Sommeren vi aldrig glemmer

Ministres ansigter skræmte Pernille Vermund, da Danmark lukkede ned

Formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, har under coronakrisen stået over for en række vanskelige politiske valg.  Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Formanden for Nye Borgerlige måtte under coronakrisen undvære sin mor og frygtede til sidst, at hun ville dø af ensomhed på plejehjem.

Hvordan har coronakrisen ændret din sommer?

Først og fremmest har vi jo skullet arbejde en måned længere end oprindeligt, men det var der selvfølgelig behov for. Derfor er vores ferieplaner også blevet skubbet. Vi havde planlagt en sejlferie i Kroatien. Det så længe ud til, at vi risikerede at aflyse. Men da regeringen åbnede for udrejser, kunne vi endelig glæde os til turen. Vi kom dog afsted lidt senere end planlagt.

Sommeren, vi aldrig glemmer

Sommeren 2020 blev ikke, som vi troede. Rejser og festlige begivenheder er aflyst. Og verden ser helt anderledes ud end for bare få måneder siden. 

I denne artikelserie interviewes kendte danskere om, hvordan coronakrisen har ændret deres sommer, og hvordan deres liv blev påvirket af virussens indtog. 

Jeg havde ingen betænkeligheder ved at tage afsted. Kontakttallet i Kroatien er lavere end i Danmark, og eftersom vi opholder os på en båd, er vi ikke i kontakt med særligt mange mennesker.

Jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det også er for mig at have mine gode venner omkring mig og tæt på

Pernille Vermund, partiformand for Nye Borgerlige

Hvordan oplevede du den aften, hvor Danmark blev lukket ned?

Det var en skelsættende aften på alle måder. Vi var til partiledermøde i Statsministeriet, umiddelbart inden statsministeren gik ud og fortalte befolkningen, hvad der skulle ske, og det var decideret skræmmende at se ansigterne på de ministre, der havde været til møde hos statsministeren inden da. Der stod det klart, at der skulle ske noget, som var meget anderledes, end hvad vi ellers havde været vant til.

Jeg kørte hjem fra partiledermødet, før statsministeren gik i pressen, men jeg nåede ikke at se pressemødet før senere, fordi jeg sad i bilen, mens det blev holdt.

På vej hjem ringede jeg til min far og sagde, at nu måtte han altså lige sørge for at få handlet ind til min gamle barnepige. Hun bor alene og klarer egentlig sig selv, men jeg ville ikke have, at hun skulle ud blandt for mange mennesker, når der ikke var styr på smitten. Det var min første tanke.

Hvilken oplevelse har været den mest skelsættende for dig de seneste måneder?

Det har været, at jeg i lang tid ikke kunne se min mor, som bor på plejehjem, og derfor ikke havde nogen anelse om, hvordan hun havde det. Det var ret hårdt.

I begyndelsen var jeg voldsomt optaget af, at hun skulle afskærmes, og at man skulle gøre alt for ikke at få smitten ind på plejehjemmene.

Det skal man naturligvis stadig, men som tiden gik, blev det også klart for mig, at de mennesker, der sidder på plejehjemmene ender med at dø af ensomhed, hvis ikke vi sørger for, at der bliver en balance mellem at skærme dem for smitten og give dem muligheden for at se deres nærmeste.

Hvad er det sværeste valg, du har stået over for under coronakrisen?

Jeg synes, at beslutningen den aften, hvor vi stemte ja til ændringerne af epidemiloven (som blandt andet gav sundhedsministeren beføjelser til at tvinge coronasmittede i behandling, red.), var den sværeste, for den gav regeringen ekstremt vidtgående magt. Særligt afskaffelsen af virksomhedernes ret til erstatning var vi imod. Men vi stod desværre helt alene på det punkt.

Sidst på aftenen blev vi nødt til at træffe en beslutning om, hvorvidt vi var med eller ej. Det store billede var, at man blev nødt til at handle, og derfor bakkede vi op.

Men det var en meget svær beslutning. Jeg kan huske, at vi på kontoret havde mange både lange og dybe drøftelser af, hvad det var, vi sagde ja til.

Hvad har du lært om dig selv under coronakrisen?

Jeg har lært, at jeg på den ene side nyder at være mig selv og alene, men at jeg på den anden side også er et meget socialt menneske. Og glæden ved helt simple ting, som at sidde i Nyhavn med et par gode venner og få serveret noget godt smørrebrød og en kold øl, er fuldstændig undervurderet i hverdagen.

Når samfundet lukker ned og åbner gradvist igen, så mærker man de små ting, man har savnet ekstra tydeligt, fordi man har været dem foruden.

Jeg vidste godt, at jeg godt kan lide at være alene, men jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det også er for mig at have mine gode venner omkring mig og tæt på.