Politik

Flertal enige om ny ret til tidlig pension til både Arne og "konen"

Udover indførelsen af en trappemodel, hvor antal år på arbejdsmarkedet afgør, hvornår du kan gå fra, vil seniorpensionsordningen blive udvidet.

Regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er blevet enige om en aftale om tidlig tilbagetrækning - den såkaldte 'Arne-model', som regeringen lovede vælgerne under valgkampen i 2019.

Det fortæller beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) efter lange forhandlinger i sit ministerium fredag aften og langt ud på natten til lørdag.

- Det her er den største og mest betydelige udvidelse af lønmodtagernes rettigheder, der er sket i flere årtier, siger beskæftigelsesministeren om aftalen, der årligt vil koste 3,5 milliarder kroner.

Der vil blive indført den trappemodel, som regeringen lagde op til i sit udspil. Det vil sige, at 42 år på arbejdsmarkedet berettiger, at man går på pension et år før folkepensionsalderen, mens 43 år på arbejdsmarkedet berettiger til to år tidligere og så videre.

Ancienniteten vil blive opgjort, når man er 61 år, og barsel og dagpenge tæller med som en del af optjeningsperioden. Ydelsen, man er berettiget til på ordningen, er omkring 13.550 kroner før skat. Beløbet er uafhængigt af en eventuel ægtefælles indtægt.

Flere faggrupper omfattet

Aftalen, partierne er nået frem til, er noget bredere, end hvad regeringens udspil oprindeligt lagde op til. Den omfatter nemlig også "Arnes kone", som Pia Olsen Dyhr (SF) forud for forhandlingerne har beskrevet arbejdsgrupperne SOSU'er, pædagoger og sygeplejersker. Faggrupper, som ikke nødvendigvis var omfattet af det oprindelige udspil.

Derudover er partierne blandt andet nået til enighed om følgende:

  • Grænsen for, hvornår man er berettiget til seniorpension, hæves fra 15 til 18 timer.
  • Lønmodtagerbeskæftigelse deltidskorrigeres fra 18 år, så deltid ned til 18 timer om ugen sidestilles med fuld tid.
  • SU under uddannelse, efter at man er fyldt 40 år, tæller med i optjeningen af anciennitet på arbejdsmarkedet.
  • Selvstændige omfattes af Arne-aftalen og får desuden mulighed for at tælle fem års underskud med som arbejdsår.
  • Obligatorisk praktik under uddannelse kommer til at tælle med i optjeningen af ret til tidlig pension, hvad end der er tale om SU eller praktikløn.
  • Ydelsen sættes ned for personer med pensionsformuer svarende til mere end to millioner kroner. Overstiger pensionsformuen fem millioner kroner, er man ikke berettiget til de 13.550 kroner.
  • Efterlønsberettigede, som får tilkendt ret til tidlig pension, gives mulighed for at få udbetalt de indbetalte efterlønsbidrag kontant.
Perspektiv

Hvorfor er Arne så vigtig?

Det er godt halvandet år siden, at Mette Frederiksen (S) på et pressemøde fremlagde løftet, der kom til at præge den efterfølgende valgkamp og formentlig er en stor del af årsagen til, at hun i dag sidder på statsministerposten.

Under overskriften "De mest nedslidte fortjener også en værdig pension" slog S-formanden fast, at hun ville sikre, at dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, kan gå tidligere på pension. Én af dem var den dengang 59-årige Arne, som havde arbejdet, siden han var 16 år, men først om tre år havde mulighed for at gå på efterløn, trods han for længst var nedslidt, lød det.

Forslaget spiller en afgørende rolle i Mette Frederiksens vision om at bringe Socialdemokratiet tilbage til dets rødder, og i og med at der er tale om et reelt valgløfte, vil det være et stort tilbageslag, hvis ikke det lykkes regeringen at få aftalen i hus.

Hvordan skal det finansieres?

Udgifterne til modellens første to år, 2021 og 2022, vil hovedsageligt finansieres ved at trække på det økonomiske råderum.

Derefter finansieres aftalen blandt andet ved det, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard kalder et "samfundsbidrag fra bankerne" - en særlig selskabsskat, der er sat til at skulle bidrage med en milliard kroner i 2023. Det er dog mindre end det, regeringen oprindeligt have lagt op til, forklarer Hummelgaard.

- Endvidere fastholdes loft i aktiesparekontoen samt loft for investorfradraget, står der i aftaleteksten.

Netop de højere udgifter til bankerne var noget af det, der udgjorde de største stridigheder, da partierne fredag havde planlagt at forhandle. DF udeblev, da de ikke mente, at øget beskatning på banksektoren var den rette løsning. Nu ser det altså ud til, at de er landet på et sted midt imellem.

Partierne vil derudover finde en "klump penge" ved at gentænke, hvordan jobcentrene fungerer, siger Hummelgaard. Hvad der præcis ligger i en gentænkning, er dog fortsat uklart.

Regeringen vil næste måned fremsætte lovforslag med henblik på, at aftalen kan træde i kraft i det nye år. Det betyder, at de første efter planen skal kunne benytte sig af ordningen i 2022.