Spørgsmålene tårner sig op - i dag skal Løkke afhøres om Støjbergs ulovlige instruks
Den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen skal torsdag afhøres af Instrukskomissionen.
I Christiansborg-jargonen hedder det ”at blive fedtet ind i en sag”. Juristerne har et finere ord: ”Tilsynspligt”.
Som statsminister har du en pligt til at gribe ind, hvis en af de ministre er på kant med loven eller måske lige frem overtræder den. Ved at banke den pågældende minister på plads. For slet ikke at tale om at udstede en fyreseddel.
Alt sammen meget besværligt, og derfor kan det letteste være ”ikke at blive fedtet ind”, men altså med risiko for så ikke at leve op til pligten med tilsynet.
Nu skal daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forklare sig i Instrukskommissionen. Den kommission, der med landsdommer Peter Mørk Thomsen i spidsen i øjeblikket undersøger, om den tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i februar 2016 udstedte en lodret ulovlig ordre om at adskille alle asylægtepar, hvor kvinden var mindreårig.
Og om hun efterfølgende førte Folketinget bag lyset om forløbet.
Hvad vidste Løkke
Hvor meget vidste Lars Løkke Rasmussen? Skulle han som statsminister have grebet ind med sin tilsynspligt? Eller valgte han at sætte kikkerten for det blinde øje for ikke at blive ”fedtet ind”?
Alle de spørgsmål vil kommissionen interessere sig for i den planlagte godt to timer lange afhøring af den forhenværende statsminister torsdag fra klokken 13.
Naturligvis kan det ende med, at Instrukskommissionen mere eller mindre frikender Inger Støjberg. At der ikke er noget at komme efter.
At hun som kompromisløs udlændingestrammer havde det mest i munden med en retorik om ”barnebrude” og adskillelse af samtlige asylpar med en mindreårig. Men alligevel med en skjult kattelem med mulighed for få undtagelser, som hun håbede ingen ville hæfte sig ved. Sådan som hun selv har forsvaret sig over for kommissionen.
I så fald er det jo vanskeligt at komme efter den daværende statsminister med tilsynspligten. Men så enkel ser sagen bare ikke ud.
Stigende bekymring
Instrukskommissionens udspørger advokat Lars Kjeldsen vil givet bore i en række spørgsmål, der tyder på, at man i Statsministeriet i stigende grad så på sagen med bekymring.
Spørgsmålet er dog, om Lars Løkke Rasmussen overhovedet var kommet på kommissionens radar, hvis ikke det havde været for Søren Pind (V).
Den daværende justitsminister har i en opsigtsvækkende afhøring fortalt, at han i foråret 2016 advarede sin statsminister om sagen og Støjbergs instruks.
Pind har forklaret, at han mener at have sendt en sms til Løkke med en advarsel. Eller sagt det mundtlig.
Det skete efter, at hans embedsmænd i Justitsministeriet havde fortalt ham, hvordan deres kolleger i Støjbergs ministerium havde bedt om hjælp for at tøjle deres minister.
Kronjuristerne gav dem ret. Der skulle være undtagelser. Men Pind frygtede, at Støjberg ikke lyttede og mente, at regeringschefen måtte gribe ind - og blev bekræftet, da hun den 10. februar 2016 i en pressemeddelelse erklærede, at samtlige asylpar med en mindreårig skulle skilles ad.
En pressemeddelelse, der senere blev opfattet som en instruks af de myndigheder, der ulovligt begyndte adskillelsen.
Departementschef kendte ikke til advarsel
I afhøringen understregede Pind alvoren i sagen ved at netop at bruge det forkætrede ord om baggrunden for sin advarsel til Løkke. Tilsynspligten var i spil. Nu vil kommissionen naturligvis udfritte Løkke.
Hvad gjorde han efter Pinds advarsel? Det var dog hans justitsminister? Måske ingenting. Løkkes departementschef dengang, Christian Kettel Thomsen, har under vidneansvar afvist at have kendt til Pinds advarsel.
Inger Støjberg har også forklaret, at hun ikke har drøftet sin pressemeddelelse og håndtering af adskillelsen med sin statsminister.
Spørgsmålet er derfor, om Løkke overhovedet vil være ved, at han blev advaret. En sms fra Pind med det advarende indhold er foreløbig ikke dukket op.
Advarselslamper blinkede
I Statsministeriet blinkede dog en række advarselslamper. Vi ved således, at ministeriets chef for den indenrigspolitiske afdeling, Tanja Franck, før en forespørgselsdebat i Folketinget i marts 2016 mailede til sin departementschef Christian Kettel Thomsen.
Her frarådede hun, at statsministeren brugte samme sprogbrug som sin udlændingeminister, hvis spørgsmålet om asylægtepar blev en del af debatten.
- Hun har nok meldt hårdere ud, end juraen kan bære, lød beskeden.
Nåede den advarsel Løkke? Christian Kettel Thomsen har forklaret, at han som øverste administrative chef i Statsministeriet først og fremmest så Støjbergs instruks og den efterfølgende debat som et kommunikationsproblem.
Han mente ikke, at det var et juridisk problem omfattet af tilsynspligt. Med hans ord var Statsministeriets opgave at få Støjberg til at være mere ydmyg.
Under afhøringen i kommissionen kaldte den tidligere departementschef således hendes optræden i Folketingets spørgsmål og samråd for ”arrogant”. Hun var alt for sikker på, at regeringens parlamentariske flertal med Dansk Folkeparti ikke ville bringe hende i mindretal i sagen.
Men risikoen ved arrogancen var, at sagen om ulovligheder kunne ende på Løkkes bord. Det ønskede departementschefen ikke. Hans statsminister skulle ikke være part i sagen. Han måtte ikke ”fedtes ind”.
Bekymret Ombudsmand
Vi ved, at Statsministeriet holdt et møde med en bekymret ombudsmand om sagen. Han ville erklære adskillelsen af asylparrene uden individuel sagsbehandling og undtagelser for ulovlig, men var bekymret for Støjbergs reaktion.
Hvis hun begyndte at stille spørgsmålstegn ved hans vurdering, ville det undergrave ombudsmanden som institution.
Løkke deltog ikke i mødet. Men nåede bekymringen ham?
Departementschef Kettel Thomsen bad i en mail bad Lars Løkke Rasmussen om et møde under fire øjne om sagen på Marienborg en søndag den 24. maj 2017.
Det var lige før, at Støjberg skulle i et skelsættende samråd om sagen den 1. juni. Et samråd, hvor der var lagt op til drama efter ombudsmandens beretning om ulovlig praksis og afsløringer i en række medier om, at hun var blevet advaret af sine jurister.
Hvad samtalen indeholdt ved vi dog ikke. Det kunne den tidligere departementschef som så meget andet ikke erindre, da kommissionen naturligt nok spurgte ind til det. Kan Løkke?
Spørgsmålene er mange
Vi kender dog facit af Statsministeriets bekymringer. Støjbergs ministerium fik nærmest lodret ordre om at rette ind efter ombudsmanden. Måske havde hun tænkt sig det under alle omstændigheder.
Svaret var i hvert fald ”at jeg tager kritikken til efterretning”, da hans beretning kom. Så der kunne Statsministeriet og ombudsmand ånde lettet op.
Støjberg skulle heller ikke begynde en debat om konventionerne. Kettel understregede i en mail til den daværende kollega i Udlændingeministeriet, at en sådan debat skulle bygge på en ”regeringsbeslutning”. Hun måtte ikke gå solo.
Talte Løkke selv med Støjberg? Instrukskommissionen har meget at spørge ham om.
Men hvor Inger Støjberg blev afhørt over to dage og er genindkaldt til ny afhøring den 25. september, så har kommissionen kun afsat godt to timer til den forhenværende statsminister. Måske har den ikke alverdens forventninger til hans svar.