Særlig kommission skal undersøge spionsag: - Det vedrører nogle af de mest følsomme oplysninger, vi har
Sagen er blevet kaldt "dybt skræmmende", et "voldsomt svigt" og "undergravende for tilliden til landets efterretningstjenester".
Regeringen vil fremsætte et lovforslag om en særlig undersøgelseskommission i skandalesagen i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Det fortæller justitsminister Nick Hækkerup (S) kort efter et møde, hvor han sammen med forsvarsministeriet Trine Bramsen (S) har orienteret forsvars- og retsordførere.
- Den undersøgelse, regeringen lægger op til at gennemføre, er tilrettelagt ud fra en afvejning af hensynet til, at Forsvarets Efterretningstjeneste fortsat skal kunne varetage sin opgave så effektivt som muligt. På den anden side at få belyst sagens centrale forhold og skabe grundlag for at vurdere, om der foreligger ansvarspådragende forhold, siger justitsminister Nick Hækkerup (S).
Regeringen lægger op til, at der nedsættes en kommission med tre landsdommere fra Vestre Landsret, som skal have adgang til alt relevant materiale og skal kunne afhøre vidner.
- I sidste ende handler det om Danmark og vores alles sikkerhed, siger justitsministeren og understreger, at det vedrører nogle af de mest følsomme oplysninger, vi har.
Efterretningstjenesten er af Tilsynet med Efterretningstjenesterne blevet kritiseret for at have tilbageholdt helt centrale oplysninger og forsøgt at skrinlægge problematiske aktiviteter.
Sagen er af forsvarsordførerne blevet kaldt "dybt skræmmende", et "voldsomt svigt" og "undergravende for tilliden til landets efterretningstjenester", og forsvarsminister Trine Bramsen (S) varslede tilbage i august en undersøgelse af sagen. Siden har det dog været uvist, hvordan undersøgelsen skal foregå, og hvad der konkret skal undersøges.
Her er kritikpunkterne
Baggrunden for rapporten er en særlig undersøgelse, der blev indledt i vinters, efter "en eller flere whistleblowere" i november sidste år indleverede "en betydelig mængde materiale". Af den endelige vurdering fremgår følgende:
- FE har ad flere omgange tilbageholdt centrale oplysninger for tilsynet og givet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger. Det er sket i forbindelse med blandt andet tilsynets kontroller samt møder med chefen for FE.
- Der er risici for, at der ved centrale dele af FE's indhentningskapaciteter uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere.
- Materiale indikerer, at FEs ledelse har undladt at følge op på eller nærmere undersøge indikationer på spionage inden for Forsvarsministeriets område.
- At der i FEs ledelse og dele af tjenesten er en uhensigtsmæssig legalitetskultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter eller uhensigtsmæssige forhold søges skrinlagt.
- Materiale indikerer, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere.
- FE har uberettiget behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet.
Advaret i flere år
TV 2 har tidligere kunnet fortælle, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne i flere år har advaret om, at Forsvarets Efterretningstjeneste ulovligt har spioneret mod "i Danmark hjemmehørende personer".
En gennemgang af tilsynets rapporter fra de seneste år viste, at skiftende forsvarsministre og politikere var blevet orienteret om kritisable forhold i FE, længe før tilsynet i august rettede en alvorlig kritik af efterretningstjenesten.
Ifølge tilsynets årlige rapporter var der både i 2017, 2018 og 2019 røde advarselslamper om netop ulovlig spionage.
Claus Hjort Frederiksen (V) var forsvarsminister i en stor del af perioden, hvor de kritisable forhold ifølge tilsynet har fundet sted. Han har efter afsløringen besluttet at trække sig som formand for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne for at undgå, at der kan sættes spørgsmålstegn om habilitet i forbindelse med den kommende undersøgelse.