Politik

Mette Frederiksen ville give pædagoger og sygeplejersker tidlig pension, men kun få får ret til det

Kun ganske få pædagoger og sygeplejersker kan få glæde af regeringens udspil til en ret til tidligere pension.

De blev nævnt som nogle af de allerførste, da Socialdemokratiet første gang præsenterede sine tanker om en ret til tidligere tilbagetrækning.

I det udspil partiet lagde frem tilbage i januar 2019 blev både pædagoger og sygeplejerske fremhævet som eksempler på faggrupper med så hårdt et arbejdsliv, at de fortjener en mulighed for at gå på pension før tid.

- Alle fortjener gode år på pension med tid til børn, børnebørn og fritidsinteresser. Sådan er det desværre ikke for alle i dag. Et job som for eksempel murer, social- og sundhedsassistent, slagter, rengøringsassistent, jord- og betonarbejder, butiksassistent, pædagog eller sygeplejerske kan være hårdt, lød det i den 14 sider lange pdf, socialdemokraterne sendte ud.

Alligevel er det kun de færreste medlemmer af lige præcis disse grupper, som kan gøre sig forhåbninger om at benytte sig af den ordning, som statsminister Mette Frederiksen tirsdag fremlagde sammen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, finansminister Nicolai Wammen og skatteminister Morten Bødskov.

Blot 250 pædagoger

Ifølge regeringens egne beregninger vil blot omkring 250 af de 38.000 personer, som i 2022 får ret til tidligere pension, være pædagoger.

For sygeplejersker, der i statistikkerne er samlet under fagforbundet Danske Sundhedsorganisationer, er tallet cirka 1400.

Jeg må bare sige, at problemerne hos pædagogerne forsvinder ikke med dette forslag,

Elisa Rimpler, formand for BUPL

Ifølge formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, vil det tal dog falde drastisk i årene efter.

Det skyldes, at sygeplejerskeuddannelsen i 1990 blev ændret fra en elevuddannelse, hvor man fik løn, mens man uddannede sig, til en professionsbachelor, der kræver en gymnasial uddannelse og dermed forhindre sygeplejerskerne i at begynde på arbejdsmarkedet allerede som 16-, 17- eller 18-årig, som regeringens forslag kræver.

Havde drømt om mere

Af Dansk Sygeplejeråds egne tal fremgår det, at deres medlemmer i gennemsnit er 35 år på arbejdsmarkedet. Med regeringens udspil vil retten til tidligere pension udelukkende gælde for personer, der har en anciennitet på 42 år og opefter.

Derfor mener man både hos Dansk Sygeplejeråd og pædagogernes fagforening, BUPL, at Socialdemokratiet har stukket deres medlemmer blår i øjnene:

- Hvis man skal have været på arbejdsmarkedet, siden man var 17-19, så er der ingen af os, der kommer til at få glæde af det her. De sygeplejersker, der har mulighed for at blive omfattet af det her, er dem, der er tilbage fra de gamle uddannelser, og de vil blive udfaset over de kommende 10 år. Derfor vil vi kæmpe hårdt for, at der fortsat skal være en mulighed for sygeplejersker også i de kommende år til at gå tidligere på pension, siger Grete Christensen, der dog glæder sig over, at regeringen lægger op til, at ordningen skal justeres løbende.

Pædagoger starter for de flestes vedkommende senere på arbejdsmarkedet end de ufaglærte gør. Det er derfor, der er en visitationsmodel samtidig

Mette Frederiksen (S), statsminister

Pædagogernes formand Elisa Rimpler tilføjer:

- Vi havde da drømt om, at vi også kunne være med i den pulje. Vi er klar over, at man med en ramme på tre milliarder er nødt til at sætte grænsen et sted, men jeg må bare sige, at problemerne hos pædagogerne forsvinder ikke med dette forslag, siger hun.

Elisa Rimpler understreger, at man i BUPL har sympati for den ordning, som regeringen har lagt frem, men at der er behov for nogle andre løsninger for hendes medlemmer, hvis ikke man skal ende med en stor gruppe nedslidte pædagoger. Det gælder først og fremmest om at forbedre arbejdsvilkårene og give adgang til bedre seniorordninger.

- Pædagoger kan ikke holde til at arbejde til de er 68 eller 72 år under de nuværende arbejdsvilkår. Så længe, der ikke bliver gjort noget for at forbedre vores arbejdsmiljø, mener vi faktisk ikke, at det er rimeligt, at pensionsalderen stiger, siger hun.

Regeringen afviser kritik

Socialdemokratiet holdt onsdag pressemøde i Gråsten i forbindelse med partiets sommergruppemøde. Her deltog både statsminister Mette Frederiksen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, og de adresserede begge problemet.

Hummelgaard lagde for med at kalde det en misforståelse, at nogen grupper skulle være udelukket fra at få del i ordningen. Han anerkendte, at særligt andelen af sygeplejersker, der fremover vil have ret til tidligere pension vil falde over de kommende ti år, men forsikrede, at der vil blive korrigeret for det, når man i 2030 vil give ordningen et eftersyn.

Pædagoger skal håbe på seniorpension

Mette Frederiksen tilføjede, at de pædagoger, der måtte føle sig nedslidte, men ikke er berettiget til en tidligere tilbagetrækning, må sætte sin lid til, at den seniorpensionsordning, som den borgerlige regeringen sammen med Dansk Folkeparti og de radikale indførte før sidste valg, griber dem. For at blive godkendt til den ordning, skal man visiteres af en sundhedsfaglig person.

- Pædagoger starter for de flestes vedkommende senere på arbejdsmarkedet, end de ufaglærte gør. Derfor vil kun en mindre gruppe være omfattet af anciennitetskriteriet. Det er derfor, der er en visitationsmodel samtidig, siger Mette Frederiksen og fortsætter:

- Vi har hele tiden sagt, at vi vil have en objektiv rettighedsmodel, og ved siden af det, er der behov for en visitationsmodel, fordi vi fra starten har vidst, at en objektiv rettighedsmodel ikke samler alle op. Blandt andet de dele af det offentlig arbejdsmarked, som vi er inde på her.

Regeringen begynder forhandlinger om tidligere tilbagetrækning med Folketingetspartier allerede på fredag. Her vil Peter Hummelgaard være manden for bordenden.

Overblik: Regeringens udspil til tidlig pension

  1. Mindst 42 år på arbejdsmarkedet

    Regeringen foreslår en trappemodel, hvor retten til tidlig pension optjenes med antal år på på arbejdsmarkedet. Som udgangspunkt skal du have været mindst 42 år på arbejdsmarkedet:

    - 42 år giver ret til at gå på tidlig pension et år før folkepensionsalderen.

    - 43 år giver ret til at gå på tidlig pension to år før folkepensionsalderen.

    - 44 år giver ret til at gå på tidlig pension tre år før folkepensionsalderen.

    Antal år på arbejdsmarkedet opgøres, når ansøgeren er 61 år. Kravene vil generelt set stige i takt med, at folkepensionsalderen stiger.

  2. Arbejdsløshed og sygdom tæller med

    I opgørelsen over antal år på arbejdsmarkedet indgår år som lønmodtager, selvstændig, i fleksjob og job med løntilskud. Andre forhold tæller dog også med:

    - Perioder på arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge.

    - Lønnet praktik på en arbejdsplads, som er en del af uddannelsen. Det gælder eksempelvis murerlærlinge og kontorelever.

    - Både mødre og fædre får et års anciennitet per barn, så barsel på den måde tæller med.

    - Deltidarbejde på mindst 18 timer om ugen sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse. Mindst ni timer opjusteres til halvtid.

  3. Ydelsesniveauet

    Regeringen foreslår, at ydelsen skal være på 13.550 kroner per måned før skat.

    Det svarer til niveauet for folkepension plus fuldt pensionstillæg for enlige.

  4. Begrænsninger

    Selvom du har haft mindst 42 år på arbejdsmarkedet, er det ikke sikkert, at du får ret til at gå tidligere på pension. Regeringen lægger op til flere begrænsninger:

    - Du må ikke tjene over 24.000 kroner om året før skat ved siden af ydelsen for tidlig pension.

    - Ydelsen sættes ned, hvis du har en pensionsformue på mere end to millioner kroner. Er pensionsformuen på tre millioner kroner nedsættes ydelsen med 40.000 kroner årligt.

    - Har du ikke boet i Danmark i hele optjeningsperioden, bliver ydelsen nedsat.

  5. Gælder fra 2022

    Regeringen går efter, at loven skal vedtages med virkning fra 1. januar 2021, så de første ansøgninger kan indsendes fra næste år.

    Fra 2022 forventer regeringen, at de første vil kunne gå på tidlig pension.

    Regeringen skønner, at 38.000 personer vil opnå ret til tidlig pension i 2022. 22.000 vil benytte retten, og af dem vil 6000 komme fra beskæftigelse.

     

  6. Finansiering

    - Udgifterne til tidlig pension forventes i 2025 at være på 3,1 milliarder kroner årligt.

    - I 2021 og 2022 skal udgifterne, der er mindre end i 2025, finansieres ved at trække på det såkaldt økonomiske råderum, fordi coronakrisen har sat spor i dansk økonomi.

    - Fra 2023 skal det finansieres gennem særlig selskabsskat for den finansielle sektor og et loft over fradrag i selskabsskatten for høje lønninger.

    Derudover vil regeringen forhøje beskatningen af aktieindkomstskatten samt satsen for det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst fra 42 til 45 procent. Det skønnes at berøre 90.000 personer, som vil opleve en gennemsnitlig skattestigning på 13.000 kroner årligt.

  7. Hvem får retten?

    Der er stor forskel på, hvilke brancher der vil få ret til tidlig pension, hvis regeringens forslag bliver til virkelighed. Hos Fødevarerforbundet NFF og blandt metalarbejdere vil over 60 procent af a-kassemedlemmerne opnå retten.

    Blandt akademikere og lærere er tallet helt nede på omkring fem procent.