Klimakritik: Regeringen følger ikke anbefalinger fra sin vigtigste klimarådgiver
En million elbiler, flyafgift og stop for dansk olieproduktion. Klimarådet er klar med anbefalinger, men regeringen følger ikke flere af dem
Klimarådet, Klimarådet, Klimarådet. I Klimaloven bliver Klimarådet omtalt 31 gange.
Rådet skal ifølge loven spille en central rolle for regeringen og "rådgive regeringen i forhold til klimaindsatsen". Alligevel har regeringen på syv konkrete områder enten nølet med at komme med en udmelding eller gået direkte imod Klimarådets anbefalinger.
Det viser en opgørelse, TV 2 har lavet.
(Artiklen fortsætter under grafikken)
Politiske hensyn
Ifølge klimaministeren lytter regeringen til Klimarådet, men Dan Jørgensen (S) erkender, at han ikke følger alle rådets anbefalinger på grund af andre politiske hensyn. Han har ikke villet lade sig interviewe om sagen, men siger i et skriftligt svar:
- Regeringens rolle er bredere. Vi skal gennemføre den grønne omstilling på en måde, så vi bevarer en sund økonomi, så vi samtidig også kan udvikle vores velfærdssamfund og sikre den sociale balance.
Støttepartier med klar appel: Følg Klimarådets anbefalinger - eller kom med alternativer
I sidste uge lancerede regeringen sit nye klimaprogram - en oversigt over, hvordan Danmark kan nå Klimalovens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030.
Men ifølge Enhedslisten har regeringens program nu kørt Klimarådet ud på et sidespor.
- For klimaets skyld, er det skadeligt, at regeringen ikke tager sin egen rådgiver mere seriøst. Regeringen bør som minimum behandle anbefalingerne respektfuldt, og hvis de ikke kan lide dem, bør de fremlægge deres egne forslag, siger partiets klimaordfører, Mai Villadsen
Også SF's klimaordfører er uforstående over for, at regeringen ikke følger alle anbefalingerne fra Klimarådet.
- Udgangspunktet skal selvfølgelig være, at Klimarådets anbefalinger bliver fulgt. Hvis ministeren ikke vil det, så burde han som minimum fremlægge en alternativ løsning på det, som Klimarådet foreslår. Det gør han desværre ikke lige nu, siger Signe Munk (SF).
Hvor meget kan fremtidens teknologi redde?
Ifølge regeringens nye klimaprogram vil udvikling af teknologier potentielt kunne mindske CO2-udledningen med 9-16,4 millioner ton i 2030. Det store potentiale dækker over teknologier som for eksempel indfangning af CO2 fra skorstene og muligheden for at lave vindenergi om til flybrændstof.
Men klimaministerens er selv i tvivl om, hvor meget fremtidens teknologi vil bidrage med i klimakampen:
- Hvor stor en reduktion teknologierne så reelt vil levere i 2030, skal vi finde ud af i løbet af de kommende år i samarbejde med Folketingets partier, skriver Dan Jørgensen (S).
Ifølge Klimarådets formand, Peter Møllgaard, er det usikkert, men mest sandsynligt, at nye teknologiske løsninger i 2030 vil bidrage med en reduktion på otte million ton.
SF understreger vigtigheden i at satse på fremtidens teknologi, men partiets klimaordfører har for store forventninger til teknologiens potentiale.
- Regeringens tilgang i det nye klimaprogram understreger for os, at vi i løbet efterårets forhandlinger død og pine skal sikre endnu flere reelle CO2-reduktioner end vi først regnede med, så vi ikke bliver så afhængige af fremtidens teknologi, som jo er meget, meget usikker, siger klimaordfører Signe Munk (SF)
Forhandlinger i efteråret bliver afgørende
I de kommende måneder er der en række forhandlinger på klimaområdet.
De handler blandt andet om elbiler, CO2-afgift, et delmål for 2025 og landbrugets CO2-udledning. Forhandlinger, der ifølge Enhedslistens klimaordfører "bliver fuldstændig afgørende" for partiets tro på, at regeringen tager klimaområdet alvorligt nok
- Polarisen smelter og vandstanden i havene stiger. I nogle regioner bliver ekstreme vejrfænomener og nedbørsmængder mere almindeligt, mens man i andre oplever mere ekstreme hedebølger og tørker. Derfor skal vi i Danmark selvfølgelig leve op til vores klimaløfter, siger Mai Villadsen (EL).