Politik

Mens vi venter på klimahandling, bliver klimaet i rød blok bare værre og værre

ANALYSE: Frustrationerne i rød blok er markante forud for et efterår, der bliver helt afgørende for, om Danmark når sit ambitiøse klimamål.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er godt ti minutter inde i sin tale, da TV 2s kamera panorerer over på Morten Østergaard (R).

Hans mimik er ikke svær at aflæse.

Hovedrysten. En dyb vejrtrækning. Et opgivende grin.

De få sekunder, kameraet hviler på den radikale leder, sammenfatter ret præcist den følelse, som ikke blot han, men også toppen af SF og Enhedslisten sidder med forud for et efterår, hvor afgørende politiske beslutninger om Danmarks grønne omstilling skal tages.

R-lederen ryster på hovedet under Mette Frederiksens klimatale. Video: Hans Redder

Hvor hurtigt og hvor dyrt

Scenen udspillede sig onsdag i sidste uge, da Mette Frederiksen gik på talerstolen ved et klimamøde, som regeringen havde inviteret blandt andet toppen af dansk erhvervsliv til.

I sin tale forsøgte statsministeren at slå den overordnede klimakurs fast forud for de mange afgørende forhandlinger, regeringen tager hul på det kommende halve år.

Hendes overordnede budskab: Det bliver simpelthen for dyrt, hvis man allerede her til efteråret træffer konkrete og meget vidtgående beslutninger om markante CO2-reduktioner. Teknologien, der kan sikre, at den grønne omstilling er til at betale, er ikke klar endnu.

- Det haster med den grønne omstilling. Vi skal tage alle de kloge beslutninger, vi kan nu, lød det fra Mette Frederiksen, der fortsatte:

- Men hvis man beslutter vejen til de 70 procent alene på baggrund af de kendte teknologiske løsninger i dag, så vil det have alt for store konsekvenser.

Som eksempel på sin pointe fremhævede hun beregninger fra elbilkommissionen, der for nyligt slog fast, at det vil koste samfundet og bilejerne milliarder af kroner, hvis man skal nå en million grønne biler på de danske veje i 2030. Sigter man i stedet efter en halv million grønne biler, kan det gøres langt billigere.

Mette Frederiksens klimakamp er fuld af forbehold. Støttepartiernes er langt mere kompromisløs.

To veje

Dét budskab bliver støttepartierne stadigt mere frustrerede over at høre på. De betragter regeringens argumenter som en undskyldning for ikke at træffe de nødvendige beslutninger, der allerede her og nu kan nedbringe CO2-udledningerne markant. Vi kan ikke bare læne os tilbage og vente på et teknologisk quick-fix, lyder deres argument.

Omvendt er der i regeringen en klar opfattelse af, at støttepartierne ikke har blik for, at håndteringen af klimaforandringerne bliver nødt til at gå hånd i hånd med andre hensyn.

Det må ikke blive så dyrt for den enlige mor at have en bil, at hun bliver nødt til at skaffe sig af med sin ti år gamle Toyota. For hun har brug for den, når hun skal på arbejde og køre ungerne til fodbold.

Det går ikke at pålægge danske produktionsvirksomheder så store omkostninger, at de ender med at lukke og fyre deres medarbejdere.

Det går ikke, at dansk landbrug bliver pålagt så voldsomme afgifter, at de bliver udkonkurreret af landmænd i udlandet.

Som Mette Frederiksen opsummerede i sin tale forleden:

- Så vil vi miste danske virksomheder og danske arbejdspladser. Vi vil øge uligheden og gøre samfundet fattigere. Vi vil miste forudsætningen for, at det her overhovedet kan lade sig gøre: Den fantastiske opbakning fra befolkningen til den grønne omstilling.

S-vælgere er anderledes

Mette Frederiksens klimakamp er fuld af forbehold. Støttepartiernes er langt mere kompromisløs.

Og de forskellige tilgange går igen blandt vælgerne. Jeg er dykket ned i tallene bag en række klimamålinger, som Megafon har foretaget for TV 2 i løbet af de seneste måneder.

For et par uger siden spurgte Megafon et repræsentativt udsnit af vælgere, om ”det er rimeligt, at det gøres dyrere at køre i benzin- og dieselbiler for at fremme salget af el-biler”. Kun godt hver tredje vælger var enig i, at dét er en rigtig vej at gå for at fremskynde den grønne omstilling.

Men dykker man længere ned i tallene, står det klart, at det er mere nuanceret end som så. Se lige den markante forskel, der er på svarene fra henholdsvis S-vælgere og vælgere, der stemte på et af støttepartierne ved sidste valg:

Et andet eksempel: I begyndelsen af september gennemførte Megafon en undersøgelse af følgende udsagn: ”Jeg er villig til at gå markant ned i forbrug og velstand for at gå foran i kampen mod menneskeskabte klimaforandringer”.

Også hér illustrerede resultatet, at der er markant forskel på tilgangen blandt rød bloks vælgere:

Her er det vigtigt at understrege, at jo længere man bevæger sig ned i undergrupper af en enkelt målings resultater, jo større bliver usikkerheden, og procenttallene herover skal læses med det forbehold. Der er forholdsvis store usikkerheder her, men tendensen er alligevel tydelig.

Og målinger som disse vil garanteret bekræfte Mette Frederiksen i sin bekymring: Hvis hun går for hurtigt frem i klimapolitikken, kan en stor del af hendes vælgere ende med at sige fra - og konsekvensen kan blive, at mange af dem hopper over i blå blok til partier som Dansk Folkeparti.

Grønne aftaler på stribe de kommende måneder

I løbet af de kommende måneder skal politikerne ikke blot nå til enighed om en ny aftale, der skal sikre flere elbiler på vejene. Der skal også laves en stor grøn skattereform. En plan for grøn omstilling af dansk landbrug. Og der skal sættes et mål for, hvor langt mod de 70 procents reduktion af drivhusgasser, vi skal være nået i 2025.

Ved alle de forhandlingsforløb vil den samme uenighed mellem regeringen og de partier, der har bragt den til magten, blive udstillet.

Det bliver dramatisk. Og det bliver svært at finde grønne løsninger, som hele rød blok kan leve med.