Politik

Tilsyn har advaret om ulovlig spionage i Forsvarets Efterretningstjeneste i flere år

Røde advarselslamper om ulovlig spionage i Forsvarets Efterretningstjeneste rækker helt tilbage til 2017. Dybt problematisk, siger politikere.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne har i flere år advaret om, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ulovligt har spioneret mod "i Danmark hjemmehørende personer".

Det viser en gennemgang af tilsynets rapporter fra de seneste år, som TV 2 har foretaget.

Skiftende forsvarsministre og politikere er således blevet advaret om kritisable forhold i FE, længe før tilsynet i mandags rettede en alvorlig kritik af efterretningstjenesten.

Advarslerne fra tilsynet er problematiske, vurderer Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia.

- Det er klart, at det er alvorligt, hvis de har indhentet oplysninger om danske borgere i strid med loven. FE har meget vide beføjelser og meget store ressourcer, så de kan gøre rigtig mange ting, men der er stadig nogle grænser, og dem skal de selvfølgelig overholde, siger Jacob Mchangama.

I tilsynets seneste kritik fra mandag anklages Forsvarets Efterretningstjeneste blandt andet for at have tilbageholdt oplysninger for tilsynet, ulovligt at have spioneret mod danske statsborgere og for at have forsøgt at skrinlægge problematiske aktiviteter.

Røde lamper om spionage de seneste tre år

Både i 2017, 2018 og 2019 har der været røde advarselslamper om netop ulovlig spionage i tilsynets årlige rapporter om Forsvarets Efterretningstjeneste.

I maj 2017 afleverede tilsynet en rapport stilet direkte til daværende forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V). I rapporten står der, at FE ulovligt har spioneret mod "i Danmark hjemmehørende personer" i syv tilfælde i løbet af 2016. Betegnelsen dækker over blandt andet danske statsborgere og udenlandske statsborgere med ophold i Danmark.

Et år senere, i maj 2018, fik Claus Hjort Frederiksen endnu en rapport om kritisable forhold i FE. Her fremgår det, at FE ulovligt har spioneret målrettet mod "i Danmark hjemmehørende personer" i både 2014, 2015 og 2016. Det er sket i enten nogle dage eller i flere måneder i streg. Ifølge tilsynsrapporten kan de ulovlige indhentninger være sket ved fejltagelser.

Jacob Mchangama påpeger også, at FE’s systemer er komplicerede, og at der kan ske fejl. Ikke desto mindre er det vigtigt, at efterretningstjenesten overholder loven.

- FE er sat i verden for at beskytte det demokratiske samfund, så derfor skal det selvfølgelig også selv respektere demokratiske principper, siger han.

I juni 2019 skærpede tilsynet kritikken af efterretningstjenesten. Her kom det frem, at Forsvarets Efterretningstjeneste har et særligt indhentningssystem, som risikerer at kunne bruges til ulovligt at spionere mod personer, der hører hjemme i Danmark. Desuden kritiserede tilsynet, at FE havde givet “mangelfulde eller vildledende oplysninger” om tjenestens overvågning.

Politikerne burde have grebet ind, især efter advarslerne i 2019, mener Jacob Mchangama.

- Det bliver rigtig alvorligt her, hvor de advarer om mulig vildledning. Der kunne man godt have reageret mere, siger han.

Politikere: Dybt problematisk - der skal ryddes op

På Christiansborg ser politikerne med stor alvor på sagen.

- Det er dybt problematisk, at det her har fået lov til at fortsætte i så mange år, uden der rigtig er blevet skredet ind over for det. Det er ikke godt nok, siger Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm.

TIlsynsrapporterne med advarslerne har ligget frit fremme. Burde I som politikere have gjort mere?

- Det er en sag, som vi fra Enhedslistens side har taget op af flere omgange, og vi har også kaldt på, at kontrollen med efterretningstjenesten skulle strammes op. Vi har godt kunnet se, at der var nogle problemer, men vi kan jo ikke få at vide ordentligt, hvad i alverden der foregår, siger Eva Flyvholm og henviser til, at efterretningstjenesterne er underlagt streng fortrolighed.

Ifølge Dansk Folkeparti skal der ryddes op.

- Det har åbenbart løbende været en udfordring, at man ikke har kunnet overholde reglerne hos FE. Efterretningstjenesternes vigtigste salgsvare er jo, at borgerne og politikerne kan have tillid til, at de passer på os, og så må man også rydde op og sørge for, at regler og procedurer overholdes, siger retsordfører Peter Skaarup (DF).

Blandt Folketingets partier er der bred opbakning til, at der skal foretages en uvildig undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste, og en række partier mener, at den også skal omfatte Forsvarsministeriet.

Dansk Folkeparti mener, at de mange advarsler gennem årene understreger behovet for, at Forsvarsministeriet også skal kulegraves.

Tidligere og nuværende minister er tavs

Claus Hjort Frederiksen (V) var forsvarsminister i en stor del af perioden, hvor de kritisable forhold ifølge tilsynet har fundet sted. TV 2 har været i kontakt med Claus Hjort Frederiksen, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen, blandt andet af fortrolighedsmæssige årsager.

Claus Hjort Frederiksen har desuden besluttet sig for at trække sig som formand for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, fordi han vil undgå, at der kan sættes spørgsmålstegn om habilitet i forbindelse med den kommende undersøgelse af FE.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har også siddet på posten, mens rapporterne om de kritisable forhold i Forsvarets Efterretningstjeneste har ligget frit tilgængelige. Ministeren har siden mandag afvist at stille op til interview om sagen.

Dokumentation - her er kritikpunkterne fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne i 2017, 2018 og 2019

Uddrag af pressemeddelelse fra TET om undersøgelsen af FE i 2016. Udgivet i 2017.
Uddrag af pressemeddelelse fra TET om undersøgelsen af FE i 2017. Udgivet i 2018.
Uddrag af pressemeddelelse fra TET om undersøgelsen af FE i 2019. Udgivet i 2019.