Politik

Joachim B. Olsen om fremtiden, nedturen og det store svendestykke

Joachim B. Olsen skal vænne sig til en helt ny tilværelse på Christiansborg, som han ellers kender så godt fra sine ti år i dansk politik. Anders Helmer / TV 2

Den tidligere folketingspolitiker bliver kommentator for Ekstra Bladet. Han mener, det kan være slut med Liberal Alliance efter valget.

Uden at tøve rækker han højre hånd frem og giver et kort beslutsomt håndtryk et par meter fra flasken med håndsprit, der står ved kassen i cafeen i Den Sorte Diamant i København.

Den nu tidligere politiker og rådgiver hos Liberal Alliance (LA) kan ikke lade være, fortæller han. Det sidder på rygraden - og desuden spritter vi jo allesammen hænder af hele tiden.

TV 2 møder ham, fordi Ekstra Bladets chefredaktør Kristoffer Eriksen tidligere på sommeren en dag bankede på døren hjemme hos Joachim B. Olsen. Med sig havde han et par øl og et tilbud om at blive politisk kommentator på avisen.

Han havde ikke kunne få fat på den tidligere kuglestøder, deltager i Vild med Dans og politiker over telefonen. For i løbet af sommeren havde Joachim B. Olsen trukket stikket og slukket telefonen for at tænke sig om. Han ville noget nyt, men vidste ikke hvad.

Joachim B. Olsen går fra 'træner' til 'mandagstræner', når han begynder som politisk kommentator på Ekstra Bladet

Fra politiker til mandagstræner

I disse dage går han rundt på Christiansborg og lærer, hvordan man gebærder sig, hvis man kommer fra Ekstra Bladet. Tirsdag 1. september har han officielt første arbejdsdag som politisk kommentator.

Synes du virkelig, at der mangler politiske kommentatorer i Danmark?

- Nej… det er jo sådan en sjov ting med politiske kommentatorer. Det er et udskældt folkefærd – mandagstrænere. Men det er jo noget, folk interesserer sig for. Så må jeg se, om jeg ikke kan gøre det på min måde og gøre det anderledes. Det glæder jeg mig meget til, og jeg er også ekstremt nervøs.

Men som rådgiver for Alex Vanopslagh havde du jo mulighed for at være rigtig træner – hjælpetræner måske. Hvorfor bliver du så mandagstræner uden indflydelse?

- Det er en meget personlig ting. Jeg var et sted i mit liv, hvor jeg syntes, at jeg skulle prøve noget nyt efter ti år i politik.

Det var ikke fordi, du så partiet som en blindgyde?

- Nej, rigtig mange mennesker har det vist sådan, at på et tidspunkt vil man gerne prøve noget andet. Der var jeg også og havde brug for en ny udfordring. Og den har jeg så taget.

Hvad er det så for et parti, du forlader?

- Et parti under genopbygning. De har mistet to tredjedele af vælgerne og Anders Samuelsen som partistifter. Det eneste positive, der er at sige om valget er, at Alex Vanopslagh er kommet til. Men jeg tror nok, at LA skal klare spærregrænsen.

Alex Vanopslagh står foran skæbnevalg

- Der er ikke så mange, der kender Alex Vanopslagh endnu, og når de borgerlig-liberale kommer til det, skal LA nok klare det. Han er et kæmpe politisk talent. Velformuleret, humor og har evnen til at tænke på fødderne. Det kan godt være, at der kommer til at gå lang tid, og at det måske først bliver til valget, at de kommer til at kende ham. Men hvis ikke de klarer den ved næste valg, så er det slut med LA. På den måde er næste valg et skæbnevalg for dem.

Joachim B. Olsen skal fremover være politisk kommentator på Ekstra Bladet.

Men hvis det eneste positive er Alex Vanopslagh, har partiet så andet at byde på?

- Ja. LA har en politik, som folk langt ind i Venstre mener, er den, Venstre burde føre. Så politikken har aldrig været problemet i LA, og vi fik sænket skatterne mere end mange foregående borgerlige regeringer.

På valgnatten, da Anders talte til LA'erne, kørte det pludselig på News bagved, at han var ude af Folketinget. Det var helt vanvittigt.

Joachim B. Olsen

- Men valget sidste år var 'den perfekte storm' for LA. Temaerne i valgkampen om økonomiske reformer var væk, partiet havde ikke længere nyhedens interesse, og så var der selvfølgelig hele forløbet med ultimative krav om topskat. Men hvis LA skal klare det, er det vigtigt, at LA bliver lig med Alex Vanopslagh og ikke, at han som leder bliver lig med det gamle LA.

Skylder Anders Samuelsen meget

Hvis du ser Alex Vanopslagh som muligheden, endte Anders Samuelsen så med at være problemet for partiet?

- Ja. Først vil jeg sige, at det hører med, at hans præstation med at få LA helt op på 7,5 procent af stemmerne ved valget i 2015 var enestående. Og det gjorde et enormt indtryk, da jeg dagen efter valget i 2019 sad hjemme og så pressemødet, hvor han forlod partiet. Jeg var meget følelsesmæssigt berørt af det. Jeg var ikke kommet i Folketinget, hvis han ikke havde taget chancen med sådan en dansende kuglestøder som mig.

- Det var først der, det hele for alvor gik op for mig. Selve valgnatten håndterede jeg egentlig fint – jeg er typen, der godt kan lide lidt galgenhumor. Altså – der var INTET, der gik vores vej. Det var næsten komisk. Jeg sad sammen med Laura Lindahl, som var 20 stemmer fra at komme i Folketinget. Og på valgnatten, da Anders talte til LA'erne kørte det pludselig på News bagved, at han var ude af Folketinget. Det var helt vanvittig.

- Men til sidst var hans troværdighed meget, meget skadet. Jeg mener, at en meget stor del af LA's sjæl var at være en borlig-liberal vagthund. Der var mange, som støttede LA, der syntes, det var befriende, at der var nogle, der kunne brokke sig over det, vi syntes var forkert og samtidig være konstruktive parlamentariske som støtteparti. Den rolle kan man ikke have, når man går i regering.

- Men du har selv sagt, at du gerne ville være minister?

- Ja. Selvfølgelig ville jeg da det. Man skal huske, at i det øjeblik beslutningen blev taget – og det var Anders og Simon Emil (Ammitzbøll-Bille, red.), der tog den strategiske beslutning – så fanger bordet. Og så er muligheden for at være vagthund væk. Til gengæld er man i maskinrummet og har som regering serveretten. Og det ville jeg da også gerne være med i som minister.

'Fattige' Carina var svendestykket

Joachim B. Olsen gik for mange danskere fra at være kuglestøder til 'rigtig politiker' i 2011, da han diskuterede med SF's Özlem Cekic, om der findes fattigdom i Danmark. Özlem Cekic havde bedt sin politiske modpol om at diskutere sagen med en kontanthjælpsmodtager, der hed Carina. Kvinden, der hurtig blev kendt som "Fattig-Carina" havde knap 16.000 kroner i indtægt om måneden og cirka 5.000 kroner i rådighedsbeløb.

Joachim B. Olsen er ikke i tvivl om, at det var hans politiske svendestykke, at han trak sig så entydigt sejrrigt ud af den diskussion, han mener brød med mange års dogmatisk syn på fattigdom i Danmark.

- Ja, det er nok den sag, der har trukket de længste spor.

Du stod over for en populær Özlem Cekic, der kæmpede for at fattige og svage skulle have det bedre. Selv hvis man ikke var enig, kunne man vel dårligt tillade sig at sige det højt. Vidste du egentlig godt, hvad det var, du gik ind til?

- Da jeg ligesom havde kastet mig ud i det, sagde Anders Samuelsen til mig 'du skal bare vide, at hvis du taber den der, så er du færdig i politik. Men kør bare med den’. Der var han en fed leder, og jeg var ikke bange for at køre med den, for jeg vidste, jeg havde ret. Jeg vidste det. Det var ægte indignation fra min side - ligesom det var fra Özlems.

- Venstrefløjen var enormt dygtige til at mobilisere ikke bare partierne, men hele den politiske infrastruktur med tænketanke og fagbevægelsen og fortælle, at fattigdom var et stort problem i Danmark. Til sidst blev de så arrogante omkring det, at de tal, de brugte, var så langt fra sandheden. Men de fik ingen modstand. Når jeg så på fakta og tallene, kunne jeg se, at det var ukonkret og kun kørte på følelser.

Men der må være mange borgerlige før dig, der også har set på fakta og ment, at de havde ret. Og så alligevel er endt med at tage fejl?

- Det slog igennem, fordi det blev et konkret eksempel. Strategien for venstrefløjen var at sige, se hende her. Hun er fattig. Og så sagde jeg, nej, du er ikke fattig. Det var det, der manglede. At nogen sad over for personen. Jeg havde meget sympati for hende. Jeg syntes det var et virkelig træls liv, hun havde. Men det handlede ikke om penge.

Nogle gange kan jeg blive helt i tvivl, om Jakob Ellemann overhovedet gerne vil have den stilling, han har lige nu

Joachim B. Olsen

- Det var åbenlyst for mig, at det handlede om alle mulige andre ting. Hun fik i 2011-penge mere end 16.000 kroner udbetalt. Og da folk så det, så fandt vi alle sammen ud af, hvad det i virkeligheden var, vi talte om. Og så eksploderede det. Og dem jeg fik henvendelser fra, var ikke dem i Gentofte-villaerne – det var Blå Bjarne. Altså dem, der gik på arbejde og tænkte, jeg har sgu ikke ret meget mere, end det hun har, og jeg går på arbejde hver dag.

I tvivl om Jakob Ellemann-Jensen

Du træder ud af politik - den aktive del i hvert fald - på et tidspunkt, hvor de borgerlige har det virkelig svært. Hvorfor har de det så svært?

- Hvor skal jeg næsten begynde? Hovedproblemet er, at det borgerlige Danmark forsømte værdikampen. Under Anders Fogh (tidligere formand for Venstre og statsminister fra 2001 til 2009) var der en værdikamp på udlændingeområdet. Den tog man, og man vandt den også. Og der skal Dansk Folkeparti naturligvis have stor kredit. Men når det handler om forholdet mellem stat og borger og fællesskab og individ, så forsømte man det.

Hvordan?

- Ved at man sagde, at hvis vi skal have magten i det her samfund, skal vi føre socialdemokratisk økonomisk politik. Der var en spilleplade, som Venstre forsømte op gennem nullerne. For tanken var, at de liberale kunne alligevel ikke stemme på andre, og så gik man efter midtervælgerne i stedet. Det blev dag til dag-politik og den store, sammenhængende fortælling blev droppet.

Men Anders Foghs tanker om en minimalstat havde vel ikke bragt Venstre til magten?

- Det er jeg uenig i. Venstre blev store i 90’erne, hvor der var mere ideologi i Venstre. Man havde også tænkere i baglandet. Anders Fogh selv og Thor Petersen, Bertel Haarder og siden Søren Pind. Pointen er, at hvis du kan få folk med på værdierne, så kan du også få dem med på de konkrete politiske forslag. Så behøver du ikke engang at forklare det. Du er nødt til at få folk med på fortællingen.

- Der er også en frustration over Jakob Ellemann. Over at han ikke slår igennem. Nogle gange kan jeg blive helt i tvivl, om han overhovedet gerne vil have den stilling, han har lige nu. Han er jo kommet til den på en sjov måde.

Joachim B. Olsen tror ikke, at Jakob Ellemann-Jensen kan nå, at få en troværdig fortælling op at stå, inden næste folketingsvalg.

- Venstre har vel mistet flere end 100 års politisk erfaring. Lars Løkke, Claus Hjort, Claus Richter, Bertel Haarder, Kristian Jensen spiller ikke nogen rolle nu. Jeg kan ikke se strategierne i Venstre.

- Sophie Løhde og Troels Lund er begge dygtige og driftsikre politikere, du kan sætte ind i et hvert ministerium. Og i oppositionen er de gode til at finde håret i suppen og til at høvle igennem på et samråd. Men de slår mig ikke som værdikrigere. De slår mig ikke som dem, der kan komme med fortællingen om, hvorfor vi skal i en bestemt retning.

Mette Frederiksen har bare det der

Helt anderledes ser det ud hos Socialdemokratiet, fortæller Joachim B. Olsen. Allerede da Mette Frederiksen overtog formandsposten efter valget i 2015, var hun i fuld gang med en fortælling om det klassiske Socialdemokratiet. I dag står hun som en næsten uovervindelig skikkelse i dansk politik, siger Joachim B. Olsen.

- Den vilje og det hold, hun har, gør Mette Frederiksen ekstremt stærk. I Socialdemokratiet er der en hel generation af ideologer. Kaare Dybvad er én - han kan det med fortællingen, har skrevet bøger og er helt rodfæstet i Socialdemokratiet. På samme måde sidder der jo en ideolog i beskæftigelsesministeriet med Peter Hummelgaard. Det gjorde der ikke, dengang Troels Lund sad der for Venstre.

- Selvfølgelig kan du ikke kun have de store tænkere og strateger. Du skal også kunne håndtere den daglige politik. Har du begge dele, så er du en stjernepolitiker. Og for mig at se, så er det Mette Frederiksen. Hun kan begge dele. Hun kan stille sig op på en ølkasse og fortælle indigneret om arbejderbevægelsen, og hvorfor der skal føres socialdemokratisk politik mod ulighed. Hun kan bare det der. Dem har man lyst til at følge, for de vækker begejstring.

Had-kærlighedsforhold til Ekstra Bladet

Der findes næppe en avis i Danmark, hvor læserne, journalistikken og redaktørerne har været mere efter Joachim B. Olsen, end det er tilfældet på Ekstra Bladet.

Han er blevet tegnet som en klovn, avisen har ment, at B'et i hans mellemnavn, måtte stå for 'bims' og avisen, har skrevet om det hykleriske i, at Joachim B. Olsen som politiker kæmpede indædt mod offentlig forsørgelse til trods for, at han dårligt nok selv har haft et regulært job, men meget af sin karriere har levet af offentlige midler - hvad enten det har været økonomisk støtte som kuglestøder eller Folketingets løn til ham som politiker.

Alligevel er det altså Ekstra Bladet, der nu kommer til at betale hans løn.

- Man har jo virkelig et had-kærlighedsforhold til Ekstra Bladet. Man elsker, når ens modstandere kommer i fedtefadet, og man hader, når man selv kommer i Ekstra Bladets søgelys. Jeg tror ikke, der er nogen, der tænker, at det er dejligt, når man ser Ekstra Bladet ringer. Men avisen er altid i opposition, og det passer godt til min rolle i Liberal Alliance, hvor jeg turde sige nogle ting, som andre politikere, ikke ville sige.

Özlem Cekic skriver jo også for Ekstra Bladet. Har du egentlig mødt hende endnu?

- Nej, det har jeg faktisk ikke. Måske til julefrokosten, jeg ved ikke om hun skal med. Men i virkeligheden havde jeg lidt ondt af hende. Hun stod jo bare på et synspunkt, som havde været hele venstrefløjens i årevis. Og så blev det lige hende, der tabte den debat, og så kom hun til at hænge på den. Jeg syntes virkelig, hun blev behandlet dårligt af sine egne. Der var ikke nogen, der kom hende til hjælp.