skjulte overgreb'.

I dokumentarserien fortæller ni unge kvinder om deres personlige oplevelser med sexisme, seksuelle krænkelser og overgreb på tværs af ungdomspartier.

En af kvinderne fortæller om, hvordan man kunne veksle sit undertøj til drinkskort ved festerne i Venstres Ungdom, mens andre fortæller, hvordan de har oplevet rituelle, sexistiske slagsange rettet mod unge intro-piger i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. En række af kvinderne fortæller desuden om seksuelle overgreb i Liberal Alliances Ungdom, Venstres Ungdom og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Flere af de politikere, der sidder i Folketinget i dag, begyndte deres karriere i ungdomspartier. TV 2 har spurgt fire af dem, om der også var en krænkende adfærd, da de var aktive i ungdomspolitik, om de selv krænkede nogen, og om de gjorde nok for at forhindre sexisme og krænkelser. Læs deres svar herunder.

Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister, tidligere formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i 2008-2012

- Vi gjorde helt åbenlyst ikke nok, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S).

- Man får ondt i maven, når man ser det. I hvilket omfang bærer man også selv et ansvar fra sin egen tid, og i hvilket omfang kunne man have gjort mere for at sætte bedre rammer? Gjorde vi nok? Det er noget af det, jeg reflekterer over.

- Der var ikke en egentlig sexistisk kultur, men når mange unge mennesker er samlet, og man bruger aftenerne på fest og hygge, sker der også ting. Og der er nogle nedarvede traditioner, blandt andet de der sange, som fra tid til anden også har haft en tendens til at være for grove.

Har du selv været med til at synge de sange?

- Det, man skylder at sige, er, at de der sange oftest handler om politik, og noget af det, vi forsøgte at gøre, da jeg sad i ledelsen, var at skride ret hårdt ind, når det blev sexistisk. Men når man ikke selv er fysisk til stede i alle rum, kan man jo heller ikke gøre alt.

Men hvis du skal lave lidt selvransagelse, har du så selv været med til at synge groft eller sexistisk i din tid i DSU?

- Nej, jeg mindes ikke, at jeg selv har været med til at synge meget grove, sexistiske sange, men jeg har helt sikkert overværet det, og jeg er heller ikke helt sikker på, at jeg har grebet ind i hvert tilfælde. Det gjorde jeg ret konsekvent, da jeg var leder, men jeg gjorde ingenting, da jeg var menigt medlem.

Har du selv krænket nogen eller været sexistisk i DSU?

- Nej, det tror jeg ikke. Det mindes jeg i hvert fald overhovedet ikke. De år, jeg var i ungdomspolitik, mindes jeg, at jeg havde fast kæreste det meste af tiden. I det hele taget husker jeg det ikke som så ... Man hørte om, at der havde været episoder, og så forsøgte man at håndtere det.

Hvad hørte du om af episoder?

- Vi havde jo nogen aktivister på kurser, hvor det var deres opgave at gribe ind, hvis nogen kom for tæt på. Det var de dygtige til. Men jeg stiller spørgsmålet, om vi skulle have gjort mere eller truffet flere beslutninger.

Hvad er dit svar på det? Gjorde du nok?

- Jeg tror, at det er vanskeligt med hele den debat, der er nu, at konkludere, at vi gjorde nok. Det mener jeg helt åbenlyst ikke, at vi gennem mange generationer har gjort. Det er jo det ansvar, vi må tage på os og bruge aktivt til at forbedre det fremadrettet i alle led.

Hvorfor skred du ikke hårdere ind?

- Noget af det, vi altid havde fokus på, var i videst muligt omfang at italesætte det og ved dialog. Den dag i dag tænker jeg på, at når man hørte eller vidste, at nogen konsekvent gik for tæt på, om man skulle have haft en hårdere eksklusion (fra partiet, red).

Alex Vanopslagh, partileder i Liberal Alliance, tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom i 2014-2016

- Jeg har ikke kendt nogen, man har kaldt 'bælteflækkeren', siger partileder Alex Vanopslagh.

- Jeg kan helt klart genkende det billede, at der i en række forskellige ungdomspartier - også i Liberal Alliances Ungdom - ikke var en kultur, hvor man højt og tydeligt sagde fra over for krænkende adfærd og fik det frem i lyset og straffet. Det kom jo først frem i lyset i 2019 i Liberal Alliances Ungdom, og så lavede man samværspolitik, meldepligt og smed alle mistænkte drenge ud af foreningen og kørt en mere konsekvent linje og var opmærksom på det.

Flere unge kvinder har fortalt om krænkelser i LA Ungdom, og en kvinde er stået frem og berettet om, at hun var udsat for overgreb i 2015. Hvordan kan det foregå, mens du er formand, uden du aner noget om det?

- Det er jo, fordi der ikke var en kultur, hvor man gik til ledelsen med den slags. Jeg har stillet mig selv det spørgsmål mange gange, hvordan der kunne ske en hændelse i 2015, uden der var nogen, der kom til mig med det. Jeg kan ikke give et klart svar på det.

Så du hørte intet om det på det tidspunkt?

- Jeg hører på intet tidspunkt om, at der skulle være foretaget noget overgreb.

- Jeg synes jo selv, at jeg forsøgte at være en leder, man kunne komme til, hvis man oplevede noget grænseoverskridende adfærd. Men jeg må jo bare erkende, at selvfølgelig har jeg ikke været god nok til at skabe en kultur, hvor man kommer til mig.

Har du selv været en del af den kultur?

- Der må man lige skelne. Der er jo en kultur, hvor man ikke er god nok til at tale om grænseoverskridende adfærd. Selvfølgelig har jeg været en del af den kultur, for jeg har jo ikke på noget tidspunkt tænkt, at vi skal have en sexismepolitik og samværspolitik. Men det her billede af, at man skulle have en kultur, hvor man syntes, at kvinder bare er nogen, der skal krænkes og behandles dårligt, kan jeg generelt ikke genkende, nej.

Der florerer et tweet, som du har liket for fem år siden. Der står: "Bækkenflækkeren Per er valgt - så skal der flækkes tøser". Hvorfor liker du tweet i 2015?

- Jeg kan ikke huske, hvorfor jeg i 2015 liker et bestemt tweet skrevet af en anonym profil til et landsmøde. Men det er jo et eksempel på nogle ting, der har ændret sig kulturelt - altså grænsen for, hvilken type humor man må lave.

Men er det her sjovt?

- Jeg synes ikke, at det er sjovt, når jeg hører det i dag, og jeg ved ikke, om jeg syntes, at det var sjovt dengang. Jeg kan som sagt ikke huske det konkrete tweet.

Har du kendt til, at der var en form for værkstedshumor eller drengehumor i LA Ungdom dengang?

- Ja, det tror jeg, at der har været i alle dele af samfundet, hvor drenge samles. Ja, det er klart.

Er der noget, du i dag ville have gjort anderledes?

- Jeg ville da klart have gjort alle de ting, som Signe (Bøgevald Hansen, red.), der er formand i dag, har gjort. Jeg bilder mig ind, at det ville jeg have gjort, hvis jeg havde haft kendskab til eksempelvis den sag, der er med i dokumentaren. Hvis nogen var kommet med den til mig, havde det været en øjenåbner for mig. Når jeg ser tilbage, er det jo naivt og godtroende, at vi kunne samles så mange unge mennesker til fester, og at der så aldrig ville ske noget.

Samira Nawa, folketingspolitiker i Radikale Venstre, tidligere aktiv i Radikal Ungdom fra 2005 til 2008/2009

- Jeg trak mig selv tidligere fra fester eller undlod at deltage i nogle arrangementer, siger Samira Nawa fra Radikale Venstre.

- Jeg er ret rystet over de ting, som kvinderne beskriver i dokumentaren. Der er jo tale om overgreb og voldtægt. Det er ikke noget, jeg er stødt på i ungdomspolitik.

- Men jargonen, kommentarer og bemærkninger kan jeg fint genkende. Jeg kan ikke komme på et konkret eksempel lige nu, men jeg kan sagtens huske følelsen af at stå i en situation og blive omtalt eller nedgjort verbalt. Der var jo en kultur, der bar præg af sexisme, i og med at de her bemærkninger kunne falde, uden at nogen tog bestik af det eller sagde fra.

- Jeg trak mig selv tidligere fra fester eller undlod at deltage i nogle arrangementer af den grund. Simpelthen for at undgå en situation, hvor jeg selv skulle stå og være hende, der ødelægger den gode stemning ved at sige fra over for noget, eller undgå situationer, hvor jeg selv bliver udsat for noget, der er grænseoverskridende.

Har du oplevet konkrete krænkelser i Radikal Ungdom, siden du følte behov for at trække dig?

- Nej, jeg kan ikke pege på noget konkret. Det er hele forestillingen og fornemmelsen af, at det eksisterer. Det var jo også noget, der blev talt om. Men jeg har ikke selv set eller oplevet noget.

- Jeg ved, at der også er sket rigtig meget i Radikal Ungdom sidenhen. Der har været flere formænd og forkvinder, som har sat fokus på både alkoholkulturen, og hvordan man behandler hinanden.

Burde Radikale Venstre - og andre moderpartier i forhold til andre ungdomspartier - have gjort mere for at have styr på Radikal Ungdom?

- Det er to adskilte foreninger, men ungdomspartier bliver associeret med moderpartier, så når forældre sender deres børn af sted, har de jo nok en forventning om, at der også er nogle voksne, der har hånd i hanke med, hvad der foregår. Problemet har nok været, at moderpartierne heller ikke har haft retningslinjer, og at der er foregået masser af krænkelser i moderpartierne. Men vi på Christiansborg skal også tage alvorligt, at vi har et ansvar for de ungdomspartier.

Har I tænkt jer at gøre noget nu i Radikale Venstre i forhold til jeres ungdomsparti?

- Vi har drøftet, at vi skulle igangsætte en undersøgelse af sexisme hos os selv. Det vil vi også iværksætte i Radikal Ungdom.

Anne Paulin, folketingspolitiker for Socialdemokratiet, tidligere aktiv i Socialdemokratisk Ungdom i 2005-2013

- Man har set gennem fingre med noget, som ikke var okay, siger Anne Paulin fra Socialdemokratiet.

- Min egen tid i DSU har været nogle af de bedste år i mit liv og et af de mest meningsfulde og stærke fællesskaber, jeg har været en del af. Jeg forbinder ikke min tid i DSU med en forkert eller sexistisk kultur, men det betyder jo ikke, at der ikke er sket ting, som ikke var okay. Det vidner dokumentaren jo om.

- Der er helt sikkert også sket ting i min egen tid. Jeg husker ikke nogen konkrete, men der er uden tvivl sket ting, der ikke burde være sket, og som ikke blev håndteret på en ordentlig og professionel måde. For eksempel det her med, at tonen nok har kunnet være for hård og for sexistisk.

- Jeg kan godt genkende de der "da-da-dam-sange" (slagsange, red.), og jeg kan huske, at der var ting, der gik over grænsen. Ting, der havde en sexistisk undertone. Jeg husker det ikke, som om at nu skulle der bare hænges en masse piger ud, men hvis der er nogen, der har oplevet det på den måde, viser det jo, at det er et problem, og det er ikke okay at have den slags kultur.

Har du kendt til sager om krænkelser i DSU?

- Jeg hørte godt om den tråd, der havde været (Messenger-samtale, hvor unge mænd skrev grove beskeder om unge kvinder, red), og som jeg synes er meget krænkende og meget forkert. Men jeg har ikke hørt om deciderede overgrebssager.

Hørte du heller ikke om nogen sager om krænkelser, da du sad i forretningsudvalget i DSU?

- Det kan jeg ikke huske. Nej. Det er jo virkelig også mange år tilbage.

Har du selv været udsat for krænkelser, sexisme eller grænseoverskridende adfærd i DSU?

- Jeg har aldrig selv oplevet noget groft. Jeg har ikke haft dårlige oplevelser i DSU eller i Socialdemokratiet. Men jeg har jo hørt om ting, når man har været i politik i 15 år.

Du siger, at du har hørt om ting, og du fortæller, at der skete ting, der var over grænsen. Hvorfor gjorde I ikke noget ved det?

- Man har set gennem fingre med noget, som ikke var okay, men hvor der ikke har været den rette erkendelse af, at det var slet ikke okay. Der tror jeg, at vi er et andet sted i dag end for ti år siden.

Skulle du have gjort noget anderledes, når du kigger tilbage nu?

- Vi kunne godt have haft mere fokus på, at krænkende adfærd ikke er acceptabelt under nogen omstændigheder. Jeg tror, at der i dag er kommet et bedre fokus på at forsøge at undgå at krænke andre og være opmærksom på andres grænser og for eksempel ikke lave grove jokes på andres bekostning. DSU skal have en kæmpestor ros for det arbejde, de har gjort efter.

TV 2 har forsøgt at få et interview med Venstres folketingsmedlem, Morten Dahlin, der har været formand for Venstres Ungdom. Han afviser at stille op. Folketingsmedlem for SF og tidligere formand for SF Ungdom, Carl Valentin, er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse.

Se dokumentaren nu på TV 2 PLAY.