Politik

Miskommunikation kan have kostet milliarder - politikere vil undersøge, om pengene skal betales tilbage

Både Dansk Folkeparti og de konservative opfordrer til, at der findes en politisk løsning.

Hvis danske virksomheder har fået udbetalt for meget i lønkompensation på grund af uklare vejledninger fra Erhvervsstyrelsen, kan man ikke bare uden videre kræve pengene tilbage.

Sådan lyder det samstemmende fra de konservatives Mona Juul og Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti. De er begge erhvervsordførere.

- Vi kan ikke bare nødvendigvis eftergive pengene til virksomhederne, men vi er nødt til at sikre en form for rimelig tilbagebetaling, og vi skal have fundet ud af, hvordan vi kan hjælpe virksomhederne, siger Mona Juul (K).

Hun betegner situationen som ”træls”, og mener, at man er nødt til at starte med at danne sig et overblik over sagen og hvor mange penge, der er blevet udbetalt fejlagtigt.

Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby siger, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) må gå ind i sagen.

DF: Man kan ikke komme bagefter og kræve pengene tilbage

Meldingerne kommer, efter at flere revisorer har advaret om, at virksomheder kan have fået udbetalt væsentligt flere kompensationskroner, end de egentlig har været berettiget til.

Fejlen er opstået, fordi Erhvervsstyrelsen, der skal udbetale pengene, har regnet ud fra kalenderdage, mens mange virksomheder har regnet i reelle arbejdsdage.

Ifølge Kaj Glochau, der er statsautoriseret revisor og specialist i de økonomiske hjælpepakker ved revisions- og konsulenthuset EY, kan den samlede efterregning løbe op i mere end to milliarder kroner, som virksomhederne senere på året skal betale tilbage.

Men det kan knække nakken på nogle virksomheder, lyder advarslen, og derfor opfordrer Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti til, at man farer med lempe.

- Hvis folk er gået til deres revisor og fået godkendt deres ansøgninger – og sågar har fået dem godkendt af styrelsen – så kan man ikke bagefter komme og sige, at de her midler skal betales tilbage. Vi er nødt til at finde en politisk løsning, der gør det bedre, siger Hans Kristian Skibby.

Kalenderdage, arbejdsdage og forskellen på dem

Hvilken forskel gør det, om man taler om kalenderdage eller arbejdsdage?

Forskellen lader sig nok bedst forklare med et eksempel:

Tager man udgangspunkt i, at en medarbejder bliver hjemsendt fire uger, men skal arbejde fem dage undervejs, vil der typisk være tale om 28 kalenderdage og 20 arbejdsdage (fem arbejdsdage om ugen i fire uger).

Tæller man som Erhvervsstyrelsen kalenderdage, udgør 5 dage ud af 28 knap 18 procent. Dermed skal medarbejderen lønkompenseres for de øvrige 82 procent af tiden.

Tæller man derimod i arbejdsdage, som mange virksomheder har gjort, skal man dividere de 5 arbejdsdage med de 20 arbejdsdage. Så vil medarbejderen pludseligt have været på arbejde 25 procent af tiden skal derfor kun kompenseres for 75 procent af tiden.

Så hvordan skulle det være gjort?

I uge 24 opdaterede Erhvervsstyrelsen sin vejledning, så den indeholder en omregningsformel. Nu skriver de, at man skal dividere antallet af kalenderdage i perioden (28 dage) med antallet af arbejdsdage i perioden (20) og gange resultatet med det antal dage, medarbejderen ikke skal have kompensation for (fem dage).

Følger man den vejledning, skal medarbejderen ikke kompenseres for syv dage, selvom vedkommende kun har været på arbejde i fem dage. Det svarer til 25 procent af perioden på fire uger.

Så hvad stod der i den gamle vejledning?

Inden vejledningen blev opdateret i uge 24, var kalenderdage ikke nævnt med ét ord. I stedet stod der blandt andet:

”Du skal indtaste det samlede antal dage, hvor du f.eks. forventer (…) at du får behov for din medarbejder i hjemsendelsesperioden”.

Ifølge Tanya Honoré Schultz fra BDO er den formulering "uklar", mens Kaj Glochau fra EY kalder den "decideret forkert".

Fem meter fra målstregen

Fejlen kan bunde i miskommunikation mellem virksomhederne og Erhvervsstyrelsen.

Først i uge 24 – efter at langt størstedelen af alle ansøgninger om lønkompensation var blevet godkendt – gjorde styrelsen i sin vejledning opmærksom på, at virksomhederne skulle omregne arbejdsdage til kalenderdage.

Derfor har virksomhederne blot fulgt den vejledning, de havde at forholde sig til, og de har således handlet i god tro, mener Hans Kristian Skibby.

- Jeg vil blive utroligt ked af, hvis det ender med, at de her virksomheder må dreje nøglen om på grund af en lemfældig fejlvejledning fra Erhvervsstyrelsen, siger Dansk Folkepartis erhvervsordfører.

Selve formålet med ordningen var at understøtte virksomheder, så de kunne hjemsende deres medarbejdere, mens coronakrisen stod på, uden at de behøvede at fyre dem.

Men hvis kravet om tilbagebetaling ender med at skubbe nogle virksomheder ud i konkurs, ender man i en uholdbar situation, lyder det fra Mona Juul:

- Så kommer vi til at have givet nogle penge til nogle virksomheder for at holde hånden under dem, og så gør vi det alligevel ikke her fem meter fra målstregen. Det holder selvfølgelig ikke, siger Mona Juul.