√Čn s√¶tning skaber dyb splid blandt st√łttepartierne - og kan f√• efter√•ret til at eksplodere

16x9
Kort f√łr midnat mandag 24. juni 2019 forlod Pia Olsen Dyhr, Pernille Skipper og Morten √ėstergaard et forhandlingsm√łde p√• Mette Frederiksens kontor. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

ANALYSE: Mere end et √•r efter, at r√łd blok formulerede et forst√•elsespapir, er flere af partierne dybt uenige om, hvad der egentlig st√•r i det.

Klokken n√¶rmede sig midnat 24. juni 2019. Samlet p√• Mette Frederiksens (S) kontor var de fire partiledere i r√łd blok, som knap tre uger forinden havde vundet folketingsvalget.

De fire - og deres vigtigste ordf√łrere - havde i ugevis stirret hinanden i √łjnene, diskuteret, givet og taget.

Foran dem lå en 18 sider lang tekst, der skulle danne det politiske grundlag for landets næste regering.

Men der var én knast tilbage.

En knast, der var s√• sv√¶r at f√• h√łvlet v√¶k, at der reelt var tvivl blandt partilederne om, hvorvidt det overhovedet var muligt at finde et kompromis, alle kunne leve med. Eller om forhandlingerne ville bryde sammen til sidst. Det drejede sig om et par helt centrale formuleringer, der skulle definere, hvilken √łkonomisk politik en regering m√•tte f√łre.

Kort f√łr midnat 24. juni forlod Pia Olsen Dyhr (SF), Pernille Skipper (√ė) og Morten √ėstergaard (R) S-formandens kontor. Alle var tydeligt frustrerede.

Godt et d√łgn senere lykkedes det s√•. Partilederne kunne tr√¶de ud foran den ventende presse og annoncere, at man nu havde formuleret et forst√•elsespapir, s√• Mette Frederiksen kunne danne sin regering.

Kompromisset

Men diskussionen om denne afg√łrende knast sluttede ikke sidste √•r, selvom det i forhandlingernes slutspurt lykkedes at formulere et kompromis, som alle parter omkring bordet kunne acceptere.

Og i efter√•ret 2020 truer netop disse s√¶tninger fra forst√•elsespapiret med igen at udl√łse et enormt politisk slagsm√•l i r√łd blok.

Sagen er nemlig den, at partierne simpelthen ikke er enige om, hvad det, de skrev dengang, egentlig betyder.

Stridens kerne findes på side 12 i forståelsespapiret.

I et afsnit, hvor hovedlinjerne i regeringens √łkonomiske politik bliver formuleret, st√•r f√łlgende:

En ny regering vil basere sin √łkonomiske politik p√• f√łlgende foruds√¶tninger [‚Ķ] at initiativer, der m√•tte reducere besk√¶ftigelsen, modsvares af andre ‚Äď men ikke n√łdvendigvis samtidige ‚Äď tiltag, der som minimum √łger besk√¶ftigelsen tilsvarende.

Alts√•: Hvis regeringen gennemf√łrer politik, der betyder, at f√¶rre arbejder - skal den ogs√• gennemf√łre politik, der tr√¶kker i den anden retning.

Men den formulering bliver læst på mere end én måde.

Sagen er nemlig den, at partierne simpelthen ikke er enige om, hvad det, de skrev, egentlig betyder.

Krav fra Radikale Venstre

Under forhandlingerne om forst√•elsespapiret stod Radikale Venstre ofte alene, n√•r diskussionen handlede om √łkonomisk politik.

Morten √ėstergaard og hans medforhandlere var, i egen optik, garanterne for, at en ny regering ville f√łre en ansvarlig √łkonomisk politik. At en ny regering ikke samlet set lavede politik, der trak mennesker ud af arbejdsmarkedet.

De radikale forhandlere kr√¶vede en formulering indskrevet i forst√•elsespapiret om, at arbejdsudbuddet ikke samlet set m√•tte reduceres. Arbejdsudbud er et √łkonomisk begreb, som d√¶kker over, hvor meget befolkningen samlet set vil arbejde. Det er det begreb, som Finansministeriet bruger i sine regnemodeller.

Men det ord var flere af de √łvrige partier modstandere af at skrive ind. S√¶rligt Enhedslisten protesterede. For det ville i deres √łjne betyde, at en ny regering ville blive forpligtet til enten at gennemf√łre reformer, der forringer vilk√•rene for almindelige l√łnmodtagere, eller gennemf√łre markante skattelettelser.

Og for Enhedslisten var dette en r√łd linje, der ikke m√•tte overtr√¶des. Tiden som st√łtteparti for en Thorning-regering, der b√•de stod bag arbejdsudbudsreformer og skattelettelser, fungerede som et skr√¶keksempel for det socialistiske parti ‚Äď og Enhedslisten havde gjort op med sig selv, at det ikke m√•tte gentage sig.

Efter lange forhandlingsm√łder blev ovenst√•ende kompromis s√• formuleret. Ordet arbejdsudbud optr√•dte ikke - det gjorde i stedet besk√¶ftigelse.

Og i umiddelbar forl√¶ngelse af den s√¶tning, blev en ny tilf√łjet:

‚ÄĚ[‚Ķ] at de √łkonomiske skel i samfundet ikke for√łges, at skatten i toppen ikke s√¶nkes, samt at det sociale sikkerhedsnet ikke forringes.‚ÄĚ

Den formulering √łnskede Enhedslisten og SF tilf√łjet som et v√¶rn mod, at Mette Frederiksens regering skulle kunne gennemf√łre √łkonomiske reformer eller skattelettelser med de radikale og bl√• blok.

To mandage om ugen

I dette efterår er der så lagt op til en konfrontation om netop disse linjer.

Regeringens udspil om tidlig pension til Arne vil nemlig betyde, at arbejdsudbuddet falder med 9000 personer. Og det tab skal opvejes, slog Morten √ėstergaard fast overfor B√łrsen:

- N√•r regnebr√¶ttet g√łres op i forbindelse med finansloven, h√¶nger tingene sammen. Hvis der er truffet beslutninger, der g√•r den ene vej, m√• der ogs√• v√¶re truffet beslutninger, der g√•r den anden vej. Ellers har man selv forbrudt sig mod forst√•elsespapiret. S√• f√•r man sv√¶rt ved at lave en finanslov.

Enhedslisten har en helt anden opfattelse. Som partiets finansordf√łrer Rune Lund slog fast p√• Twitter forleden:

S√• mens Radikale Venstre mener, at ordet besk√¶ftigelse i forst√•elsespapiret de facto betyder det samme som arbejdsudbud, er der if√łlge Enhedslisten en verden til forskel.

Skal man √łge arbejdsudbuddet med 9000 personer ‚Äď for at modsvare tabet ved Arne-aftalen ‚Äď skal der ret markante tiltag til. Regeringen har ikke selv fremlagt konkrete initiativer, og det har de radikale heller ikke. Men mulige tiltag, der ville √łge arbejdsudbuddet markant, kunne v√¶re at s√¶nke den s√•kaldte bel√łbsgr√¶nse for udl√¶ndinge, s√• flere vil rejse til Danmark for at arbejde; at gennemf√łre skattelettelser, der skal f√• folk til at l√¶gge flere timer p√• arbejdsmarkedet eller at afskaffe en feriedag, eksempelvis Store Bededag, hvilket samlet set vil f√łre til, at danskerne arbejder mere.

Det er meget sv√¶rt, hvis ikke umuligt, at se for sig, at venstrefl√łjen - og is√¶r Enhedslisten - accepterer politiske tiltag i stil med disse, der √łger arbejdsudbuddet i et omfang, s√• det kompenserer for faldet i Arne-pensionen.

Som partiets tidligere folketingsmedlem Pelle Dragsted har formuleret det i et indlæg på Altinget:

- Der skal v√¶re to mandage om ugen, f√łr Enhedslisten kommer til at st√łtte en finanslov, der indeb√¶rer nye angreb p√• l√łnmodtagernes rettigheder eller skattelettelser i toppen. Tv√¶rtimod har partiet gjort klart, at den type reformer vil resultere i et mistillidsvotum.

Hvad kommer regeringen med?

Enhedslisten taler i stedet om, at man kan √łge besk√¶ftigelsen ved eksempelvis at styrke Arbejdstilsynet og opprioritere kampen mod stress og nedslidning p√• det danske arbejdsmarked. "Bl√łdere" tiltag, som det dog kan v√¶re sv√¶rt beregne de konkrete effekter af.

Hvor mange vil undg√• at f√• stress i fremtiden, hvis man bruger 100 millioner kroner mere p√• forebyggelse? Den slags giver ikke udslag i Finansministeriets beregninger om arbejdsudbuddet. I hvert fald ikke med en effekt, der kan t√¶lles i mange tusinder. Men det er heller ikke n√łdvendigt, for vi har jo slet ikke nogen aftale om arbejdsudbuddet, argumenterer Enhedslisten.

Alts√•: Enhedslisten vil ikke acceptere, at der bliver lavet politik, som √łger arbejdsudbuddet markant. Radikale Venstre vil ikke acceptere, at der ikke g√łr.

I midten af det hele st√•r regeringen, der i √łjeblikket holder sig til at understrege, at den skam har i sinde at leve op til forst√•elsespapiret, samtidig med at den s√• i √łvrigt ikke forel√łbigt har fremlagt nogen konkrete forslag, der skal modsvare "tabet" ved Arne-udspillet.

For st√łttepartierne er det her hjerteblod. Og dette efter√•r st√•r kampen ikke blot om linjer p√• et papir, som det gjorde sidste √•r. Det handler om konkret politik, der skal gennemf√łres, og som g√łr en forskel i den virkelige verden.

Det hele kan ende med at eksplodere.