Politik

Efter syv år lang strid: Lærerne får den dedikerede forberedelsestid tilbage

Kommunerne og lærerne har indgået aftale om lærernes arbejdstid, der erstatter den lov, der har reguleret området siden lærerlockouten.

Reelt har de lagt arm siden 2013, men nu er Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Centralorganisation endelig blevet enige om en ny aftale om lærernes arbejdstid.

Det oplyser parterne på et pressemøde.

- Den helt grundlæggende opgave for os har været at indgå en aftale med KL, som forbedrer lærernes mulighed for at løse deres vigtige opgave. Derfor er jeg meget tilfreds med den aftale, vi nu kan præsentere for medlemmerne, siger lærerformand Anders Bondo Christensen.

- Aftalen handler om prioriteringer af lærernes arbejdstid. Vi er gået ind i forhandlingerne for først og fremmest at sikre sammenhæng mellem de opgaver, lærerne skal løse, og den arbejdstid lærerne har til rådighed i kommunerne og på den enkelte skole. Det er denne aftale lykkedes med.

Får forberedelsestid tilbage

I den nye aftale skelnes der mellem forberedelsestid og undervisningstid, hvilket er en af de store ønsker, lærerne havde. Fremover skal lærerne i fællesskab med ledelsen udarbejde en "opgaveoversigt", hvor det udpensles, hvilke opgaver læreren har, og hvor lang tid læreren regner med at bruge på dem.

Det er et helt årtis borgerkrig på lærerværelserne omkring lærernes arbejdsforhold, der er slut nu

Ole Krohn, erhvervskommentator på TV 2

Ifølge både lærerne og kommunernes repræsentanter er det "en hel ny måde at lave og tænke arbejdstidsaftale på, som vil betyde en afgørende forskel for folkeskolen".

- Folkeskolen er helt i særklasse som samfundsbærende institution. Vi skal skabe rammerne for udviklingen af hele og kompetente unge mennesker. Det gør vi blandt andet ved at få vores medarbejderes stærke kompetencer i spil på den bedste måde. Aftalen giver os et godt og nødvendigt grundlag for den fortsatte udvikling af den folkeskole, som vi alle sammen elsker og brænder for, siger KL's formand Jacob Bundsgaard (S).

Tæt på ny storkonflikt

Lærernes arbejdstid har siden 2013 været reguleret af en arbejdstidslov, som blev vedtaget for at afslutte den daværende storkonflikt, hvor 67.000 overenskomstansatte lærere var lockoutet i 25 dage og blandt andet landets folkeskoler, ungdoms- og sprogskoler var lukkede.

Kommunerne på den ene side og lærerne på den anden har siden forsøgt at forhandle sig frem til en overenskomstaftale, der kunne erstatte loven, men før i dag er det ikke lykkedes.

I 2018 var forhandlingerne tæt på at resultere i endnu en storkonflikt, men det blev afværget ved, at man i sidste øjeblik blev enige om at nedsætte en arbejdstidskommission, der i december 2019 kom med sine anbefalinger. Dem har man så forhandlet udfra siden februar, omend ingen af parterne i udgangspunktet var særligt begejstrede for dem.

Kommissionen anbefalede blandt andet, at man skulle lave en central arbejdstidsaftale, der forpligter kommunerne til at lave lokale aftaler om arbejdstid.

Opsigtsvækkende aftale

Udgangspunktet var, at man skulle have nået en aftale i april, men dels på grund af corona-krisen og dels på grund af de modstridende interesser har det trukket ud.

Derfor er det ifølge TV 2's erhverskommentator Ole Krohn også opsigtsvækkende, at parterne nu har nået hinanden:

- Det er et helt årtis borgerkrig på lærerværelserne omkring lærernes arbejdsforhold, der er slut nu. Parterne er simpelthen blevet enige om, at man ikke kunne have denne krigslignende tilstand længere. Folkeskolen tager skade af det, og man risikerer, at folk tager deres børn ud og flygter alle mulige steder hen, siger han og tilføjer, at han fra både Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening har fået bekræftet, at aftalen bliver skrevet ind som en del af overenskomsten.

Aftale skal godkendes af medlemmerne

Først skal aftalen dog både igennem en urafstemning hos medlemmerne i Danmarks Centralorganisation og til godkendelse i KL's bestyrelse. Stemmes den igennem, vil den træde i kraft til næste skoleår og gælde for alle lærere og børnehaveklasseledere ansat i kommunerne.

Hvis det ikke lykkes at få en aftale godkendt, bliver der hverken strejke eller lockout, fordi disse forhandlinger er ført uden for de almindelige overenskomstforhandlinger. Så bliver kampen om lærernes arbejdstid udskudt til overenskomstforhandlingerne i 2021, og først da er en konflikt en mulighed, hvis parterne heller ikke her bliver enige.

Minister er begejstret

På Christiansborg krydser børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fingre for, at det lykkes:

- Det er sindssygt vigtigt, at parterne har fundet hinanden. Det er afgørende for folkeskolen, og ikke mindst lærerne ude på skolerne.

- Grundstenen i den danske model er aftalerne mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det har aldrig været meningen, at arbejdstid skal bestemmes ved lov. Derfor glæder jeg mig over, at parterne er nået frem til et aftaleudkast.

Den nye aftale kommer ikke til at ændre på de 84 lokalaftaler, som der i tidens løb er blevet indgået mellem kommuner og lokale lærerkredse.

- Der kan lokalt indgås aftaler om arbejdstidsregler, som fraviger eller supplerer denne aftale, står der i aftalen.