Politik

Partier kritiserer Mette Frederiksen EU-aftale: - Den underligste rabat, jeg nogensinde har hørt om

DK har fået "den underligste rabatform", aftalen er ikke grøn nok, og lande i nord skal ikke være rig onkel for lande i syd, lyder kritik fra partier.

Statsminister Mette Frederiksen (S) proklamerede tirsdag morgen, at lederne af de 27 EU-lande skålede i juice efter at have landet en aftale om et nyt EU-budget og en corona-hjælpepakke til de hårdest ramte lande.

Men der er bestemt ikke noget at fejre, hvis man spørger Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt.

- Prøver spindronning Mette Frederiksen at få det her til at ligne en sejr for Danmark? Det er gak gak, skriver Morten Messerschmidt på Twitter.

I den nye aftale vil EU's budget blive på 1074 milliarder euro frem mod 2027. Det svarer til 8000 milliarder danske kroner. Derudover er der vedtaget en corona-genopretningsfond på 750 milliarder euro, svarende til 5580 milliarder kroner.

Større rabat til DK er "underligste rabatform"

I de kommende syv år skal Danmark årligt betale 24,2 milliarder kroner til EU-samarbejdet, hvilket ifølge Finansministeriet er en stigning på 4,5 milliarder kroner. Flere lande skal betale mere til EU i det næste budget, blandt andet fordi Storbritannien har forladt unionen.

Der er forhandlet en rabat ind i Danmarks aftale, så Danmark får godt 2,8 milliarder kroner i rabat på indbetalingerne til EU, fordi Danmark er en såkaldt nettobetaler, der betaler mere til budgettet, end vi får direkte igen via EU's programmer. I tidligere budgetter var rabatten til Danmark på omkring én milliard danske kroner.

Når rabatten er fratrukket, er det de 24,2 milliarder kroner, Danmark skal bidrage med, hvilket altså samlet ender på en stigning på 4,5 milliarder kroner.

Trods den større rabat til Danmark ser Morten Messerschmidt ikke positivt på aftalen.

- Det er den underligste rabatform, jeg nogensinde har hørt om. Når det medfører, at man skal betale 4,5 milliarder mere, siger han til TV 2.

Statsminister Mette Frederiksen har da også tidligere afvist, at Danmark skulle betale mere til EU. Hun har desuden kaldt det "fuldstændig gak", at EU-kommissionen lagde op til øgede administrationsudgifter for cirka 35 milliarder kroner, hvilket ville give Danmark en ekstraregning på omkring fem milliarder.

Nye Borgerlige er ligesom Dansk Folkeparti ikke begejstret for aftalen, og at Danmarks bidrag til EU stiger.

- Danske politikere er valgt til at varetage danskernes interesser. Den pligt forsømmer de på det groveste, når de giver EU stadig større magt over danskerne og sender endnu flere af vores penge ud af landet. Vi skal ikke betale en krone mere til EU. Vi skal ud, skriver partiformand Pernille Vermund (NB) på Facebook.

EL og R: Ikke grønt nok

Enhedslisten er også kritisk over for det nye EU-budget. Ifølge partiets EU-ordfører, Søren Søndergaard, bliver det en dyr fornøjelse for danskerne, og han kalder rabatten "opreklameret". Han mener desuden ikke, at den grønne omstilling bliver sikret tilstrækkeligt.

- I stedet for massive omlægninger til gavn for klimaet og de fattige, så ruller milliarderne fortsat til traditionel landbrugsstøtte og de omdiskuterede strukturfondsmidler, siger Søren Søndergaard.

Også Radikale Venstre er skeptisk i forhold til klimadelen, og partiets politiske leder, Morten Østergaard, skriver på Twitter, at "klima står ikke så stærkt som håbet".

Det er ellers hensigten, at både det nye EU-budget og genopretningsfonden skal understøtte den grønne omstilling. I aftalen står der, at 30 procent af midlerne skal gå til klimaformål, men det er altså ikke godt nok for de to partier.

DF: Kæmpe nybrud i den gale retning

Foruden den grønne del er Morten Østergaard imidlertid positiv og ønsker tillykke til alle og kalder aftalen et "epokegørende skridt for fælles hjælp ud af coronakrisen".

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er omvendt meget skeptiske over for genopretningsfonden, der skal hjælpe hårdt ramte lande efter coronakrisen.

- Nogle lande kører til grænsen og også over grænsen af deres økonomiske formåen, uanset om der er epidemi eller ej. De har sværere ved at stå imod, når økonomiske bølgeskvulp udfordrer deres økonomier. Hvis vi lærer de lande, at der vil komme en rig onkel fra nord, hver gang en ulykke rammer, så vil de aldrig få en anden økonomisk politik, skriver EU-ordfører Ole Birk Olesen (LA) i en pressemeddelelse.

Fonden på 750 milliarder euro vil dels blive fordelt mellem de hårdest ramte lande som tilskud og dels som lån, der skal betales tilbage inden 2058.

Pengene skal optages som fælles EU-lån på de finansielle markeder ved udstedelse af obligationer. Det er første gang, at EU låner i det omfang til at finansiere udgifter i medlemslandene, og særligt den del er DF skeptisk over for.

- Det er et kæmpe nybrud i den gale retning af en fælles EU-finanspolitik. Det er et radikalt andet EU, vi står over for, siger Morten Messerschmidt.

Mette F. Rigtig, rigtig god aftale for Europa og Danmark

Statsminister Mette Frederiksen kaldte tirsdag morgen aftalen en "rigtig, rigtig god aftale for Europa og en rigtig, rigtig god aftale for Danmark".

- Da vi gik i gang med at forhandle, var der rigtig mange, der sagde, at vi ikke kunne få en ordentlig dansk rabat, kunne sætte et grønt fingeraftryk eller håndtere spørgsmålet om "rule of law" (retsstatsprincippet, red.), sagde hun.

- Alle tre ting er lykkedes, sagde statsministeren.