Politik

Her er regeringens plan for 'Arnes' tidlige pension

Detaljerne i regeringens helt store valgløfte er tirsdag blevet præsenteret. Få overblikket her.

Har du været mindst 42 år på arbejdsmarkedet, kan du gå tidligere på pension og få 13.550 kroner om måneden før skat.

Det er hovedpunktet i regeringens stort anlagte og længe ventede bud på en ret til tidligere pension, bedre kendt som 'Arne'-pensionen.

Regeringens udspil blev præsenteret på et pressemøde hos Danish Crown i Horsens tirsdag eftermiddag, hvor både statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og skatteminister Morten Bødskov deltog.

Statsministeren forklarede, at den tidlige pension skal være en rettighed baseret på objektive kriterier, hvor danskerne ikke behøver "trækkes igennem læger og sagsbehandlere".

- Der er hver dag danskere, der må gå på arbejde med ondt i knæet, i ryggen eller i skuldrene. Vi vil indføre en ordning for jer, der i lag tid har betalt skat og knoklet i de allerhårdeste job. I skal have mulighed for at stoppe, inden I er slidt helt ned, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet.

Artiklen fortsætter under listen.

Overblik: Regeringens udspil til tidlig pension

  1. Mindst 42 år på arbejdsmarkedet

    Regeringen foreslår en trappemodel, hvor retten til tidlig pension optjenes med antal år på på arbejdsmarkedet. Som udgangspunkt skal du have været mindst 42 år på arbejdsmarkedet:

    - 42 år giver ret til at gå på tidlig pension et år før folkepensionsalderen.

    - 43 år giver ret til at gå på tidlig pension to år før folkepensionsalderen.

    - 44 år giver ret til at gå på tidlig pension tre år før folkepensionsalderen.

    Antal år på arbejdsmarkedet opgøres, når ansøgeren er 61 år. Kravene vil generelt set stige i takt med, at folkepensionsalderen stiger.

  2. Arbejdsløshed og sygdom tæller med

    I opgørelsen over antal år på arbejdsmarkedet indgår år som lønmodtager, selvstændig, i fleksjob og job med løntilskud. Andre forhold tæller dog også med:

    - Perioder på arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge.

    - Lønnet praktik på en arbejdsplads, som er en del af uddannelsen. Det gælder eksempelvis murerlærlinge og kontorelever.

    - Både mødre og fædre får et års anciennitet per barn, så barsel på den måde tæller med.

    - Deltidarbejde på mindst 18 timer om ugen sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse. Mindst ni timer opjusteres til halvtid.

  3. Ydelsesniveauet

    Regeringen foreslår, at ydelsen skal være på 13.550 kroner per måned før skat.

    Det svarer til niveauet for folkepension plus fuldt pensionstillæg for enlige.

  4. Begrænsninger

    Selvom du har haft mindst 42 år på arbejdsmarkedet, er det ikke sikkert, at du får ret til at gå tidligere på pension. Regeringen lægger op til flere begrænsninger:

    - Du må ikke tjene over 24.000 kroner om året før skat ved siden af ydelsen for tidlig pension.

    - Ydelsen sættes ned, hvis du har en pensionsformue på mere end to millioner kroner. Er pensionsformuen på tre millioner kroner nedsættes ydelsen med 40.000 kroner årligt.

    - Har du ikke boet i Danmark i hele optjeningsperioden, bliver ydelsen nedsat.

  5. Gælder fra 2022

    Regeringen går efter, at loven skal vedtages med virkning fra 1. januar 2021, så de første ansøgninger kan indsendes fra næste år.

    Fra 2022 forventer regeringen, at de første vil kunne gå på tidlig pension.

    Regeringen skønner, at 38.000 personer vil opnå ret til tidlig pension i 2022. 22.000 vil benytte retten, og af dem vil 6000 komme fra beskæftigelse.

     

  6. Finansiering

    - Udgifterne til tidlig pension forventes i 2025 at være på 3,1 milliarder kroner årligt.

    - I 2021 og 2022 skal udgifterne, der er mindre end i 2025, finansieres ved at trække på det såkaldt økonomiske råderum, fordi coronakrisen har sat spor i dansk økonomi.

    - Fra 2023 skal det finansieres gennem særlig selskabsskat for den finansielle sektor og et loft over fradrag i selskabsskatten for høje lønninger.

    Derudover vil regeringen forhøje beskatningen af aktieindkomstskatten samt satsen for det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst fra 42 til 45 procent. Det skønnes at berøre 90.000 personer, som vil opleve en gennemsnitlig skattestigning på 13.000 kroner årligt.

  7. Hvem får retten?

    Der er stor forskel på, hvilke brancher der vil få ret til tidlig pension, hvis regeringens forslag bliver til virkelighed. Hos Fødevarerforbundet NFF og blandt metalarbejdere vil over 60 procent af a-kassemedlemmerne opnå retten.

    Blandt akademikere og lærere er tallet helt nede på omkring fem procent.

Målrettet de nedslidte?

Da regeringen lancerede sin plan forud for valgkampen i 2019, fortalte Mette Frederiksen, at retten til tidlig pension skulle være målrettet de mest nedslidte.

Men regeringens forslag kigger kun på antal år på arbejdsmarkedet og tager dermed ikke umiddelbart højde for, at en med 40 års anciennitet kan være langt mere nedslidt end en, der har været 43 år på arbejdsmarkedet og dermed opnår retten.

På pressemødet tirsdag afviser Mette Frederiksen imidlertid, at regeringens bud rammer skævt i forhold til den oprindelige tanke.

- Når man kigger på det, vi lægger frem i dag, vil man kunne se, at det i langt, langt hovedparten af tilfældene vil være de faglærte og ufaglærte, der får den her ret, og det er de hårdeste job, siger Mette Frederiksen og tilføjer:

- Selvfølgelig vil der være eksempler på faglærte og ufaglærte, der har arbejdet i rigtig mange år, som gerne vil blive ved, og det skal de endelig gøre. Vi vil bare gerne give dem muligheden, så de selv træffer valget.

Psykisk nedslidning er ikke med

Oprindeligt var det også regeringens plan, at retten til tidlig pension skulle hjælpe psykisk nedslidte, men over for TV 2 kritiserer blandt andet Fængelsforbundet og Jordemoderforeningen tirsdag regeringens forslag.

De mener ikke, der bliver taget højde for, at deres medlemmer i mange tilfælde kan være psykisk slidt ned længe, før de har været 42 år på arbejdsmarkedet, og de føler sig derfor overset.

Mette Frederiksen afviser imidlertid, at regeringen har glemt psykisk nedslidning. Hun erkender, at regeringens forslag ikke direkte tager hånd om de psykisk nedslidte, men siger, at seniorpensionsordningen vedtaget sidste år, som kræver lægelig vurdering for at blive godkendt, er det "andet ben", der skal sikre, at både psykisk og fysisk nedslidte får hjælp.

- Det her er en rettighedsbaseret model, som selvfølgelig er målrettet det fysiske, for det er det, vi har objektive kriterier for. Den, der måtte være psykisk nedslidt, skal opfanges af en visitationsordning, siger Mette Frederiksen.

Regeringen skal i den kommende tid forsøge at forhandle et flertal på plads bag den nye pensionsordning.