Politik

Klimakritik: Regeringen følger ikke anbefalinger fra sin vigtigste klimarådgiver

Klimaminister Dan Jørgensen præsenterede i sidste uge regeringens første klimaprogram (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) Emil Helms / Ritzau Scanpix

En million elbiler, flyafgift og stop for dansk olieproduktion. Klimarådet er klar med anbefalinger, men regeringen følger ikke flere af dem

Klimarådet, Klimarådet, Klimarådet. I Klimaloven bliver Klimarådet omtalt 31 gange.

Rådet skal ifølge loven spille en central rolle for regeringen og "rådgive regeringen i forhold til klimaindsatsen". Alligevel har regeringen på syv konkrete områder enten nølet med at komme med en udmelding eller gået direkte imod Klimarådets anbefalinger.

Det viser en opgørelse, TV 2 har lavet.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

  • Elbiler

    Klimarådet anbefaler en million elbiler i 2030

    Regeringen ønsker 500.000 elbiler i 2030 og en million i 2035

  • Flyafgift

    Klimarådet anbefaler en afgift på 50 kroner for rejser til EU-lande og 300 kroner til fx Asien

    Regeringen afviser ikke flyafgifter, men er ikke kommet med et forslag

  • Udfasning af kul i kraftvarmeværker

    Klimarådet anbefaler hurtigst muligt at udfase kul - senest i 2025

    Regeringen har indgået en aftale om en kulfri energisektor i 2030

  • CO2-afgift

    Klimarådet anbefaler en generel CO2-afgift på 1.500 kr. pr. ton udledt CO2

    Regeringen har kaldt det for en Georg Gearløs-løsning, men har efter politisk pres forpligtet sig til at indføre en CO2-afgift i efteråret. Den er dog ikke kommet med et konkret forslag endnu.

  • Delmål for CO2-reduktion i 2025

    Klimarådet anbefaler en en reduktion på 50-54 procent i 2025

    Regeringen er ikke kommet med et delmål, men skal komme med et inden 2021

  • Udvikling af teknologi

    Ifølge Klimarådet er det mest sandsynligt, at Danmark vil kunne skære otte millioner ton af CO2-udleningen i 2030 pga. teknologisk udvikling

    Regeringens skøn er, at potentialet for CO2-reduktion i 2030 er 9-16,4 millioner ton som følge af teknologisk udvikling

  • Olie i Nordsøen

    Klimarådet anbefaler, at dansk produktion af olie reelt slutter i 2046

    Regeringen har udskudt beslutningen om, hvorvidt dansk produktion af olie skal fortsætte i årene 2046-2055

Politiske hensyn

Ifølge klimaministeren lytter regeringen til Klimarådet, men Dan Jørgensen (S) erkender, at han ikke følger alle rådets anbefalinger på grund af andre politiske hensyn. Han har ikke villet lade sig interviewe om sagen, men siger i et skriftligt svar:

- Regeringens rolle er bredere. Vi skal gennemføre den grønne omstilling på en måde, så vi bevarer en sund økonomi, så vi samtidig også kan udvikle vores velfærdssamfund og sikre den sociale balance.

Udgangspunktet skal selvfølgelig være, at Klimarådets anbefalinger bliver fulgt

Signe Munk, klimaordfører, SF

Støttepartier med klar appel: Følg Klimarådets anbefalinger - eller kom med alternativer

I sidste uge lancerede regeringen sit nye klimaprogram - en oversigt over, hvordan Danmark kan nå Klimalovens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030.

Men ifølge Enhedslisten har regeringens program nu kørt Klimarådet ud på et sidespor.

- For klimaets skyld, er det skadeligt, at regeringen ikke tager sin egen rådgiver mere seriøst. Regeringen bør som minimum behandle anbefalingerne respektfuldt, og hvis de ikke kan lide dem, bør de fremlægge deres egne forslag, siger partiets klimaordfører, Mai Villadsen

Også SF's klimaordfører er uforstående over for, at regeringen ikke følger alle anbefalingerne fra Klimarådet.

- Udgangspunktet skal selvfølgelig være, at Klimarådets anbefalinger bliver fulgt. Hvis ministeren ikke vil det, så burde han som minimum fremlægge en alternativ løsning på det, som Klimarådet foreslår. Det gør han desværre ikke lige nu, siger Signe Munk (SF).

Det står der om Klimarådet i Klimaloven

§ 3 For at fremme uvildig rådgivning om klimaindsatsen bistås klima-, energi- og forsyningsministeren af Klimarådet

Hvor meget kan fremtidens teknologi redde?

Ifølge regeringens nye klimaprogram vil udvikling af teknologier potentielt kunne mindske CO2-udledningen med 9-16,4 millioner ton i 2030. Det store potentiale dækker over teknologier som for eksempel indfangning af CO2 fra skorstene og muligheden for at lave vindenergi om til flybrændstof.

Men klimaministerens er selv i tvivl om, hvor meget fremtidens teknologi vil bidrage med i klimakampen:

- Hvor stor en reduktion teknologierne så reelt vil levere i 2030, skal vi finde ud af i løbet af de kommende år i samarbejde med Folketingets partier, skriver Dan Jørgensen (S).

Ifølge Klimarådets formand, Peter Møllgaard, er det usikkert, men mest sandsynligt, at nye teknologiske løsninger i 2030 vil bidrage med en reduktion på otte million ton.

SF understreger vigtigheden i at satse på fremtidens teknologi, men partiets klimaordfører har for store forventninger til teknologiens potentiale.

- Regeringens tilgang i det nye klimaprogram understreger for os, at vi i løbet efterårets forhandlinger død og pine skal sikre endnu flere reelle CO2-reduktioner end vi først regnede med, så vi ikke bliver så afhængige af fremtidens teknologi, som jo er meget, meget usikker, siger klimaordfører Signe Munk (SF)

Forhandlinger i efteråret bliver afgørende

I de kommende måneder er der en række forhandlinger på klimaområdet.

De handler blandt andet om elbiler, CO2-afgift, et delmål for 2025 og landbrugets CO2-udledning. Forhandlinger, der ifølge Enhedslistens klimaordfører "bliver fuldstændig afgørende" for partiets tro på, at regeringen tager klimaområdet alvorligt nok

- Polarisen smelter og vandstanden i havene stiger. I nogle regioner bliver ekstreme vejrfænomener og nedbørsmængder mere almindeligt, mens man i andre oplever mere ekstreme hedebølger og tørker. Derfor skal vi i Danmark selvfølgelig leve op til vores klimaløfter, siger Mai Villadsen (EL).