Politik

Tre ting vi lærte af Løkkes afhøring i Instrukskommissionen

Lars Løkke Rasmussen forlader Retten på Frederiksberg, hvor Instrukskommissionen fortsætter afhøringer, torsdag 17. september 2020. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix). Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Den tidligere statsminister afviser, at han blev advaret om eventuelle ulovligheder i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Der var torsdag prominent fremmøde i Instrukskommissionen, da både landets øverste embedsmand Barbara Bertelsen og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen var indkaldt som vidner.

Formålet var at gøre kommissionen klogere på, hvem der vidste hvad hvornår i den betændte sag om ulovlig adskillelse af asylpar, hvor den ene part var mindreårig.

Men svarene gjorde i stedet forvirringen større. Her er tre ting, vi lærte af afhøringerne:

Sagen kort

I 2016 udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemeddelelse om, at alle par på asylcentre skulle skilles ad, hvis den ene var under 18 år. Meddelelsen blev af embedsværket opfattet som en instruks, og man begyndte at adskille parrene.

Siden slog Folketingets Ombudsmand fast, at instruksen var ulovlig, fordi den ikke lagde op til at foretage individuelle vurderinger af de enkelte par.

Instrukskommissionen undersøger nu, om Inger Støjberg bevidst brød loven, og om hun har talt usandt over for Folketinget.

1. Tvivl om advarsel består

Blev Lars Løkke Rasmussen advaret om, at der skete ting i Udlændinge- og Integrationsministeriet, som han burde være opmærksom på. Ja, siger hans daværende justitsminister Søren Pind. Nej, siger Løkke selv.

I kommissionen torsdag forklarede Løkke, at han blev overrasket, da Søren Pind under sin afhøring 19. juni kom med påstanden om, at han enten per sms eller over telefonen skulle have gjort Løkke opmærksom på, at den måde Inger Støjberg ville adskille asylpar på kunne være problematisk.

Han gjorde meget ud af at fortælle, at han både havde gransket sin hjerne og tjekket sin mobiltelefon for gamle Søren Pind-sms'er, uden at det fik nogen klokker til at ringe. Og dermed står Instrukskommissionen tilbage med et problem, mener reporter Olav Christensen, der dækker kommissionen for TV 2.

- Søren Pind blev torsdag bakket op af sin daværende departementschef Barbara Bertelsen, som sagde, at Pind havde sagt til hende, at han har orienteret statsministeren.

- Men det, der ville have hjulpet sagen her, var, hvis Søren Pind havde kunnet være mere konkret, da han selv var inde og vidne for kommissionen. Dels om hvordan han havde orienteret Lars Løkke Rasmussen, og hvornår han havde gjort det, og dels hvordan statsministerens reaktion havde været. Det har han ikke været i stand til, og det er jo et problem. Særligt for kommissionen, når den skal vurdere, hvilken vægt den skal tillægge udsagnene, siger Olav Christensen

2. Løkke interesserede sig ikke for barnebrude

Selv om sagen om adskillelsen af asylparrene hen ad vejen udviklede sig til at blive mere og mere betændt for særligt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, var det ikke en sag, Løkke på noget tidspunkt interesserede sig for.

Det gjorde han flere gange klart under dagens afhøringer. Danmark stod på daværende tidspunkt tilbage i 2016 i en flygtningekrise, hvor 20.000 asylansøgere væltede ind over grænsen. Der var trepartshandlinger, der skulle på plads. Og når nu det så ud til, at alle var enige om Inger Støjbergs initiativer og bifaldt, hvad hun gjorde, følte han ikke, at det var en sag, han skulle gå ind i.

Løkke blev heller ikke advaret af sit embedsværk om, at der skulle foregå noget potentielt ulovligt, hævder han. Derfor var det for ham en "ikke-sag".

- Det var for Løkke en sag, han som statsminister ikke behøvede at interessere sig for, og derfor dukkede den ikke op på hans radar, siger Olav Christensen.

- Da han bliver orienteret af sit system om sagen i marts 2017, får han ikke den centrale advarsel om, at Inger Støjberg er gået længere, end juraen kan holde.

3. Løkkes ministre måtte stå på egne ben

Heller ikke det faktum, at Inger Støjberg på grund af sagen blev indkaldt til ikke bare ét, men tre samråd om sagen, fik Løkke til at reagere. I kommissionen gjorde han det meget klart, at ministre i hans regeringen måtte stå på egne ben i forhold til deres kommunikation med Folketinget:

- Som statsminister følte Løkke ikke, at han skulle gå ind i den dialog, hans egne ministre havde med Folketinget. Det var noget, der var op til de enkelte ministre at styre, lod han forstå. Det kunne de klare som voksne mennesker. Det var ikke noget, han gav anvisninger til, siger Olav Christensen.

- Det er så også hans forklaring på, at han ikke forholder sig til Inger Støjbergs skiftende forklaringer overfor Folketinget. Det var noget, han ikke forholdt sig aktivt til.

Torsdag var 22. afhøringsdag i Instrukskommissionen. Tilbage er fortsat minimum tre seancer. Blandt andet skal Inger Støjberg 25. september afhøres for tredje gang.

Her er de centrale datoer i Støjberg-sagen

  1. 2016

    1. Udsender instruks

      Udlændinge- og Integrationsministeriet udsender en pressemeddelelse om at adskille alle par på asylcentre, hvis den ene er under 18 år. Pressemeddelelsen opfattes af embedsværket som en instruks, og man begynder at adskille parrene.

    2. Ombudsmanden går ind i sagen

      Folketingets Ombudsmand går ind i sagen efter at have modtaget en klage fra et ungt syrisk par, der er blevet skilt ad.

    3. Nye regler

      Udlændingestyrelsen udsender nye retningslinjer. Nu skal alle sager vurderes konkret og individuelt, hvilket er i overensstemmelse med loven.

  2. 2017

    1. Ulovlig instruks

      Ombudsmanden konkluderer, at Støjbergs instruks var ulovlig, fordi den ikke gav mulighed for at gøre undtagelser eller foretage individuelle vurderinger af parrene.

    2. Avis: Støjberg var advaret

      Politiken bringer en artikel om, at Støjberg var blevet advaret af sit embedsværk, inden instruksen blev udsendt. Ifølge anonyme kilder havde ministeren fået at vide, at det ville være i strid med loven at adskille parrene uden at foretage individuelle vurderinger.

      Støjberg erkender i et interview med Politiken, at hun havde fjernet embedsværkets forbehold i udkastet til instruksen, men ifølge hende godkendte embedsværket den endelige version.

    3. Maraton-samråd

      Støjberg er i et fem timer langt samråd. Hun forklarer, at instruksen kun var tænkt som en pressemeddelelse med det formål at udstikke en hård kurs over for ”barnebrude”.

      Hun skifter desuden forklaring og erkender, at hendes embedsværk ikke havde godkendt den endelige instruks, før den blev udsendt. 

      I den efterfølgende periode er Støjberg i flere samråd om sagen.

  3. 2018

    1. Blåt flertal stemmer mod undersøgelse

      I folketingsåret 2017-2018 fremsætter rød blok et beslutningsforslag om at undersøge Støjbergs rolle i sagen. Forslaget bliver nedstemt af det daværende blå flertal. 

  4. 2019

    1. Avis: Mail svækker forklaring

      Dagbladet Information bringer en artikel, der puster nyt liv i sagen. Avisen offentliggør en mail fra Udlændingestyrelsens forhenværende direktør, Henrik Grunnet, som er sendt 10. februar (samme dag som udsendelsen af instruksen), og som ifølge avisen svækker Støjbergs forklaring.

      Støjberg har hidtil fastholdt, at styrelsen var blevet orienteret om, at der skulle gøres undtagelser i nogen af sagerne – for dermed at overholde loven. Men i mailen skriver Henrik Grunnet: 

      - Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen - uanset Børnekonventionen, når parret har et fællesbarn.

      Kort efter er Støjberg i samråd om sagen igen.

      Under afhøringen i Instrukskommissionen i maj 2020 har Henrik Grunnet forklaret, at han ikke husker, at Støjberg deltog på mødet, og at det først senere på dagen stod klart for ham, at alle par skulle skilles ad. 

  5. 2020

    1. ​Kommission nedsættes

      Rød blok nedsætter en kommission, der skal kulegrave forløbet omkring instruksen. 

      Kommissionen skal gennemgå tusindvis af dokumenter og afhøre en lang række vidner.

    2. ​De første vidner taler

      Instrukskommissionen begynder de første afhøringer af vidner i retten på Frederiksberg. Der er planlagt afhøringer af flere end 20 vidner i maj, juni, august og september.

      Når kommissionen er færdig med sit arbejde, er det Folketinget, der skal vurdere, om der skal rejses en rigsretssag.