Politik

Kompromisudspil vil give Danmark EU-rabat på 2,4 milliarder

Der er ikke lavet en aftale endnu. Dermed er alt fortsat åbent i forhandlingerne. Pool / Ritzau Scanpix

Sparelande har fået reduceret andelen af tilskud til coronaramte lande fra 500 til 390 milliarder euro.

Der er blevet skruet op og ned på flere knapper i et kompromis til et EU-budget og en genopretningspulje, som EU's stats- og regeringschefer forhandler om på et topmøde i Bruxelles.

Blandt andet står Danmark til at få en årlig rabat i budgettet på 322 millioner euro. Det svarer til 2,4 milliarder kroner, hvilket er markant mere end den nuværende rabat.

Den er omkring en milliard kroner, som er i 2013-priser, mens det aktuelle kompromisbeløb er i 2020-priser.

Frugten af fælles arbejde

EU-præsident Charles Michel sendte mandag aften kompromisforslaget til EU-landene. Forhandlingerne er sat til blive genoptaget kvart i ni.

Stats- og regeringscheferne har ikke været samlet siden i tidligt i morges. I løbet af dagen har EU-præsidenten, som leder forhandlinger, været i dialog med landenes ledere for at søge et kompromis.

- Forslaget er frugten af stort fælles arbejde med alle stats- og regeringscheferne, siger Michel.

- Jeg er sikker på, at selv hvis det er svært, selv hvis det kræver yderligere arbejde, kan vi nå frem til en aftale, siger Michel.

Før topmødet havde Michel lagt op til, at tilskudsdelen skulle være 500 milliarder euro, mens yderligere 250 milliarder euro i genopretningspuljen skulle gives som lån med betingelser.

Reducering af tilskud

Den samlede sum for genopretningspuljen er stadig 750 milliarder euro. Men fordelingen i det skriftlige forslag er helt anderledes.

390 milliarder euro skal gives som tilskud til de værst ramte regioner og sektorer, mens 360 milliarder euro skal gives som lån.

Dermed har sparelandene med blandt andet Danmark fået en indrømmelse her. Dog var deres udgangspunkt, at alle penge i puljen skulle gives som lån.

De omdiskuterede mekanismer

Forslaget fra Michel indeholder fortsat to hidtil ret omdiskuterede mekanismer, som enkelte eller flere lande har været imod.

Det drejer sig om kobling mellem udbetaling af EU-midler til efterlevelse af retsstatsprincipper, som Ungarns premierminister, Viktor Orbán, hidtil har truet med, ville udløse et veto fra ham.

Samtidig lægger forslaget op til, at beslutninger om udbetaling af midler fra genopretningspuljen skal have støtte fra et kvalificeret flertal.

Hollands premierminister, Mark Rutte, har krævet en sådan ordning efter stort politisk pres fra hjemlandet. Formålet, argumenterer han, er at sikre, at modtagerlandene faktisk får gennemført reformer, der gør dem mere robuste.

Der er ikke lavet en aftale endnu. Dermed er alt fortsat åbent i forhandlingerne.

Topmødet blev indledt fredag i sidste uge. Dermed kører mødet på fjerde dag, og hvis det fortsætter tirsdag, kan det blive det længste EU-topmøde til dato.