Politik

Her er stridighederne, der spænder ben for en EU-aftale på fjerde døgn

Mette Frederiksen under forhandlingerne om EU's budgetter. John Thys / Ritzau Scanpix

Danmark spiller en central rolle i et afgørende stridspunkt i forhandlingerne, fortæller professor i statskundskab.

Klokken 17 mandag eftermiddag mødes EU’s stats- og regeringschefer igen.

I fire døgn har de forsøgt at blive enige om, hvordan EU’s budget skal se ud de næste syv år, og hvordan en corona-hjælpepakke skal se ud - den såkaldte genopretningsfond.

Forhandlingerne er for længst gået i ”forlænget spilletid”, mener Marlene Wind, der er professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Ifølge hende skyldes det blandt andet, at flere grupper af lande er dybt uenige om, hvor mange penge der skal fordeles og hvordan. Og her spiller Danmark en central rolle.

Her fortæller Marlene Wind om hovedpointerne i de stridigheder, som forhindrer parterne i at nå til enighed.

Danmark, Holland, Sverige, Østrig + Finland

”De sparsommelige fire”, som Danmark, Holland, Sverige og Østrig bliver kaldt, mener sammen med Finland, at aftalen kun kan komme i hus, hvis der er en rimelighed imellem lån og "gaver" i den genopretningspakke, som skal støtte de EU-lande, der er hårdest ramt af coronakrisen.

Det er især Spanien, Italien og Grækenland, der kæmper for at få så stort et tilskud som muligt. Men her mener "Sparebanden", at der skal være en balance, og landene vil hellere låne pengene ud frem for at forære størstedelen væk.

Tyskland og Frankrig

Tyskland og Frankrig mener, at vi skal tænke i helt anderledes økonomiske baner, end vi tidligere har gjort.

Under finanskrisen var den økonomiske strategi, at EU skulle holde på pengene for at spare. En strategi, som "Sparebanden" altså holder fast i under forhandlingerne. Det samme har tyskerne hidtil ment, men nu har unge, tyske økonomer overbevist Merkel om, at EU i stedet skal poste en masse penge ud til de hårdest ramte lande.

Tanken bag er, at det ikke er farligt at sætte sig i gæld, fordi de penge, vi sender ud, kommer tilbage til os selv. Derfor kæmper Merkel og Macron for at give større tilskud frem for lån.

Tysklands kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Emmanuel Macron ønsker begge den samme økonomiske linje i forhold til EU's genoprettelsesfond.

Spanien, Italien, Grækenland

Ligesom at Danmark efter Anden Verdenskrig modtog støtte fra USA i Marshall-planen, skal EU's genopretningsfond forære støtte til de nødramte lande uden at kræve noget igen.

Det kæmper de sydeuropæiske lande for, da det er dem, der er hårdest ramt økonomisk af coronakrisen.

De forsøger at trække forhandlingerne i retning af flere direkte tilskud i genopretningsfonden frem for de lån, som "Sparebanden" ønsker.

Ungarn og Polen

Stridspunktet i forhold til Ungarn og Polen handler om EU's retsstatsprincipper.

At landene overholder EU’s retsstatsprincipper skal være en betingelse for, at et land kan få del i pengene, mener især medlemslandene i "Sparebanden". Og det er Ungarns premierminister Victor Orbán uenig i.

Både Ungarn og Polen har bevæget sig for langt væk fra de demokratiske principper, som de skrev under på, da de blev medlemmer af EU.

Det er første gang, EU tager fat i Ungarns og Polens demokratiske problemer. Men nu er EU nødt til at insistere på, at skatteydernes penge går til de rette. Og det er svært at sikre sig, hvis det politiske system indskrænker den frie presse og sætter sig på domstolene, fortæller Marlene Wind.