Politik

Vild politisk sæson i vente: Her er de fem vigtigste spørgsmål

ANALYSE: Kan statsministeren levere på sit vigtigste valgløfte? Kan Thulesen Dahl få DF ud af krisen? Vi går et spændende politisk efterår i møde.

Foråret 2020 vil gå over i historien.

Over hele verden - og i den grad også på Christiansborg - gjorde coronakrisen sit indtog og skubbede alle andre emner af dagsordenen for en tid.

Men i Danmark er vi på vej tilbage til hverdagen, og en lang række emner, der ikke direkte er relateret til coronakrisen, vil igen komme til at fylde i dansk politik til efteråret.

Når politikerne vender tilbage fra sommerferie, tager de hul på en travl, interessant og afgørende politisk sæson.

Her er de fem spørgsmål, jeg ser mest frem til at få besvaret i den sidste halvdel af 2020:

Bliver det Arnes tur?

Mette Frederiksens (S) løfte om at give landets nok mest berømte bryggeriarbejder Arne – og andre i en lignende situation – mulighed for at gå tidligere på pension, var uden tvivl med til at sikre rød blok valgsejren.

Og nu er der naturligvis en forventning om, at statsministeren leverer på sit vigtigste valgløfte.

Endnu ved vi ikke, hvordan regeringen vil skrue modellen for differentieret pension sammen. Egentlig skulle den have været fremlagt i foråret, men på grund af coronakrisen udskød regeringen præsentationen til efteråret.

Der venter Mette Frederiksen flere udfordringer i den forbindelse:

For det første er der en helt åbenlys risiko for, at mange vælgere bliver skuffede, når hun bliver konkret på, hvem der rent faktisk vil kunne benytte sig af ordningen. Og dermed også, hvem der ikke kan.

En måling har tidligere vist, at hver femte dansker selv tror, at de er omfattet af forslaget. Men med de tre milliarder kroner, Socialdemokratiet har tænkt sig at bruge på ordningen, bliver det formentlig langt fra så mange, der rent faktisk får muligheden. Ender mange vælgere med at sidde tilbage med en følelse af, at Frederiksen i valgkampen oversolgte sit forslag?

Dertil kommer det store spørgsmål om, hvorvidt regeringen overhovedet kan skaffe et flertal for sit forslag. Her vil alles øjne hvile på Dansk Folkeparti, som kan sikre Mette Frederiksen de nødvendige 90 mandater. Men vil et kriseramt DF virkelig hjælpe S – som har hugget mange af deres vælgere – med at levere på sit vigtigste valgløfte?

Hvordan skal en grøn skattereform se ud?

Kort tid inden Folketinget gik på sommerferie, traf et bredt flertal af partier en beslutning, som potentielt kan få enorm betydning for det danske samfund de kommende mange årtier.

En sen aften i Finansministeriet blev de enige om at aftale, at der til efteråret skal forhandles en grøn skattereform på plads, som blandt andet indeholder en ”effektiv” og ”ensartet” CO2-afgift.

Eksperter har længe påpeget, hvordan netop CO2-afgifter er et afgørende værktøj at tage i brug, hvis det skal lykkes at indfri klimalovens ambitiøse mål om at reducere udledningen af drivhusgasser.

Men én ting er at blive enige om, at der skal laves en grøn skattereform. Noget helt andet – og langt sværere – er at blive enig om, hvordan den skattereform skal se ud.

Med ved forhandlingsbordet til efteråret vil sidde så forskellige partier som Liberal Alliance, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet.

De partier ser med garanti ikke ens på, hvilke hensyn en reform af det danske skattesystem skal tilgodese – og hvem der skal betale.

Et stort og meget interessant slagsmål kommer til at udfolde sig hér til efteråret. Og resultatet kan få stor betydning langt ud i fremtiden for både klimaet, for dansk økonomi og for dansk politik. 

Kan Thulesen Dahl få DF ud af krisen?

Dansk Folkeparti befinder sig lige nu i den største krise nogensinde. Siden katastrofevalget i juni 2019 er det bare blevet endnu værre for partiet, der ellers har været så vant til fremgang og til at være omdrejningspunkt i dansk politik.

Meget af opmærksomheden retter sig mod formand Kristian Thulesen Dahl – og i stigende grad er der internt i partiet tvivl om, hvorvidt han egentlig evner at få vendt nedturen.

Fortsætter meningsmålingerne med at være så elendige, kan det ikke længere udelukkes, at bagland og magtfulde personer i partiet vil forsøge at få Thulesen Dahl til at trække sig og gøre plads til en ny formand.

Dér er vi ikke endnu, men Thulesen Dahl har efterhånden travlt. Meningsmålingerne skal igen begynde at pege opad. Partimedlemmerne skal indgydes tro på, at han har en plan. Først da vil der komme ro på internt igen.

Efteråret 2020 bliver vigtigt for Dansk Folkeparti.

Hvem skal betale regningen for coronakrisen?

Med alvorstung mine og øjnene stift rettet ind i tv-kameraet faldt følgende ord fra statsministeren under et af de mange coronapressemøder i marts:

- Vi danskere kan ikke forvente at møde præcis det samme velfærdssamfund, når vi er ovre på den anden side.

På et tidspunkt skal dén sætning uddybes.

Christiansborg har brugt nærmest ufattelige beløb på hjælpepakker i løbet af coronakrisen. Betalt ved at optage ny gæld, som på et eller andet tidspunkt og på en eller anden måde skal betales tilbage. Og ingen ved endnu, om hjælpepakkerne er nok til at undgå en omfattende og langvarig økonomisk krise.

Hvor hurtigt og hvor hårdt vil danskerne mærke kriseregningen? Er der valgløfter, som bliver opgivet? Velfærdsønsker, som bliver nedprioriteret? Svarene på de spørgsmål begynder vi formentlig at få i løbet af denne politiske sæson. Som Mette Frederiksen selv har sagt i et interview med Berlingske for nyligt:

- Ingen kan gå ind i efteråret og lade som om, at intet er hændt. Vi kommer til at prioritere meget hårdere, og der kommer til at være ting, vi ikke kan bruge lige så mange penge på.

Værd at holde øje med i den forbindelse bliver, når regeringen i august fremlægger sit forslag til næste års finanslov.

Er der en fremtid for blå blok?

Kan man overhovedet tale om, at der eksisterer en blå blok i dansk politik i øjeblikket? Ikke rigtigt.

Hårde beskyldninger og fundamentale uenigheder om afgørende politiske spørgsmål har præget forholdet mellem oppositionspartierne siden valget. Frustrationerne er nu så store, at hverken Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige i dag vil svare på, om de ved næste valg peger på Venstres formand som statsministerkandidat.

Ét er, at der er dårlig personlig kemi mellem flere af de borgerlige partiledere i øjeblikket. Politik på topplan handler ikke om at få venner, og relationer kan forbedres, hvis parterne er villige til det.

Langt mere alvorligt for det borgerlige Danmark er det faktum, at det simpelthen er svært at få øje på et politisk projekt, der kan forene oppositionen. Under Fogh i 00'erne var blå blok ikke enige om alt – men dog om et overordnet projekt, der handlede om værdikamp, markante stramninger af udlændingepolitikken og skattestop. Hvad forener egentlig V, DF, K, LA og Nye Borgerlige i dag? Hvad vil de med magten? Bliver vi klogere på det i efteråret, eller bliver krisen i det borgerlige Danmark blot større?