Politik

Efterlønnere kan score gevinst på regeringens nye pensionsordning

Arne Juhl er blevet regeringens symbol på den hårdtarbejdende medarbejder, som er blevet nedslidt efter mange år med et hårdt fysisk arbejde. Hans Lausten / TV SYD

Opfylder man kravene til at kunne trække sig fra arbejdsmarkedet tre år før tid, kan man ifølge regeringens udspil opnå en gevinst på 70.000 kroner.

Den efterhånden landskendte bryggeriarbejder Arne Juhl troede egentlig ikke, han skulle få glæde af det løfte om ret til tidligere pension, som han i Socialdemokratiets valgkamp sidste år selv blev ansigtet på.

Arne Juhl havde nemlig i årevis indbetalt penge til efterlønsordningen, og før planerne om tidligere tilbagetrækning blev til virkelighed, ville han i stedet kunne udnytte den opsparing til at forlade arbejdsmarkedet før tid.

Men med det udspil, regeringen fremlagde tirsdag, ser det nu ud til, at det ikke bliver enten eller for hverken Arne eller de tusindvis af andre danskere, der i de kommende år står til at skulle på efterløn efter et langt arbejdsliv.

Tværtimod kan de score en klækkelig gevinst, hvis alt flasker sig, og retten til tidlig pension bliver til virkelighed. I bedste fald op mod 70.000 kroner.

Kompensation for efterlønsbidrag

Forklaringen følger her, men som Finansministeriet selv skriver i et notat, er det "komplekst", så hold tungen lige i munden:

I sit udspil lægger regeringen op til, at hvis man er berettiget til tidligere pension, men samtidig har indbetalt til efterlønsordningen, så kan man selv vælge, hvilken ordning man vil benytte.

For personer, der opnår ret til tre år med tidlig pension, vil det for langt de fleste være en fordel at vælge tidlig pension frem for efterløn

Finansministeriet

Vælger man tidligere pension, vil man blive kompenseret for det beløb, man over årene har indbetalt til efterlønsordningen. Dog mod en afgift på 30 procent.

Og derfor kan man altså ende med både at få det månedlige beløb på 13.550 kroner udbetalt fra ordningen om tidligere pension og score et kontantbeløb fra efterlønsordningen.

Gevinst afhænger af anciennitet

Hvor stor gevinsten bliver, og om det i det hele taget kan betale sig, afhænger dog af, hvor lang tid du har været på arbejdsmarkedet og dermed, hvornår du er berettiget til den nye ordning.

I regeringens udspil til tidligere tilbagetrækning lægger man op til en trappemodel, der tilsiger, at hvis man har været på arbejdsmarkedet i 42 år, får man ret til at gå fra ét år før folkepensionsalderen. Har man været på arbejdsmarkedet i 43 år, kan man gå fra to år før tid, og har man været på arbejdsmarkedet i 44 år, kan man gå fra tre år før tid.

Ud fra egne beregninger anslår regeringen, at "for personer, der opnår ret til tre år med tidlig pension, vil det for langt de fleste være en fordel at vælge tidlig pension frem for efterløn."

Tusinder af kroner i udsigt

I et opstillet eksempel, hvor en person har en pensionsformue på en million kroner og indbetalt til efterlønsordningen over 25 år, vil vedkommende ifølge Finansministeriet se frem til en gevinst på godt 70.000 kroner efter skat.

Har personen kun ret til at gå fra to år før tid, vil gevinsten til gengæld blot være 7000 kroner, og for personer med ret til at gå fra bare et enkelt år før tid, kan det slet ikke betale sig at melde sig ud af efterlønsordningen. Det vil således lede til et minus på 54.000 kroner, i forhold til hvad man ellers ville have fået ved at blive på efterlønsordningen. Det skyldes primært det føromtalte fradrag på 30 procent.

Gevinst_tidl_pension_frem_for_efterloen

Ifølge regeringens egne skøn vil der i 2022 være omkring 22.000 som vil benytte sig af retten til tidligere pension. Af dem anslås kun 6000 at komme fra beskæftigelse. De øvrige vil i overvejende grad komme fra efterløn eller andre overførselsindkomster.