Skipper stiller modkrav til regeringen: Den stigende pensionsalder skal stoppe
Økonomiske vismænd forudser, at det vil skabe et hul i statskassen på mange milliarder, hvis danskerne ikke arbejder længere.
Regeringen kan langt fra vide sig sikker på Enhedslistens 13 mandater forud for de kommende forhandlinger om en ret til tidlig pension.
Det slår Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten, fast i et interview med Jyllands-Posten.
Skipper mener ikke, at retten til tidligere tilbagetrækning for bestemte grupper kan adskilles fra den generelle pensionsalder, der stiger i takt med at danskerne bliver ældre. Derfor stiller hun som krav, at den generelle pensionsalder sænkes til maksimalt 68 år.
- Mange mennesker har ikke en chance for at nå pensionsalderen, mens de stadigvæk er raske nok til at løfte børnebørnene eller ordne haven. For mange grupper i samfundet er pension ikke noget at se frem til. Det er direkte fra arbejdsmarkedet til sygesengen, siger Pernille Skipper til TV 2.
Pensionsalderen stiger 'uendeligt'
Ny ret til tidlig pension er regeringens mærkesag, der skal sikre tidlig tilbagetrækning til nedslidte, der har været på arbejdsmarkedet i mange år. Det forventes, at regeringen fremlægger en plan inden for få uger.
Samtidig har regeringen fremlagt et lovforslag, der hæver pensionsalderen fra de nuværende 66 år til 69 år i 2035. Det sker i henhold til Velfærdsforliget fra 2006, der bygger på, at den generelle pensionsalder skal stige, i takt med at danskerne bliver ældre.
Men at hæve den generelle pensionsalder og samtidig indføre ret til tidlig pension giver ifølge Pernille Skipper ikke mening.
- Vi støtter regeringen i, at der skal være ret til tidlig pension, men det hænger uløseligt sammen med den generelle pensionsalder, og den stiger uendeligt, som planen er nu.
Lyn-analyse
Enhedslistens modkrav til regeringen kommer som lidt af en bombe. Regeringen havde formentlig regnet med Enhedslistens støtte allerede inden forhandlingerne. Det krav, Enhedslisten stiller, er ikke umiddelbart et, som regeringen vil imødekomme. Hvis pensionsalderen maksimalt må stige til 68 år, betyder det et opgør med Velfærdsforliget fra 2006, og dermed piller man ved finansieringsgrundlaget for velfærdssamfundet. Regeringen kan derfor blive nødt til at hente støtte hos blå blok, hvor både DF og de konservative har meldt sig på banen.
Regeringen kan gå to veje
I oppositionens største parti, Venstre, er finansordfører Troels Lund Poulsen ikke enig i Enhedslistens påstand om, at danskerne ikke kan arbejde længere, i takt med at de bliver ældre.
- Vi er blevet sundere, og vi lever længere. Folk starter desuden senere på arbejdsmarkedet, fordi de tager en lang uddannelse. Derfor er det helt naturligt, at danskerne arbejder længere, siger han til TV 2.
Troels Lund Poulsen pointerer dog, at der skal være en mulighed for tidlig tilbagetrækning for nedslidte, og han henviser til aftalen om seniorpension, der blev indgået af den daværende VLAK-regering, Dansk Folkeparti og de radikale.
V-politikeren mener desuden, at Skippers udmelding efterlader regeringen ved en skillevej.
- Regeringen kan gå to veje nu. Den socialistiske vej, som vil koste mange milliarder, eller den fornuftige vej, hvor vi sikrer, at nedslidte kan gå på pension før tid, samtidig med at vi har en sund økonomi.
Økonomer fraråder stop i stigende pensionsalder
Ifølge flere tidligere økonomiske vismænd er den stigende pensionsalder grundstenen i finansieringen af velfærdssamfundet. Det udtaler de i et interview med Berlingske.
Vismændene slår fast, at det vil efterlade et milliardbeløb, der skal dækkes, hvis politikerne vælger at stoppe den stigende pensionsalder.
Pernille Skipper mener derimod, at Danmark først for alvor har et økonomisk problem, hvis det forventes, at danskerne skal arbejde længere.
- Jeg synes, det er uansvarligt, hvis grundstenen i dansk økonomi er, at folk skal arbejde, til de er langt oppe i 70’erne. Det kommer simpelthen ikke til at ske, fordi det kan folk ikke holde til.
Skipper mener i stedet, at pengene skal findes gennem grøn omstilling og ved at hæve skatten.
- Det er et spørgsmål om at omfordele nogle af de værdier, vi har i samfundet og være villig til at rulle nogle af de tiltag tilbage, som har forgyldt toppen.