Aftale om ny voldtægtslov på plads: Begge parter skal samtykke til sex - ellers er det voldtægt
Samtykke kan både være et mundtligt ja eller "kys, nydende lyde eller relevante bevægelser", står der i aftalen. Støttepartier jubler over ny lov.
Regeringen og dens støttepartier har indgået en aftale om en ændring af voldtægtslovgivningen.
Fremover vil loven blive baseret på samtykke ved sex.
Det oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S) og retsordførere fra Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre på et pressemøde.
- Grundlæggende er det voldtægt, hvis man ikke er enig om det. Det er den grundlæggende ændring og et kæmpe skridt for ligestilling og ligeværd, siger justitsminister Nick Hækkerup.
Samtykke kan både være mundtligt og kropsligt
Som voldtægtslovgivningen er i dag, er der fokus på, om den ene person har anvendt tvang, eller om forurettede ikke har været i stand til at modsætte sig.
Fremover skal fokus være på, om begge parter har givet samtykke til samleje, og det skal også gælde i parforhold.
Ifølge aftalen kan samtykke både være et mundtligt ja, men også bevægelse eller lyde. I aftaleteksten står der, at det for eksempel kan være "kys, berøringer, nydende lyde eller relevante bevægelser".
I teksten står der, at relevante bevægelser eksempelvis kan være, at man vender sig mod den anden person, selv hjælper til med at tage sit undertøj af eller udfører samlejebevægelser.
Hvordan beviser man samtykke i retten?
Voldtægtssager er i dag nogle af de sværeste sager at afgøre, fordi det ofte er påstand mod påstand. Straffelovrådet har tidligere gennemgået over 600 voldtægtsdomme og vurderet, at der i flere sager ikke burde være sket frifindelse.
Justitsminister Nick Hækkerup erkender, at der med den nye lov fortsat vil være sager, som ikke er nemme at afgøre.
Nogle af de store spørgsmål til den nye lov er blandt andet, hvornår man kan sige, at der er givet samtykke, og hvordan det skal kunne bevises i en retssag.
Nick Hækkerup, hvordan beviser man samtykke i en retssag?
- Det kan komme direkte eller indirekte til udtryk, siger Nick Hækkerup.
Hvis for eksempel begge har givet samtykke, og de har sex, og den ene så siger dagen efter, at jeg gav ikke samtykke. Hvordan beviser man så i retten, at der var givet samtykke?
- Det er jo det, domstolene må forholde sig til - bevismaterialet - hvordan det skal håndteres.
Det er jo trods alt dig som lovgiver, der giver nogle retningslinjer. Hvordan skal domstolene kunne forholde sig til, om en part lyver eller ej?
- Lige præcis her er det faktisk sådan, at i Danmark er bevisførelsen fri, og det er domstolene, der forholder sig til bevisførelsen. Så det må de tage sig af, siger Nick Hækkerup.
Frivillighed vs. samtykke
En ændring af voldtægtsloven har været længe undervejs, og en ny lov baseret på samtykke var også en del af det forståelsespapir, som regeringen blev enig med de tre støttepartier om efter valget sidste år.
I februar kom Straffelovrådet med anbefalinger til en ny voldtægtslov. Her anbefalede 10 af rådets 11 medlemmer, at man anvender begrebet 'frivillighed' frem for 'samtykke' i en ny lov.
Støttepartierne argumenterede fortsat for en samtykkebaseret lov, og ugen efter Straffelovrådets anbefalinger slog statsminister Mette Frederiksen (S) fast, at regeringen ville arbejde for en lov baseret på samtykke og ikke frivillighed.
Et af argumenterne for en lov baseret på samtykke frem for frivillighed er, at passivitet ellers kan tolkes som frivillighed.
Dansk retshistorie og tak til voldtægtsofre
At loven nu bliver samtykkebaseret er stort, lyder det fra Enhedslisten.
- Retssikkerheden er blevet forbedret så meget for voldtægtsofre. Det er jeg meget, meget stolt af. Mest af alt vil jeg sige tak til de modige voldtægtsofre, der har turdet stå frem og fortælle jeres historie. Det er jeres aftale, siger retsordfører Rosa Lund (EL).
Radikale Venstres retsordfører, Kristian Hegaard, udtaler, at "vi skriver dansk retshistorie i dag".
SF er også stolt af aftalen og tror på, at en ændret lov kommer til at betyde meget for, hvordan vi i samfundet ser på voldtægt.
- Men der skal jo mere til, skal man huske på. Hvis vi for alvor skal bruge den her lovgivning, kræver det også en styrket efterforskning, siger retsordfører Karina Lorentzen (SF) og mener, at der skal være en særlig enhed med fokus på voldtægtssager.