Kan Merkel redde Europa?

16x9
Kan Merkel redde Europa? Foto: Christian Marquart / Pool / Ritzau Scanpix

Her er de fire vigtigste punkter, hun skal levere på.

Udfordringerne står i kø for Tysklands kansler, Angela Merkel. I hele resten af året skal den mest erfarne regeringschef på kontinentet navigere EU-landene gennem krise efter krise. Det er problemer, som ingen andre har kunnet klare indtil nu.

Derfor er det Angela Merkels år. Og forventningerne til hende er enorme.

Professor James D. Bindenagel fra Friederich-Wilhelms-Universität i Bonn siger:

- Hvis Tyskland ikke viser lederskab i Europa, så vil der ikke være noget Europa.

Merkel selv har allerede prioriteret sin huskeliste, som ifølge nyhedsmagasinet Der Spiegel er på 24 sider. Og for Danmark er det de fire første punkter på den, der vil betyde mest.

1. Coronafonden

EU-landene skal på benene igen efter coronakrisen. Derfor foreslog kansleren og den franske præsident, Emmanuel Macron, i maj en genopretningsfond på 3700 milliarder kroner i gavebistand til de hårdest ramte lande. Da Danmark og tre andre lande i den såkaldte sparebande forlangte, at man kun skulle tale om lån, kom EU-kommissionen med et kompromis. Man satte beløbet op til 5600 milliarder, hvor den sidste tredjedel skulle være lån. Kommissionens tanke er at uddele støtten over de næste to år.

Denne udfordring er altafgørende for den tyske regering.

EU-talsmanden for Merkels parti, Florian Hahn, siger til Der Spiegel:

- Corona har potentialet til at lægge Europa øde. Merkel selv siger, at det er ”den største udfordring” i EU’s historie. Derfor sigter hun på at koble budgettet og coronafonden sammen og få begge presset igennem på topmødet her i juli.

Mette Frederiksen har spillet en hovedrolle i kampen om pengekassen i EU.
Mette Frederiksen har spillet en hovedrolle i kampen om pengekassen i EU. Foto: Reinhard Krause / Ritzau Scanpix

2. Danmark vil spare - Merkel vil investere

Og i samme omgang skal der findes enighed om EU’s kommende syvårsbudget. Det er i princippet bare en finanslov. Men den skal gælde for de næste syv år, så landene binder sig til at betale i lang tid.

Kampen om pengene er usædvanligt svær denne gang. For det første har Storbritannien netop forladt EU. Så der mangler lige de 100 milliarder kroner om året, som var briternes nettobidrag. Og her har Danmark sammen med tre andre af de rigeste lande sagt fra. ”The Frugal Four” er nu et kendt begreb i Bruxelles og omfatter også Sverige, Holland og Østrig. De vil ikke levere de penge, som kansleren mener skal investeres i EU’s fremtid. Så de truer med veto mod budgettet.

Den anden budgetkamp drejer sig om principper. Vesteuropæerne er vrede over, at de to store østlande Polen og Ungarn bryder med EU-principperne om at sikre retsstaten, fastholde demokratiet med lige vilkår for alle partier og sikre frie medier og frie universiteter. Derfor går en stribe lande med Tyskland i spidsen ind for, at gaveregnen fra EU-kassen skal gøres afhængig af respekt for retsstaten. Så de to lande truer nu også med veto, når budgettet skal falde på plads.

3. Briterne på bagvognen

Angela Merkel er langt mere hårdhudet, når det gælder udenrigspolitik. Det kan man høre på signalerne fra den tyske ambassadør i Bruxelles, Michael Claus. Den britiske avis The Guardian konstaterer, at holdningen i Berlin er skiftet i de seneste uger. Ambassadøren siger til avisen, at briterne kan glemme deres drømme om at få en Brexit-løsning ved topmødet her i juli.

Ambassadør Michael Claus er kontant, når det gælder en aftale om Brexit:

- Det britiske kongerige må se at få en mere realistisk tankegang, siger han.

Brexit-tilhængerne i Storbritannien ventede, at forhandlingerne ville blive meget lettere, når tyskerne overtog formandskabet i EU. Det skriver det konservative partiblad Daily Telegraphs korrespondent, David Crisp.

Men ifølge ambassadør Michael Claus er den tyske holdning klar. Der skal ikke gives ved dørene. Han gentager i bladet de samme hovedpunkter, som EU’s franske chefforhandler, Michel Barnier, altid står på.

Så tegnet fra Merkels mand i Bruxelles er, at man skal sætte briterne stolen for døren. Hvis regeringen i London ikke vil bøje sig, må den forlade EU uden en aftale. Med David Crisps ord:

- Hvis nogen tror, at hun vil svigte EU’s faste holdning bare for at få en aftale, så bedrager de sig selv.

Trump og Merkel.
Trump og Merkel. Foto: Peter Nicholls / Ritzau Scanpix

4. NATO i knibe

For den tyske regering er problemerne med USA’s præsident, Donald Trump, inden for NATO lige så alvorlige som Brexit. Det seneste signal er Donald Trumps beslutning om at trække 9500 amerikanske soldater tilbage fra baserne i Sydtyskland. Det er et spektakulært skridt, men Merkel forsøger at dæmpe krisen ved at sige, at tilbagetrækningen er værre for NATO end for Tyskland.

Krisen startede, da Donald Trump ifølge The New York Times kom til NATO-topmødet i Bruxelles for to år siden med det klare formål at melde USA ud af Atlantpagten. Og siden har samarbejdet haltet voldsomt, selvom den norske generalsekretær, Jens Stoltenberg, søger at fastholde et samarbejde med toppen af det amerikanske militær og ifølge Time Magazine har et nært forhold til forsvarsminister Mark Esper.

Merkel er ikke så skarp i mælet som præsident Macron, som i efteråret i et interview med The Economist sagde, at NATO var hjernedødt. Men allerede ved det famøse topmøde i 2018 mindede hun ifølge The Guardian præsident Trump om, at størsteparten af Tysklands tropper står til rådighed for NATO, og at tyskerne også var i Afghanistan for at kæmpe for USA’s interesser.

Senere har hun på den årlige sikkerhedskonference i München stillet spørgsmål ved USA’s sikkerhedsgaranti for europæerne, og ifølge bureauet EUobserver har hun sagt, at europæerne selv må tage større ansvar for deres egen sikkerhed.

Chefredaktør Judy Dempsey vurderer i Carnegie Europe, at Merkel går så langt, at det må bekymre både EU-lande og NATO-lande. Men foreløbig venter alle på det amerikanske valg. Det tyske formandskab i EU varer dog i endnu to måneder efter valget i USA. Så kansleren har tid til at afstemme sine bud på både europæisk sikkerhed og på Tysklands rolle i verden.