Miskommunikation kan have kostet milliarder - politikere vil undersøge, om pengene skal betales tilbage
Både Dansk Folkeparti og de konservative opfordrer til, at der findes en politisk løsning.
Hvis danske virksomheder har fået udbetalt for meget i lønkompensation på grund af uklare vejledninger fra Erhvervsstyrelsen, kan man ikke bare uden videre kræve pengene tilbage.
Sådan lyder det samstemmende fra de konservatives Mona Juul og Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti. De er begge erhvervsordførere.
- Vi kan ikke bare nødvendigvis eftergive pengene til virksomhederne, men vi er nødt til at sikre en form for rimelig tilbagebetaling, og vi skal have fundet ud af, hvordan vi kan hjælpe virksomhederne, siger Mona Juul (K).
Hun betegner situationen som ”træls”, og mener, at man er nødt til at starte med at danne sig et overblik over sagen og hvor mange penge, der er blevet udbetalt fejlagtigt.
Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby siger, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) må gå ind i sagen.
DF: Man kan ikke komme bagefter og kræve pengene tilbage
Meldingerne kommer, efter at flere revisorer har advaret om, at virksomheder kan have fået udbetalt væsentligt flere kompensationskroner, end de egentlig har været berettiget til.
Fejlen er opstået, fordi Erhvervsstyrelsen, der skal udbetale pengene, har regnet ud fra kalenderdage, mens mange virksomheder har regnet i reelle arbejdsdage.
Ifølge Kaj Glochau, der er statsautoriseret revisor og specialist i de økonomiske hjælpepakker ved revisions- og konsulenthuset EY, kan den samlede efterregning løbe op i mere end to milliarder kroner, som virksomhederne senere på året skal betale tilbage.
Men det kan knække nakken på nogle virksomheder, lyder advarslen, og derfor opfordrer Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti til, at man farer med lempe.
- Hvis folk er gået til deres revisor og fået godkendt deres ansøgninger – og sågar har fået dem godkendt af styrelsen – så kan man ikke bagefter komme og sige, at de her midler skal betales tilbage. Vi er nødt til at finde en politisk løsning, der gør det bedre, siger Hans Kristian Skibby.
Fem meter fra målstregen
Fejlen kan bunde i miskommunikation mellem virksomhederne og Erhvervsstyrelsen.
Først i uge 24 – efter at langt størstedelen af alle ansøgninger om lønkompensation var blevet godkendt – gjorde styrelsen i sin vejledning opmærksom på, at virksomhederne skulle omregne arbejdsdage til kalenderdage.
Derfor har virksomhederne blot fulgt den vejledning, de havde at forholde sig til, og de har således handlet i god tro, mener Hans Kristian Skibby.
- Jeg vil blive utroligt ked af, hvis det ender med, at de her virksomheder må dreje nøglen om på grund af en lemfældig fejlvejledning fra Erhvervsstyrelsen, siger Dansk Folkepartis erhvervsordfører.
Selve formålet med ordningen var at understøtte virksomheder, så de kunne hjemsende deres medarbejdere, mens coronakrisen stod på, uden at de behøvede at fyre dem.
Men hvis kravet om tilbagebetaling ender med at skubbe nogle virksomheder ud i konkurs, ender man i en uholdbar situation, lyder det fra Mona Juul:
- Så kommer vi til at have givet nogle penge til nogle virksomheder for at holde hånden under dem, og så gør vi det alligevel ikke her fem meter fra målstregen. Det holder selvfølgelig ikke, siger Mona Juul.