Politik

Regeringen vil afsætte 10 milliarder kroner til klimaet - hvordan bruger man dem bedst?

Vi har spurgt tre klimaeksperter, hvad man bedst bruger 10 milliarder kroner på.

Fra Folketingets talerstol lancerede Mette Frederiksen i dag planer om en pulje på 10 milliarder kroner, der i dryp af 2 årlige milliarder frem til 2025 skal målrettes klimainitiativer.

Penge, som optager danskerne:

Cirka halvdelen af alle adspurgte i en ny Megafon-måling svarer, at regeringen har gjort for lidt på klimaområdet, ligesom klima og miljø er det vigtigste tema, når de skal sætte deres kryds ved næste folketingsvalg.

Men hvordan bruger man så 10 milliarder kroner bedst? Vi har spurgt tre klimaeksperter, hvad der står øverst på deres ønskeliste.

1) Renovering af boliger

Energiforbruget i bygninger udgør næsten 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark.

Både Kirsten Halsnæs, der er DTU-professor og klimaforsker, og professor på Aalborg Universitet og ekspert i grøn energi, Brian Vad Mathiesen, mener, at man bør bruge en del af pengene på at renovere ældre boliger, så de bliver mere klimavenlige.

Helt lavpraktisk gælder det blandt andet om at udskifte vinduer og isolere væggene.

- Det handler om at komme længere op i energiklassen, siger Brian Vad Mathiesen.

2) Et nationalt videnscenter

Det, der står øverst på ønskelisten for Jens Hesselbjerg Christensen, klimaforsker og en del af FN's Klimapanel, er et nationalt klimavidenscenter.

For som det er nu, er der ifølge ham ikke samspil mellem og overblik over de mange klimainitiativer, der er på landsplan. Og de mange spredte initiativer koster os både penge og viden, mener han.

- Det, der sker i dag, er ikke koordineret. Men som land bør vi have et overblik over, hvad der foregår, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Helt konkret mener han, at man bør have omkring 30-50 mennesker ansat til at samle, evaluere og koordinere landets klimaindsatser - fra grønne afgifter til kystsikring. Han bruger lidt forsimplet en vindmøllepark som eksempel.

- Når vi sætter en vindmølle op, så tager den energi ud af luften. Så man skal ikke placere to vindmølleparker i nærheden af hinanden. Der er koordination, viden og overblik nødvendigt, og det har vi ikke i dag, siger han.

3) Færre ældre biler, flere med el

Et tredje område, hvor pengene kan gøre gavn, er i forbindelse med danskernes biler.

- De ældre diesel- og benzinbiler, der kører otte kilometer på literen, ville det være smart at få udfaset, siger Kirsten Halsnæs.

Til gengæld bør pengene også gøre det nemmere for bilejerne at erstatte deres skrottede biler med en type, der kører på el.

- Måske kan man give nogle rabatter på elbiler i en periode. Det handler om at ændre folks opfattelse af, at de ikke er konkurrencedygtige - for mange glemmer, at de slipper for at tanke flere gange om måneden, når man kører på el, siger Brian Vad Mathiesen.

4) Forsøg med geotermi

Fjerde punkt på klimaønskelisten er geotermi - at udnytte energien i det varme vand i undergrunden til at lave fjernvarme. Brian Vad Mathiesen ønsker sig, at man igangsætter pilotprojekter med den vedvarende energiform.

- Jeg mener, at man skal have forsøg i gang. For eksempel burde man have et pilotprojekt i Aarhus eller Aalborg, siger han.

Han mener, at det er alfa og omega, at industrien er en del af de geotermiske forsøg.

- Det er dem, der kommer til at vinde på det og få noget ud af det i sidste ende. Så det skal gøres på en måde, hvor industrien har hånden på kogepladen, siger han.

5) Mindre klimabelastende fødevareproduktion

Produktionen af fødevarer er også et område, der vil nyde godt af en del af millarderne, mener Kirsten Halsnæs.

- Lige nu er der meget fokus på ekstra afgifter for forbrugerne, men det er mindst lige så vigtigt at se på at få sænket klimabelastningen i produktionen, siger hun.

Ifølge hende kan det godt betale sig at se på, hvilke kødtyper, der belaster mest, begrænse vandforbruget eller brugen af gødning.

- Det kan give det danske landbrug en grøn profil og gøre det mere attraktivt internationalt, siger Kirsten Halsnæs.

6) Forskning i andet end grøn teknologi

Selv om forskning i grøn teknologi ifølge Kirsten Halsnæs er "nødvendigt" for at nå fremtidens klimamål, er der andre forskningsområder, som også bør få tilført midler, mener hun.

- Men man bør have flere forskningsprojekter om, hvad grøn omstilling handler om for befolkningen, for det er meget vigtigt at have dem med i den her proces, siger hun.

For eksempel mener hun, at man bør undersøge, hvordan forskellige afgifter og skatter rammer forskellige grupper. For hvis det rammer skævt, kan folk blive utilfredse.

- Og så risikerer vi at ende som for eksempel i Frankrig, hvor der opstår modbevægelser, siger hun.

Kirsten Halsnæs peger også på, at vi bør forske mere i de konsekvenser af klimaforandringerne, som vi allerede oplever.

- Der sker allerede klimaændringer og katastrofer nu, og dem forsømmer vi at blive klogere af, siger hun.