Radikale Venstre er delt i to - men hvad er de uenige om?

16x9
Der er udbrudt krig i Radikale Venstre. Foto: Grafik: Christoffer Laursen Hald

Selvom 12 ud af 16 pegede pÄ Sofie Carsten Nielsen som formand, mener Lidegaard, at nogle af de 12 er stÞrre tilhÊngere af hans politiske linje.

12 for Sofie Carsten Nielsen, 4 for Martin Lidegaard.

SĂ„dan fordelte stemmerne sig, da der onsdag 7. oktober var kampvalg om posten som politisk leder i Radikale Venstre.

PÄ den besejrede side stod foruden Lidegaard selv Lotte Rod, som var en del af Ärsagen til, at gruppen overhovedet var samlet. Jens Rohde, som siden har truet med at gÄ. Og Marianne Jelved, som ifÞlge TV 2s oplysninger bragte Lidegaard i spil som kandidat til posten.

Siden har den sygemeldte Ida Auken, som ikke deltog i gruppemÞdet onsdag, tilsluttet sig oppositionen ved pÄ Facebook at anklage Sofie Carsten Nielsen for at dÊkke over Morten Østergaard.

Men flertallet valgte altsÄ nu engang Nielsen. NÊstformanden, som svor, at hun ville gÄ i den hedengangne leders politiske fodspor.

LĂŠs her, hvordan Sofie Carsten Nielsen og Martin Lidegaards linjer adskiller sig fra hinanden.

Martin Lidegaard.
Martin Lidegaard. Foto: Grafik: Christoffer Laursen Hald

Den midtersĂžgende flĂžj

De fire, der stemte pÄ Martin Lidegaard

I brandtalen, Lidegaard holdt for sine partifĂŠller i Den Sorte Diamant onsdag eftermiddag, talte han for en mere dialog- og midtsĂžgende kurs, end den hidtidige ledelse havde anlagt.

SÄdan formulerer han det i hvert fald selv i det opslag pÄ Facebook, han delte umiddelbart derefter.

Faldt valget pÄ ham, skulle Radikale Venstre vÊre mindre konfrontatorisk og hellere sÞge indflydelsen, hvor den var, lÞd det.

Ordene var som taget ud af munden pÄ Marianne Jelved, der sÄ sent som 19. september stod citeret i Politiken for at anbefale Morten Østergaard at sÞge samarbejde og fremlÊgge politik med bred, parlamentarisk appel.

Efter kampvalget uddybede Lidegaard til TV 2, at han gerne vil "finde balancen mellem at stÄ fast pÄ nogle stÊrke vÊrdier, men ogsÄ gÞre os (partiet, red.) spilbare ved at have en mere dialogsÞgende tilgang".

Samtidig indikerede han, at fravalget af ham som politisk leder ikke alene gik pÄ det politiske. Havde det gjort det, ville resultatet vÊret et andet, lod han forstÄ.

- Min oplevelse var egentlig, at nÄr det kommer til den politiske diskussion, var opbakningen til mig nok lidt stÞrre, end tallene kan indikere, lÞd det fra Martin Lidegaard.

De har haft en kritik af, at Morten Østergaard har været for stejl. At han ikke har søgt nok resultater, men i stedet har truet med at vælte regeringen. Samtidig har de også skullet se på, at partiet har mistet appel til borgerlige-liberale vælgere. De frygter, at partiet er blevet for ensporet – et protestparti. Et parti, der opfattes rabiate og som et fløjparti i stedet for et midterparti.
Sofie Carsten Nielsen.
Sofie Carsten Nielsen. Foto: Steen Brogaard / Grafik: Christoffer Laursen Hald

Den konfrontatoriske flĂžj

De 12, der stemte pÄ Sofie Carsten Nielsen

Sofie Carsten Nielsen slog i minutterne op til kampvalget ifÞlge TV 2s oplysninger i stedet pÄ tromme for en viderefÞrelse af den nuvÊrende politiske linje.

En linje, hun som del af ledelsen har vĂŠret med til at forme, og som derfor falder hende naturligt at bringe videre. Og en linje, som 11 andre medlemmer af folketingsgruppen bifaldt.

Det gÊlder foruden Sofie Carsten Nielsen selv: Anne Sophie Callesen, Kristian Hegaard, Ruben Kidde, Stinus Lindgreen, Samira Nawa, Kathrine Olldag, Rasmus Helveg Petersen, Katrine RobsÞe, Zenia Stampe, Andreas Steenberg og Morten Østergaard.

OgsÄ efter valget var Sofie Carsten Nielsen hurtig til at slÄ fast, at politikken ville vÊre prÊcis den samme, selvom formanden var en anden. Ikke alene til de fremmÞdte journalister i Den Sorte Diamant, men ogsÄ pÄ partiets hjemmeside.

I et indlÊg med titlen 'Politik skal sgu da skabe forandring!' gÞr hun det klart, at hun vil fortsÊtte kampen mod klimaforandringer og for en udlÊndingepolitik baseret pÄ sund fornuft.

Her vÊlger hun ligeledes at fastholde Morten Østergaards trussel om ikke at stemme for finansloven for 2021, hvis ikke regeringen skruer op for klimaambitionerne.

Et ultimatum, som mÄ siges at ligge til den konfrontatoriske side og ikke just fremelsker dialog.

De har stået 100 procent bag Østergaard-linjen – at sætte hårdt mod hårdt for klimaet og ikke længere være så pragmatiske. At bruge klimapolitikken som værdipolitik. Det er for nogle radikale et brud med selvforståelsen af at være pragmastiske, søge indflydelse og være ligeglade med antallet af mandater. At mene, at det er indflydelsen, der tæller. Der har Østergaard trukket i lidt en anden retning.