Politisk flertal for, at børn må skifte juridisk køn
Regeringen foreslår nu, at børn og unge under 18 år får muligheden for at ændre juridisk køn efter samme ordning som voksne.
I dag skal man være fyldt 18 år for at skifte køn juridisk, så ens cpr-nummer stemmer overens med ens kønsidentitet.
Men det skal laves om, hvis det står til regeringen og en række andre støttepartier, der foreslår en ændring af cpr-loven, så der ikke længere er en nedre aldersgrænse for juridisk kønsskifte.
Forslaget bygger blandt andet på, at mismatchet mellem et barns kønsidentitet og cpr-nummer kan være anledning til smerte, lyder det fra ligestillingsminister Mogens Jensen (S).
- Børn og unge har det svært, hvis de oplever, at de ikke har det køn, de er født med. Ens cpr-nummer bestemmer mange steder, hvordan man bliver behandlet. Det giver nogle unødvendige ar på sjælen, og det vil vi lave om, siger ministeren.
Lægebesøg, biblioteker og Aula
De ar på sjælen, som Mogens Jensen henviser til, kommer af skrammer fra mange forskellige små hverdagssituationer, hvor cpr-nummeret er i spil: et besøg på biblioteket, når passet kommer frem, eller man logger ind på skoleportalen Aula.
Det kan Anita Andersen nikke genkendende til - hun skiftede juridisk køn som 44-årig.
- Det største problem, inden jeg skiftede køn juridisk, var, når jeg skulle besøge lægen. Jeg lignede og følte mig som en kvinde, men så bliver man kaldt ind som mand. Jeg følte mig udsat, siger hun.
For hende betød forandringen af cpr-nummerets sidste fire cifre "alverden".
- Det gjorde meget for mit selvværd og min selvtillid. Jeg kunne endelig få lov at føle mig rigtig, siger Anita Andersen.
Uenighed i Folketingssalen
Lovændringen bakkes op af Enhedslisten, SF, Radikale og Venstre.
Ifølge Enhedslistens formand, Pernille Skipper, er cpr-nummeret en vigtigt del af at forsøge at begrænse de situationer, hvor et barn kan opleve, at det køn, de føler sig som, ikke bliver accepteret.
- De her situationer kan være traumatiserende, og det er det, vi skal forsøge at afhjælpe. Vi kan ikke gøre det fuldstændig nemt for dem, men vi kan gøre det lettere, siger hun.
Men det er Markus Knuth (K) uenig i. Han mener ikke, at børn skal kunne tage beslutningen om at ændre køn juridisk.
- Jeg tror ikke, at en ændring af cpr-nummeret gør børn lykkelige. Jeg tror nærmere, at man risikerer at forvirre barnet, siger han.
Bekymring for bureaukrati
Hos FSTB, Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn, er man glad for forslaget.
- Grundlæggende er det rigtigt fornuftigt, og noget, der kan gøre en stor forskel for transkønnede børn, siger Marie Elisabet Lind-Thomsen, der er formand for FSTB.
De mindreårige, der vil skifte juridisk køn, skal have ”alderssvarende juridisk rådgivning”, før cpr-nummeret kan ændres. Det skal sikre, at beslutningen træffes på et oplyst grundlag, lyder det fra regeringen.
Men den del er Marie Elisabet Lind-Thomsen mindre begejstret for. For hun mener, at forældrene kender deres børn bedst og derfor bør være rustet til at tage beslutningen uden at skulle igennem et tjek.
- Umiddelbart lyder det meget sympatisk og som et udtryk for omsorg, men det er en unødvendig bureaukratisk del af den her proces, siger hun.
- Jeg kan være bekymret for, at det kan give noget forsinkelse og ende med at blive en godkendelsesinstans, siger hun.
Flere selvmordstanker blandt transkønnede
Marie Elisabet Lind-Thomsen mener også, at man bør have i baghovedet, at kønskiftet på papirerne er en proces, der kan ændres, hvis et barn fortryder forandringen senere i livet. Ifølge hende kan man sammenligne det med navneændringer, som der ikke er grænser for, hvor ofte man må skifte.
- På den måde er det jo ikke til skade for barnet, hvis det kommer til at fortryde, siger Marie Elisabet Lind-Thomsen.
Anita Andersen er enig.
- Det er jo ikke en operation, det er fire cifre og et navn. Jeg mener, at vi skal gøre alt for at hjælpe dem, det rammer, siger hun og peger på, at mange transkønnede kæmper med deres psykiske helbred.
Befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS viste sidste år, at mens mellem tre og fire procent af den ciskønnede del af befolkningen havde forsøgt at tage sit eget liv, var tallet for transkønnede omkring hver fjerde.
Kræver samtykke
Der er i regeringens forslag ikke en nedre aldersgrænse for, hvor gammel man skal være for at få muligheden for juridisk kønsskifte. Er man under 15 år, kræver det dog forældrenes samtykke.
Voksne danskere over 18 år har siden 2014 kunnet ansøge om at skifte køn i cpr-registeret.
Men i vores broderland Norge har det siden 2016 været tilladt for børn ned til seksårsalderen at skifte juridisk køn. Og to andre lande har gjort det muligt for børn i alle aldre at skifte køn juridisk: Malta og Island.
Ifølge ministeriets eget skøn vil der være tale om cirka 100-200 børn om året, der vil benytte sig af muligheden for at få forandret deres cpr-nummer.