Skandaler, skønsang og skonnert-tur
Dansk Folkeparti fejrer 25-års jubilæum
Skandaler, skønsang og skonnert-tur
Dansk Folkeparti fejrer 25-års jubilæum
6. oktober fylder Dansk Folkeparti 25 år.
TV 2 ser tilbage på årene, der er gået, og de op- og nedture, de har ført med sig. Fra partiets spæde skridt til overfald på Nørrebro, Meld & Feld-sagen og "klimatosser".
Historien om Dansk Folkeparti starter dog allerede, inden partiet fik sit navn.
- Det er nødsret, der her, blev der råbt fra talerstolen under Fremskridtspartiets landsmøde i Scandinavian Congress Center i Aarhus i september 1995.
Landsmødet var kulminationen på et års intern partikrig, og vreden fra den erobrede talerstol var rettet mod to yngre medlemmer af partiet, Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl.
Begge bakkede op om Pia Kjærsgaards mere kompromissøgende linje, trods hun året forinden var blevet væltet som partiets politiske ordfører.
- Kr... Kr... Kris.... Kristian Thulesen-Dahl, det er hovedbestyrelsen, der bestemmer. De er den øverste myndighed, fortsatte det daværende folketingsmedlem Kristen Poulsgaard.
Han krævede, at Thulesen og Skaarup trak sig fra deres poster i partiet og gav dem prædikatet:
- Tøsedrenge!
Der er nogle ultraliberalistiske idéer, som vi ikke sympatiserer medPia Kjærsgaard
Kort efter det historisk kaotiske landsmøde forlod Pia Kjærsgaard partiet. Og tirsdag 6. oktober blev Dansk Folkeparti præsenteret.
De stiftende medlemmer var Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner.
- Der er nogle ultraliberalistiske idéer, som vi ikke sympatiserer med i det eksisterende Fremskridtsparti. Vi går ikke ind for en privatering af folkepensionen eksempelvis. Vi går heller ikke ind for fri indvandring, lød det fra Pia Kjærsgaard, som det efterfølgende år fik en hyldest, der vakte både harme og begejstring.
1997
"Kære lille Pia"
Ved det nye partis landsmøde i 1997 stod Dansktop-sangeren Richard Ragnvald nemlig for underholdningen. Her sang han kendingen "Kære lille mormor”, som ved lejligheden var skrevet om til ”Kære lille Pia”.
En bid af teksten gik sådan her:
Kære lille Pia, kære lille Pia,
snart så skal der være valg
Nu vil du få masser af stemmer,
over det danske land
For du er en pige med mening,
en som vi alle kan li’
Ja, kære Pia Kjærsgaard,
nu stemmer vi på dit parti
snart så skal der være valg
Nu vil du få masser af stemmer,
over det danske land
For du er en pige med mening,
en som vi alle kan li’
Ja, kære Pia Kjærsgaard,
nu stemmer vi på dit parti
Da Dansk Folkeparti året efter stod på stemmesedlen for første gang, viste det sig, at den alternative sangtekst havde en smule hold i virkeligheden.
DF fik 7,4 procent af stemmerne og dermed 13 mandater i Folketinget.
1998
Dømt ude på forhånd, men tredoblede mandater
Dansk Folkeparti blev en af de store vindere ved valget i marts 1998, men statsministeren hed stadig Poul Nyrup Rasmussen (S), og med ham blev Dansk Folkeparti holdt uden for politisk indflydelse.
Pia Kjærsgaard så dog valgresultatet som et opråb til Nyrup og sagde på valgaftenen, at statsministeren jo kunne blive nødt til at stramme op på indvandrerpolitikken:
- Det kan han jo blive nødt til. Han må også have mærket, hvad der er sket ved det her valg. Derfor vil vi stadig presse på for, at der sker en stramning, sagde Pia Kjærsgaard.
1998
Overfaldet på Nørrebro
I foråret 1998 var Pia Kjærsgaard på vej til Nørrebro, hvor hun havde en aftale om et interview med en journalist.
Men på vej derud opstod der tumult.
En person flåede døren op på den taxa, Pia Kjærsgaard sad i, og slog hende.
Det lykkedes Pia Kjærsgaard at tvinge døren i, og hun flygtede senere ind i en bank på Nørrebrogade. Her fandt hun en brødkniv, som hun var klar til at tage i brug, hvis det blev nødvendigt, har hun senere fortalt til DR.
- Jeg var overbevist om, at jeg ville blive tævet og mast op ad en væg. Det kunne være gået grueligt galt. Jeg var simpelthen bange for at blive slået ihjel.
Det nåede dog aldrig så vidt. Kort tid efter kom politiet hende til undsætning, og hun blev ført ud af banken iført politihjelm.
Selvom Pia Kjærsgaard senere har fortalt, at overfaldet fik hende til at genoverveje sin politiske karriere, slækkede hun og resten af Dansk Folkeparti ikke på udlændingepolitikken. Tværtimod.
1999
Aldrig stuerene
Lige før årtusindeskiftet slog Pia Kjærsgaard på tromme for, at hvis en ung anden- eller måske tredjegenerationsindvandrer gentagne gange begår kriminalitet, så skulle der være mulighed for at hjemsende hele familien.
Det fik den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) til at rette harsk kritik af partiets udlændingepolitik:
- Uaset hvor mange anstrengelser, man gør sig ... set med mine øjne, stuerene bliver I aldrig, sagde statsministeren fra Folketingets talerstol.
Det citat har fulgt både DF og Nyrup i mange år derefter.
2001
De tredjestørste
Stuerene eller ej. Ved valget i 2001 kom Dansk Folkeparti for alvor ind i den politiske varme.
Pia Kjærsgaards parti fik hver ottende af de afgivne stemmer og gik frem fra 13 til 22 mandater.
Nok så vigtigt var det, at mandaterne kunne bruges til at gøre Dansk Folkeparti til støtteparti for Anders Fogh Rasmussens (V) nye regering.
2012
DF's dronning abdicerer
Pia Kjærsgaard valgte i 2012 at trække sig og vige pladsen for Kristian Thulesen Dahl - eller 'Kronprins Kristian', som hun kaldte ham, da hendes egen tilbagetrækning blev officiel.
For det lå jo i kortene, lod hun fortælle. Og måske det var af netop den årsag, at ingen andre stillede op til valg om formandsposten.
- Pia, du har altid været her. Vi har alle vidst, at det her aldrig kunne lade sig gøre uden dig. At jeg tager over nu, er din suveræne beslutning, også selvom det betyder, at du stopper på et tidspunkt, hvor Dolly Parton stadig synger, sagde Kristian Thulesen Dahl, da han havde fået sin nye titel, og fortsatte:
- Selvom vi har valgt en ny formand i dag, så er dagen i dag til for dig, Pia.
2014
Stemmeslugeren Messerschmidt
Med en ny formand ved roret blev Dansk Folkeparti ved Europa-Parlamentsvalget i 2014 den klare vinder.
605.889 vælgere stemte på Dansk Folkeparti. Det gav 26,6 procent og fire mandater, og DF'erne kunne dermed for første gang kunne kalde sig Danmarks største parti.
Men trods ny formand blev en stor del af fortjenesten tilskrevet det unge talent Morten Messerschmidt, som fik 465.758 personlige stemmer. Det sikrede ham også titlen som den dansker, der har fået flest personlige stemmer ved et EP-valg nogensinde.
2015
Folkefest og 37 mandater
Der var jubel og glade dage, da valgresultatet for Folketingsvalget 2015 rullede ind.
Med 37 mandater og titlen som Folketinget næststørste parti blev Dansk Folkeparti valgets helt store vinder.
Og ikke nok med at partiet badede sig i succes, det gjorde formand Kristian Thulesen Dahl også. Med 57.371 personlige stemmer blev han valgets største stemmesluger.
Til sammenligning hentede Lars Løkke Rasmussen (V) kun 33.393 personlige stemmer ved samme valg, og hans popularitet var nu engang stor nok til at gøre ham til statsminister kort derefter.
Men intet godt varer evigt. Og næsten lige så hurtigt som succesen kom, var den væk igen.
For i december 2015 påbegyndte EU's antisvindelkontor, Olaf, efterforskningen i det, der herhjemme hurtigt blev døbt Meld og Feld-sagen. Sagen, der fik formand Kristian Thulesen Dahl til at erklære krise i partiet.
2015
Meld & Feld-sagen
Omdrejningspunktet i Meld og Feld-sagen er, at EU-støtte er gået til aktiviteter hos Dansk Folkeparti, som ikke var berettiget til tilskud - herunder blandt andet en skonnerttur, politiske kampagner og sommergruppemøder.
Sagen startede i 2015, hvor DF blev bedt om at betale 120.000 kroner tilbage for en skonnerttur rundt i det ganske land. Men den stoppede ikke her.
For i 2016 eskalerede omfanget, og Dansk Folkeparti stod nu til at skulle betale knap tre millioner kroner tilbage.
Derudover tikker der en politianmeldelse ind på partiets unge stjerne Morten Messerschmidt, der ved Europa Parlamentsvalget året forinden havde slået alle rekorder og fået det højeste personlige stemmetal nogensinde.
Rikke Karlsson, som indtil 2015 var medlem af DF, melder Messerschmidt for at have misbrugt hendes identitet. Det skulle han have gjort ved at melde hende ind i Melds bestyrelse uden hendes vidende.
Hun er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles og ikke kan overskue, hvad der sker omkring hendeMorten Messerschmidt
Karlsson begrundede i sin tid sin udmeldelse fra partiet med, at hun ikke kunne få indsigt i, hvad Meld og Feld brugte sine penge på, selvom hun flere gange havde bedt Morten Messerschmidt om det.
Det fik dengang Morten Messerschmidt til at ytre de senere så berømte ord:
- Det virker på mig mest af alt, som om hun er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles og ikke kan overskue, hvad der sker omkring hende.
Efter politianmeldelsen i august 2016 trak Morten Messerschmidt sig som leder af Dansk Folkepartis gruppe i Europa-Parlamentet.
Han erkendte, at han havde begået fejl i processen med Meld og Feld, men fastholdt, at han havde meldt Rikke Karlsson ind i Melds bestyrelse, efter at han havde fået hendes mundtlige tilsagn.
2019
Katastrofevalg og "klimatosser"
Første nederlag var Europa-Parlamentsvalget 26. maj 2019.
Dansk Folkeparti mister tre af sine nuværende fire mandater og lander på kun et mandat. Procentmæssigt står Dansk Folkeparti til 10,7 procent af stemmerne. Det er langt mere end en halvering fra de 26,6 procent i 2014.
Men hvis skyld var det? Ja, i ly af valgnatten måtte man forstå på den tidligere formand Pia Kjærsgaard, at det var "klimatossernes".
Bedre så det ikke ud, da der 6. juni blev afholdt Folketingsvalg.
I 91 ud af 92 valgkredse blev Dansk Folkeparti mere end halveret i forhold til sidste folketingsvalg, og partiet mistede dermed 21 af sine 37 mandater.
Nu, hvor partiet kan fejre sit 25-års jubilæum, er der atter turbulens. Og det skyldes ikke alene dårlige meningsmålinger.
Anders Vistisen, hovedbestyrelsesmedlem og tidligere medlem af Europa-Parlamentet, rettede i foråret en opsigtsvækkende kritik, da han blandt andet beskyldte partiet for at "flakke rundt" uden en strategi og uden at tage valgnederlagene til efterretning.
Det affødte en "skarp advarsel" af hovedbestyrelsen og en kommentar fra Pia Kjærsgaard om, at Vistisen var til direkte skade for partiet. Men han var tilsyneladende ikke alene om sit synspunkt.
Siden har en lang række lokale DF'ere nemlig forladt det kriseramte parti. Årsagen har flere gange lydt på lokale stridigheder, og partitoppen - herunder særligt Thulesen Dahl - er langt fra gået fri for kritik. Tværtimod er han blevet direkte opfordret til at gå af.
Dårlige meningsmålinger, opfordringer til tilbagetrækning, en tidligere formand, der bebrejder ham for tilbagegangen, og senest en yderst kritisk bog har dog ikke været nok til at få Kristian Thulesen Dahl til at træde tilbage. Han holder fast i, at han er den rette til at lede partiet.
2020
Intern krise og ny kronprins
Men lidt har kritikken måske sat sig i Thulesen Dahl.
Trods han og resten af partitoppen flere gange tidligere har meldt ud, at det ikke var nødvendigt med en arvtager, kom der i september nye boller på suppen, da Morten Messerschmidt blev udnævnt som partiets kronprins.
Det skete samme uge, som formanden tog livet af det magtfulde koordinationsudvalg, hvor alle de væsentlige beslutninger om partiets politiske kurs er blevet truffet i mere end otte år.
Udvalget bestod foruden formanden selv af kronprinsen Morten Messerschmidt, Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup, Søren Espersen, Peter Kofod og presseschef Jesper Beinov.
Det vil sige, at kvinden, der for 25 år siden præsenterede Dansk Folkeparti, fik en sang dedikeret til sin person og besad formandsposten frem til 2012, ikke længere har en formel plads i ledelsen af partiet.
DEL MED DINE VENNER