Politik

Her er Frank Jensens pressemøde ord for ord

Frank Jensen trak sig mandag fra posten som overborgmester i København og som næstformand i Socialdemokratiet. Her er hans pressemøde ord for ord.

I aftes der var jeg utroligt glad på rådhuset over, at jeg fik bred opbakning fra Socialdemokratiet i København og fra min gruppe på Københavns Rådhus til at kunne fortsætte mit arbejde som Københavns overborgmester. Og også arbejde frem imod et nyt kommunalvalg i november 2021. Nu har jeg sovet på det og også med det store mediepres, der ligger lige nu, så må jeg sige, at det kommer til at skygge for det politiske arbejde, som jeg gerne vil beskæftige mig med.

Jeg er glad for de 11 år, jeg har været med til at udvikle København sammen med mine kolleger til verdens bedste by, hvis I vil lytte til mig. Jeg har været superglad for at være med til at skabe en by, hvor vi er blevet 100.000 flere indbyggere i de 11 år, jeg har været overborgmester. Jeg har været superglad for at være med til at udvikle København. En by, hvor børnefamilierne rigtig gerne vil være i.

Da jeg flyttede til København i 1987, var København en lidt mørk og trist by, hvor børnefamilierne flyttede ud så hurtigt som muligt, når de fik barn nummer et eller nummer to. I dag er København en meget, meget børnerig by, og vi har bygget daginstitutioner til mere end 10.000 børn i børnehaver, vi er i gang med at bygge skoler, mange skoler har vi bygget til 10.000 børn. Jeg er også glad for, at København er så rekreativ en by, med en ren havn vi kan bade i og alt det der.

Det var det, jeg gerne ville have fortsat med, med mere metro, den nye Lynetteholm som et kæmpe projekt, der skal udvikle København over de næste 50 år frem. Det fik jeg indgået en stor politisk aftale om, tilbage i Lars Løkke Rasmussens tid i regeringen. Jeg står lige over for, stod lige over for at skulle indgå en ny principaftale med den nuværende regering om Lynetteholmprojektet, om mere metro, en østlig ringvej, en havnetunnel – alt det kan jeg jo ikke rigtig komme i gang med og arbejde med, sådan som mediepresset er, for sager, der knytter sig til den MeToo-kampagne, der er anden bølge, ruller over landet. Og selvom jeg igennem de seneste uger, på baggrund af de konkrete sager, der har været rettet mod mig, har bestræbt mig på at se, om jeg kunne komme på den anden side og blive en del af løsningen fremfor at være en del af problemet, så må jeg sige, at det ser ikke ud til at være muligt på den korte bane.

Så derfor har jeg besluttet mig for at træde tilbage som overborgmester og give plads til, at mit parti i rigtig god tid, inden næste kommunalvalg, kan finde en afløser for mig. Det betyder, at mit parti får rigtig god tid til det, og jeg håber på, at partiet kan få et godt grundlag for at få flere år. Socialdemokratiet har siddet uafbrudt på overborgsmesterposten siden 1903. Den første var en anden Jensen, Jens Jensen i 1903, nu forlader jeg, Frank Jensen, overborgmesterkontoret, og det gør jeg fra i dag.

Det er kun godt 13 timer siden, at du holdt et pressemøde inde på Københavns Rådhus efter et langt møde. Hvad har ændret sig i de 13 timer, siden du nu trækker dig? Er det Mette Frederiksen, der har bedt dig om det?

Nej, det er helt min egen afgørelse. Den har jeg truffet på baggrund af at sove på situationen. Jeg var glad, som sagt, for den store opbakning i går, men jeg kan jo godt se, når jeg både kender pressens interesse, at jeg har haft svært ved at komme i gang med det reparationsarbejde, der ligger foran mig, i forhold til mine kolleger på rådhuset, og derfor har jeg truffet den her beslutning.

Skal jeg forstå det sådan, at du i virkeligheden synes, det er lidt uretfærdigt? Altså du siger, det er pressens skyld, der er pressehenvendelser, et mediepres på dig, skal jeg forstå det sådan, at du i virkeligheden synes, det er lidt uretfærdigt, at på trods af, at gentagne kvinder har stået frem med de her sager, så synes du ikke, at det burde have været konsekvensen, at du trak dig?

Altså de sager, der har været på mig, de er kendte, de er velbeskrevet, som jeg også sagde i går, de har været forvaltet både i et forvaltningsretligt og i personalejuridisk spor. Så var der den Marie Gudme-sag, som også er kendt tilbage fra 2012, den er også velbeskrevet, den har jeg sagt undskyld for, en dybfølt undskyldning. Jeg har ikke brug for at sige mere om de konkrete sager. Jeg har gjort regnebrættet op, jeg kan se, det bliver svært for mig at komme i gang med det store politiske arbejde, som interesserer mig at være med til, fortsat at udvikle den her fantastiske hovedstad. Jeg synes ikke, det er synd. Der er ikke noget, der hedder ’synd’ i politik. Jeg synes ikke, det er uretfærdigt. Jeg kender politik. Jeg har været i politik i 30 år, I kender mine kampe undervejs, de har altid været med et politisk sigte, jeg har altid kæmpet for det, jeg tror på, de værdier jeg har – det gjorde jeg i min tid i Folketinget, som minister, i formandskampe, både mellem Auken og Nyrup, mellem Helle og mig, der har været mange kampe, men de har altid haft politisk indhold, det har altid været drivkraften for mig. Nu er jeg kommet til et sted, hvor det ikke er politik, men sager, hvor jeg synes, det er svært at navigere i. Jeg synes, det er svært at få tid til mit politiske arbejde, fordi jeg bliver forholdt spørgsmål og sager, som jeg ikke kender indholdet af, som der bliver givet kildebeskyttelse på, samtidig med at jeg bliver forholdt sagerne, så det er svært at komme i gang med det politiske arbejde. Men jeg er glad for de 30 år, jeg har været i politik, jeg har elsket mit parti, Socialdemokratiet, jeg har altid været der for sagens skyld og for partiets skyld, nu må jeg ikke som person stå i vejen for Socialdemokratiet.

Er der dukket nye sager op? For der er jo kun gået få timer, hvor du kan have bedømt presset, som du snakker om nu. Få timer. Klokken er 12, i aftes klokken 24 stilede du efter at blive overborgmester, nu er du gået af. Er der dukket nye sager op, Frank Jensen?

Nej, det er der ikke.

Forbliver du næstformand for Socialdemokratiet?

Nej, jeg går af både som overborgmester og næstformand for Socialdemokratiet i dag. På det hovedbestyrelsesmøde, der er i eftermiddag, der går jeg ud fra, der bliver konstitueret en ny næstformand i Socialdemokratiet.

Jeg synes ikke helt, du svarede på spørgsmålet før om, hvorvidt du har haft kontakt med statsminister Mette Frederiksen her til formiddag?

Igen, hvad jeg taler med landets statsminister om, det bliver mellem hende og mig, og hvornår jeg taler med hende, det bliver også mellem hende og mig.

Hvad så med den udmelding, hun er kommet med, hvor hun har sagt, at sagen jo ikke er afsluttet?

Det er jo fuldstændig nøgtern beskrivelse. Jeg fik i går opbakning fra Socialdemokratiet, fra min gruppe her i København, Socialdemokratiet, og det har jeg selv været med til at vedtage i hovedbestyrelsen, har indrettet en advokatordning, den må gå sin gang. Det vil jeg selvfølgelig bidrage til, også nu hvor jeg er gået af, der er ikke noget nyt i det.

Her til formiddag eller til morgen er det kommet frem, at du har været inde og like og dele et opslag, der opfordrer til, at en af de kvinder, der har beskyldt dig for at være krænkende i din adfærd, trækker sig som DSU-formand i København. Synes du, det var noget smart træk?

Nej. Jeg stod op i morges, så så jeg bare en, der skrev noget pænt om mig, jeg så ikke – nogle gange er man lidt for hurtig på tasterne, det tror jeg også, I har været, du har i hvert fald, Qvortrup – så nogle gange er man lidt hurtig bare at like og dele. Det var bare, fordi jeg så, der var en der skrev i indledningen noget pænt om mig. Jeg har slettet det.

Du slettede det. Men er det ikke lige præcis dét, der er problemet? At du begår fejl på fejl…

Lad nu det ligge. Jeg likede et pænt opslag, jeg havde ikke lagt mærke til i bunden, der stod, at nogen skulle gå af.

Hvem er overborgmester i København?

Det er jeg i talende stund.

Men hvem skal så være det?

Det skal partiet jo afklare. Der er et møde i borgerrepræsentationen 29. oktober, og der bliver der så valgt en ny overborgmester.

Men er du det så indtil da, eller er der ikke nogen?

Jo, jo. Den første næstformand for borgerrepræsentationen, Lars Weiss, så snart jeg er gået af, så bliver han det.

Trækker du dig også fra bestyrelsesposter, du har rundt omkring? ATP, Rockwool Fonden, så videre, så videre, er du også færdig der?

Nej.

Hvorfor ikke det?

Nej, det er jeg ikke.

Hvorfor ikke det?

Nej, det er jeg ikke. Er der nogen, der har andre spørgsmål?

Bliver du i BR (Københavns Borgerrepræsentation, red.)?

Nej, jeg træder ud af BR.

Så du træder ud af politik?

Jeg træder ud af politik.

Men beholder nogen bestyrelsesposter?

Det er fuldstændig korrekt opfattet.

Der har været kritik af den måde, som afstemninger og den måde mødet i går foregik på. Hvad siger du til det? Det var blandt andet noget med håndsoprækning ved en tillidsafstemning?

Prøv at høre her, venner – jeg har været overborgmester i den her fantastiske by i 11 år, jeg meddeler nu, at jeg trækker mig tilbage, procedurer på et møde – det er ikke lige i dag, jeg har tænkt mig at gå ind i det.

Du talte rigtig meget om proces i går – synes du, at du har været udsat for en fair proces?

Altså… Jeg har jo stemt for den der advokatordning, og der synes jeg jo, den advokat skulle have lov, Norbom og Vinding, at gå de sager igennem. Det virker ikke, som om at det helt virker efter hensigten. Det virker, som om at sager både går til advokaten, og så bliver de lagt frem, delvist i offentligheden, også med mulighed for at give anonymitet, samtidig med at jeg skal svare på det, og det er jo ikke en retsstat værdig. Jeg har været justitsminister i det her land, jeg har værnet om retssikkerhed, jeg har værnet om, at man ikke er skyldig, før at det er bevist, der er ikke omvendt bevisførelse i Danmark, og der skal vi altså bare passe på. Jeg bakker op om MeToo, jeg bakker op, at vi skal have en anden kultur, jeg bakker op om, at vi ikke skal have en krænkelseskultur, men vi skal passe på i jagten for det, at vi ikke sætter grundlæggende retsprincipper over styr.

Hvorfor venter du så ikke, til advokatundersøgelsen er færdig til at drage en konklusion?

Jamen det er det, jeg siger, at der kan jeg se, at det bliver svært at koncentrere mig om mit arbejde som overborgmester, samtidig med jeg skal forholde mig til mange af de spørgsmål, som kører.

Du siger jo, det sagde ud også i går, du vil gerne være en del af løsningen, og det kan du vel stadigvæk gerne ville være, også selvom du ikke er overborgmester. Hvordan, konkret, vil du forsøge at være en del af løsningen på det problem, du også selv har været en del af?

Jeg er jo i den heldige situation, som jeg også fik sagt i går, at jeg er farfar til fem børnebørn, hvoraf fire af dem er piger. Jeg har opdraget mine egne drenge, sammen med Jane, til at være nogle drenge, der har dyb respekt for kvinder og for ligestilling. Jeg har endt i nogle sager, ja. Som jeg sagde i går, så er det nogen sager, hvor det aldrig har været målet for mig at krænke nogen. Jeg er et glad menneske. Jeg møder andre mennesker med glæde. Nogle kan opfatte det, hvis man har fået lidt alkohol, at den glæde kan blive for overvældende, det beklager jeg. Det må aldrig udvikle sig til krænkelser, og alkoholindtaget må aldrig blive en undskyldning for, at man har krænket. Men nu er det sagt, og det er der gjort op med, og jeg håber bare, at jeg gennem mine egne børnebørn kan være med til at give dem mulighed for at udvikle det her samfund og sørge for, vi får en bedre kultur, at vi ikke har den der macho-kultur.

Jeg lægger mærke til, at du hele tiden formulerer dig sådan, at du er "endt i nogen sager", og at du er ked af, hvis der er nogen, der har "opfattet det sådan" – det er jo en eller anden måde retorisk at tage afstand fra den følelse, som nogle kvinder har. Står du fuldstændig på mål for, at det var en forkert opførsel fra din side, eller beklager du bare fortsat, at der er nogen, der har misforstået dine hensigter?

Alt det, det sagde jeg i aftes oppe i festsalen, og det har jeg ikke tænkt mig, alt det jeg sagde på pressemødet i aftes, det har jeg ikke tænkt mig at gennemgå nu. Nu har jeg tænkt mig netop at være her til rådighed for jer. Give jer en chance for at spørge om mine oplevelser med at udvikle København til verdens bedste by. En by, der har international sammenhæng, en by, der bliver ranket helt i top for høj livskvalitet, er blandt de grønneste byer i hele verden, det har jeg været med til som overborgmester, det har jeg været med til igennem det internationale bysamarbejde C40, og det vil jeg selvfølgelig stadigvæk interessere mig rigtig meget for. Jeg vil arbejde for den grønne omstilling, jeg vil bruge mit liv på det, fordi det er den allervigtigste udfordring, Danmark står over for.

Du virker lettet, er det rigtigt forstået? Meget lettere end i går aftes?

Situationen er jo forskellig. I går aftes var jeg jo glad, fordi jeg havde fået bred opbakning fra partiet, i dag.. Jeg er sådan et menneske, der altid kigger på muligheder. Jeg har stået med min papkasse på den store trappe inde på Christiansborg efter mere end 20 år der. 10 år som minister, politisk ordfører. Jeg drog afsted sådan en mørk efterårsdag med mine to papkasser efter mere end 20 år på Christiansborg, men glæden fra mig var, da jeg tog ud i et privat firma, i Telecom Scandinavia, og blev direktør der. Jeg har været direktør i Danske Advokater, så ringede Helle Thorning til mig, da jeg sad derovre på H.C. Andersens Boulevard en aften, og sagde: "Vil du ikke godt stille op som overborgmester, Ritt Bjerregaard går af". Og så sagde jeg: "Nej tak! Jeg er en lykkelig mand, ude af politik. Jeg kan gå i teater, jeg kan gå i biografen, jeg kan nyde en restaurant med Jane". Alt det var jo en lettelse dengang. Så kunne jeg ikke stå for det der savsmuld. Så ville jeg tilbage i manegen. Det kom jeg, og jeg blev valgt som overborgmester i 2009. Jeg har fået gode valg. Jeg har fået over 30.000 stemmer ved sidste valg som overborgmester – den glæde kan I ikke tage fra mig den dag i dag, hvor jeg beslutter mig at træde tilbage. Den glæde har jeg, og de forseelser og fejl jeg har begået, dem har jeg vedkendt mig. Jeg har aldrig løjet. I har aldrig taget mig i at lyve. Det kan godt ske, at jeg har doseret mine svar til jer, alt efter hvordan tingene kunne udvikle sig, men jeg har aldrig løjet, jeg har aldrig løjet om de sager, som også i dag er det, der skygger for mit arbejde som overborgmester.

Efter 30 år som politiker, ministerposter, overborgmesterpost, næstformand i Socialdemokratiet, hvordan har du det med, at dit eftermæle nu står til at blive, at du ryger på de her krænkelsessager?

Jeg ville selvfølgelig gerne have afsluttet mit politiske liv på en anden måde, det siger sig selv, men det fjerner ikke det, at det, der vil være i min hukommelse, det vil være det kammeratskab, det politiske arbejde, de resultater, de skabes ikke af enkeltpersoner, de skabes i fællesskab. Jeg er en politiker, der kom meget ung ind i politik, jeg var kun 27 år, da jeg blev valgt til Folketinget første gang og har været det så uafbrudt siden, indtil jeg så gik ud i 2007. Jeg har været utroligt privilegeret ved at være i et parti, Socialdemokratiet, som har givet mig så mange muligheder. Jeg elsker det parti! Jeg - jeg altså, det kan godt være, det er svært at forstå for - for jer, at man kan have sådan et kærlighedsforhold til et parti, men det er jo, fordi det er et parti, som har nogle værdier og en historik, og den vil jeg blive ved med at være. Og så kan det godt være, at man har sine kampe undervejs.

Må jeg ikke lige spørge om, med din viden om, hvad der nu fældede DIG, tænker du så, at der er andre i dansk politik, der rimeligvis også burde gå?

Nej, jeg vil slet ikke forholde mig til det. Altså, jeg er sikker på, at den her MeToo-sag, den stopper ikke her; der er så meget kraft i den. På mange gode måder. Der er rigtig meget godt i MeToo, og som jeg også selv har taget ind og reflekteret over og brugt også til at kigge på mig selv… den stopper ikke her, den skal fortsætte. Men den skal jo fortsætte på en måde, hvor dem, der både er blevet krænkede og er blevet beskyldt for krænke, kan være i det. At vi også kan komme dertil, at hvis der ikke er noget alvorligt, så skal der være en tilgivelse, ellers så ender det her samfund som et koldt samfund, som et samfund, hvor mere had, med mere konflikter, der ikke kan løses, og der vil jeg bare appellere til, også til alle, at MeToo er kommet for at blive, men det må være på en måde, hvor vi kan komme videre i fællesskab, på tværs af kønnene, på tværs af de politiske partier, på tværs af arbejdsmarkedet, både de faglige organisationer og arbejdsgiverne.

Hvilke konsekvenser synes du, at du har mærket i Socialdemokratiet med 30 års krænkelser i bagagen? Altså, du er næstformand, du er overborgmester i København - har du på noget tidspunkt i alle, alle de mange år, årtier, mærket en konsekvens af dit parti af de sager?

Dem har jeg taget selv, de konsekvenser.

Så der var ikke nogen. Hvad får du ud af efter, altså får du vederlag med ud? Nu trækker du dig, nu tager du hjem. Får du offentlige penge med ud?

Det – jeg, jeg, jeg, ja, der et eftervederlag, der er fuldstændig ens for alle…

Hvor lang tid er det, og hvad er det på?

Det ved jeg ikke, det er efter antal år. Nu har jeg været der i 11 år, så det er efter antal år.

Frank, det ser ud, som om der er opbakning fra familien…?

Ja. Det er der.

Det kunne jo have været anderledes, men det må være rart i situationen at mærke det?

Det har jeg aldrig nogensinde tvivlet på.

Har du et godt råd til Jeppe Kofoed?

Nej.

Du siger, du har fokus på muligheder og også havde det for 11 år siden. Ser du nogen muligheder for dit videre arbejdsliv nu?

Altså, da jeg meddelte det, at efter formandsvalget i 2005, at jeg stoppede ved det kommende valg, der var jeg selvfølgelig spændt på, om jeg kunne bruges efter mange år i politik. Så jeg var da glad for, at den dag jeg trådte ned af trappen, at jeg kunne tage mine kasser, mine flyttekasser, med ud direkte i Christianiagade og tiltræde som direktør i Telecom Scandinavia, og kort tid efter blev jeg så direktør i Danske Advokater. Altså, jeg skal ud at finde et arbejde, selvfølgelig skal det, æh, men jeg har også tid til at tænke mig godt om. Hvis I spørger mig om mine interesser, så ligger de ovre i retning af, at vi skal have gang i den grønne omstilling. Vi skal nå målene, som regeringen har sat sig, om at vi skal have reduceret CO2 allerede i 2030 med 70 procent, det er en gigastor opgave. København er jo godt med. Vi har reduceret vores CO2-udledning med 50 procent i København siden 2005 og har en målsætning om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad – I kan godt høre, at det tema er jeg ikke færdig med, selvom jeg går ud af rådhuset. Hvordan det bliver at arbejde med den grønne omstilling, det ved jeg ikke endnu.

Det lyder som en jobansøgning?

Ja (griner).

Frank Jensen, du taler hele tiden om tilgivelse. Hvor mange kvinder har du krænket, som skal tilgive dig?

Altså, det er jo velbeskrevet, og jeg…

(afbryder) Hvor mange forventer du skal tilgive dig for de krænkelser, du har begået i 30 år, du har været i politik?

(taler ind over spørgsmålet) Altså, de sager er velbekendt, og jeg svarer på de spørgsmål, der kommer konkret på de konkrete sager. Som jeg også sagde, så skal vi passe på med ikke at indrette os på en måde, hvor man igen stiller folk for en folkedomstol, uden at man kender, uden at man kender de konkrete anklager…

(taler ind over) Er det her en folkedomstol, er det her en folkedomstol…?

Ja, ja det er det.

Er det er en folkedomstol?

Kan du ikke være lidt mere specifik på, hvad var den udløsende faktor til den beslutning her? Du er en erfaren politiker, du kan godt tænke to træk frem. I går aftes får du en eller anden tillid oppe på rådhuset, altså havde du så regnet med, at så gik det hele væk, eller var det det samlede mediepres? Hvad var det, der gjorde, at du besluttede dig for at trække dig her til formiddag?

Det er alt, det ved du godt, Christian, det er altid, man ligger flere ting sammen, og så gør man sit regnebræt op, og så ser man, hvor stor udfordringen er. Jeg kunne se, at den udfordring, jeg ville have i forhold til at forberede en ny valgkamp i 2021, den ville blive overskygget af, at jeg skulle bruge for meget energi og for meget tid på noget, der lå bagudrettet og ikke foran, og derfor ville jeg gerne give mit parti…

Kunne du ikke have vidst/læst det allerede i lørdags?

Nej, jeg var helt klart af den opfattelse af, at nu var vi – at nu, hvis der var opbakning og tillid til partiet, hvilket der var i København – så ville jeg, så kunne jeg bruge noget tid på at planlægge valgkamp, passe mit arbejde, lave en ny principaftale om Lynetteholmen og så i øvrigt svare på spørgsmål af advokaten. Men jeg kan jo se, at det er jo ikke det, vi har fået; vi har fået en hel masse sager, der bliver mere eller mindre fortalt til pressen, og så skal man forholde sig det, uden at man egentlig kender det bagvedliggende. Så det er baggrunden for, at jeg gør det op og siger, at jeg vil ikke have, at overborgmesteren ikke kan bruge sin fulde tid på det politiske arbejde.

Hvem er, efter din opfattelse, den rigtige til at tage over efter dig?

Det vil jeg overhovedet ikke tage stilling til. Det er jeg sikker på mit parti finder en god løsning på.

Den der macho-kultur du snakker om, findes den stadig i Københavns Kommune?

Kulturforandringer, med så rodfæstet en kultur vi har med macho-kultur i Danmark, så er det jo ikke et fingerknips at komme på den anden side. Det er en langstrakt forløb. Det har selvfølgelig i høj grad noget med opdragelse af drengebørn og børn i det hele taget at gøre. Som sagt så har Jane og jeg bestræbt os på, at opdrage vores børn til at være orienterede mod ligestilling, der er sket kolossalt meget.

Så det gør den?

Ja, der er stadig en machokultur, den skal vi have gjort op med, jeg har været en del af den, jeg har prøvet at gøre mig fri, og det vil jeg selvfølgelig bestræbe mig på også at gøre fortsat.

Er det her udtryk for, at de unge har vundet over de gamle og deres forældede kultur?

Det kan da godt ske, at der også er noget generationsmæssigt i det her, og det er jeg sikker på, der er. Jeg kan jo ikke komme udenom, at selvom jeg kun er 59, så er jeg startet tidligt i politik, har siddet i LO’s forretningsudvalg, og altså, der var jo en voldsom machokultur i både det politiske, det faglige og i erhvervslivet, og det har jeg jo været en del af. Jeg synes selv, jeg er blevet en mere moderne mand, hvis jeg må bruge det udtryk, Jane har selvfølgelig påvirket mig, hun har været ligestillingsforkæmper i DSU i sin ungdom, vi mødte hinanden i DSU, hun har selvfølgelig præget mig i høj grad. Jeg er superstolt over, at jeg nåede at være med til at vedtage, at vi har fletteregel for opstillingslisten til kommunalvalg – det vil sige, vi har lige mange kvinder og lige mange mænd. Altså sådan nogle ligestillingstiltag er jeg stolt over at have været med til at gennemføre. Det fjerner selvfølgelig ikke det, at jeg har også begået nogle fejl, dem har jeg vedkendt mig, men nu vil jeg kigge fremad og nyde det gode vejr og nyde dejlige København og få lidt mere tid til det.