Støjberg forsvarer sig igen i Instrukskommissionen
Instrukskommissionen undersøger, om Inger Støjberg bevidst handlede ulovligt ved at skille samtlige asylpar ad, hvor kvinden var mindreårig.
Hun har selv mere end antydet, at det hele er fejlcastet.
Inger Støjberg (V) har aldrig rigtigt anerkendt præmissen for den såkaldte Instrukskommission. Tværtimod har hun konsekvent kaldt den "barnebrudskommissionen".
Hvor kommissionen juridisk i forhold til ministeransvar skal vurdere, om hun som daværende udlændingeminister ulovligt gav ordre til at skille alle asylpar ad uden undtagelser, når kvinden var mindreårig, har hun stædigt holdt fast i sit politiske udgangspunkt.
Hun ville give pigerne et pusterum til at overveje ægteskabet. Det drejer sagen sig om for hende, siger hun.
Nu skal hun så igen forklare sig for kommissionen. Og selvom der kun er afsat to timer til fredagens afhøring, er der på forhånd lagt op til konfrontation.
Dramaet bliver ikke mindre af, at Støjbergs bisidder, advokat Nicolai Mallet, der selv er Venstremand, for fire uger siden i et opsigtsvækkende 12 siders klageskrift til kommissionen beskyldte den for at være forudindtaget i nogle af sine spørgsmål til Inger Støjberg.
Hvad husker Støjberg om ordveksling?
I forhold til de tidligere to dages afhøringer af Støjberg i maj er det naturligvis begrænset, hvor meget kommissionens udspørger, advokat Lars Kjeldsen, på to timer kan nå at komme ind på.
Kommissionen vil formentlig først og fremmest lukke huller ved at høre Støjbergs version efter en række vidneudsagn om konkrete møder og diskussioner internt mellem hende og hendes embedsmænd, som ikke var kendte i maj, da hun blev afhørt første gang.
Inden Støjberg afhøres fredag eftermiddag, har kommissionen nemlig brugt en del af formiddagen på endnu en gang at udfritte hendes daværende departementschef, Uffe Toudal Pedersen. Blandt andet vil den givet spørge ind til en voldsom konfrontation mellem departementschefen og udlændingeministeren, der angiveligt skulle have fundet sted dagen inden et samråd i Folketinget 15. marts 2016.
Støjberg havde her tilsyneladende stadig svært ved at acceptere, at hun måtte oplyse Folketinget om undtagelser fra det generelle billede af adskillelsen af samtlige asylpar.
Den daværende souschef i Udlændinge- og Integrationsministeriets juridiske kontor, Jesper Gori, har således forklaret, at Toudal truede Støjberg, hvis hun ikke gav sig: "Så tager vi en snak på mit kontor, inden jeg ringer til Statsministeriet".
Men den ordveksling kender vi kun fra Gori, så hvad erindrer Støjberg og Toudal selv?
Opfattede Støjberg som arrogant
Den daværende departementschef i Statsministeriet, Christian Kettel Thomsen, har dertil i sin forklaring oplyst, at han fandt Støjbergs optræden i samråd og svar til Folketinget for "arrogant". Hun stolede fuldt ud på – og sikkert med rette – at den Venstreledede regerings flertal med Dansk Folkeparti ikke ville give hende problemer i en udlændingesag.
Men Kettel frygtede, at Støjbergs arrogance kunne få sagen til at ende på daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens bord. Han skulle ikke fedtes ind.
Ligeledes har Statsministeriets embedsmænd fortalt om et møde med en bekymret ombudsmand, inden han i marts 2017 erklærede sagsbehandlingen af adskillelsen for ulovlig og "særdeles kritisabel". Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, der i dag er Højesteretsdommer, frygtede nemlig, at Støjberg ikke ville anerkende hans kritik og dermed undergrave ham som institution.
Forløbet fik Kettel til at maile sin departementschefskollega Uffe Toudal. Støjberg skulle rette ind, tage ombudsmandens kritik til efterretning og svare Folketinget mere ydmygt.
Nu får vi mulighed for at høre Støjbergs egen version. Havde Kettel og ombudsmanden overhovedet grund til bekymring?
Endelig har kommissionen interesseret sig en del for, hvorfor Folketinget i første omgang ikke fik kendskab til en helt central mail fra Udlændingestyrelsens direktør, Henrik Grunnet. Han mailer 10. februar 2016 sine folk, at der ikke er tvivl om Støjbergs holdning. Alle skal skilles ad.
Den kommer først frem året efter. Og Folketinget får at vide, at Støjberg ikke kendte til indholdet. Men den daværende juridiske chef Lykke Sørensen har forklaret i Kommissionen, at hun oplyste Støjberg om det. I så fald blev der løjet for Folketinget. Men Støjberg har holdt fast i sit og er blevet støttet af vidneforklaringen fra hendes dengang særlige rådgiver, Mark Thorsen.
Lykke Sørensen afhøres igen 30. september.
Påstand mod påstand
I det samlede billede står påstand mod påstand.
På den ene side står opfattelsen af en stædig og ærekær minister, der på trods af sine nærmeste embedsmænds advarsler om ulovligheder insisterede på at gennemtrumfe en adskillelse af samtlige asylpar, hvor kvinden var mindreårig. Og derfor udsendte hun en pressemeddelelse 10. februar 2016 om adskillelsen uden at nævne undtagelser.
En pressemeddelelse, der senere endte som den instruks, som ombudsmanden fandt ulovlig.
Den udlægning af sagen betyder også, at Støjberg er under anklage for efterfølgende i en slags cover up at føre Folketinget bag lyset om sagens sande omstændigheder. Ved altså først ikke at nævne undtagelser, ved senere at afvise ulovligheder og advarsler fra embedsmænd, for så først – presset også af afsløringer i medierne – at nå ind til sagens kerne.
Den opfattelse lægger op til et brud på loven om ministeransvar, hvor en minister hverken må handle ulovligt eller lyve for Folketinget. Et brud på en lov, der i yderste konsekvens kan ende i en rigsretssag mod Inger Støjberg.
Men – og det skal med – Inger Støjberg har gennem hele forløbet afvist, at hun direkte gav en ulovlig ordre. Og i kommissionens skriftlige materiale findes en sådan rygende pistol heller ikke. Kun opfattelser hos andre af, at det var sådan.
(Artiklen fortsætter under tidslinjen)
Støjbergs forklaring
På den anden side findes Støjbergs forklaring.
Jo, hun udsendte pressemeddelelsen, hvor hun ikke nævnte undtagelser. Men det var politik, ikke jura. En hensigtserklæring om en ambition om at adskille alle, men hvor debatten kunne løbe af sporet i diskussion om undtagelser, hvis hun nævnte dem.
Støjberg kunne endda på førstedagen af afhøringerne i maj hive et opsigtsvækkende såkaldt ministernotat fra 9. februar op af skuffen, der underbyggede hendes udlægning. Altså fra dagen før pressemeddelelsen. Det var et juridisk baggrundsnotat, der nævnte kravet om undtagelser, og det lagde hun med egne ord til grund for den videre sagsbehandling.
Ganske vist har Jesper Gori forklaret, at han anså ministernotatet for "dødt og borte" efter pressemeddelelsen, og Inger Støjberg har ikke gennem fire år nævnt det i samråd på samråd og spørgsmål efter spørgsmål i Folketinget. Men over for kommissionen har hun kaldt det "et helt centralt dokument".
Sandsynligvis får den diskussion en tur til i fredagens afhøring.
Her kan Støjberg støtte sig til afhøringen af Udlændingeministeriets tovholder på sagsbehandlingen, afdelingsleder Line Skytte Mørk Hansen. Hun hævder, at hun mundtligt læste op af notatet, da hun 10. februar om eftermiddagen instruerede Udlændingestyrelsens folk. Noget, de har benægtet, da de blev afhørt i august.
Line Skytte Mørk Hansen skal genafhøres 30. september.
Instrukskommissionen har også afsat 7. oktober til yderligere afhøringer. Men her er dog endnu ikke indkaldt vidner, så kommissionen er ved at nå til vejs ende i retten på Frederiksberg.
Derefter vil kommissionens tre medlemmer – foruden formanden, landsdommer Peter Mørk Thomsen, også advokat Torkil Høg og lektor, ph.d. Louise Halleskov – skrive deres beretning om, hvordan de opfatter forløbet i sagen.
Den ventes i begyndelsen af december. Derefter er det op til Folketinget, om det skal have konsekvenser for Inger Støjberg. Men først skal vi altså lige igennem fredagens afhøring.