Politik

Kan Merkel redde Europa?

Her er de fire vigtigste punkter, hun skal levere pÄ.

Udfordringerne stÄr i kÞ for Tysklands kansler, Angela Merkel. I hele resten af Äret skal den mest erfarne regeringschef pÄ kontinentet navigere EU-landene gennem krise efter krise. Det er problemer, som ingen andre har kunnet klare indtil nu.

Derfor er det Angela Merkels Ă„r. Og forventningerne til hende er enorme.

Professor James D. Bindenagel fra Friederich-Wilhelms-UniversitÀt i Bonn siger:

- Hvis Tyskland ikke viser lederskab i Europa, sÄ vil der ikke vÊre noget Europa.

Merkel selv har allerede prioriteret sin huskeliste, som ifÞlge nyhedsmagasinet Der Spiegel er pÄ 24 sider. Og for Danmark er det de fire fÞrste punkter pÄ den, der vil betyde mest.

1. Coronafonden

EU-landene skal pÄ benene igen efter coronakrisen. Derfor foreslog kansleren og den franske prÊsident, Emmanuel Macron, i maj en genopretningsfond pÄ 3700 milliarder kroner i gavebistand til de hÄrdest ramte lande. Da Danmark og tre andre lande i den sÄkaldte sparebande forlangte, at man kun skulle tale om lÄn, kom EU-kommissionen med et kompromis. Man satte belÞbet op til 5600 milliarder, hvor den sidste tredjedel skulle vÊre lÄn. Kommissionens tanke er at uddele stÞtten over de nÊste to Är.

Denne udfordring er altafgĂžrende for den tyske regering.

EU-talsmanden for Merkels parti, Florian Hahn, siger til Der Spiegel:

- Corona har potentialet til at lĂŠgge Europa Ăžde. Merkel selv siger, at det er ”den stĂžrste udfordring” i EU’s historie. Derfor sigter hun pĂ„ at koble budgettet og coronafonden sammen og fĂ„ begge presset igennem pĂ„ topmĂždet her i juli.

2. Danmark vil spare - Merkel vil investere

Og i samme omgang skal der findes enighed om EU’s kommende syvĂ„rsbudget. Det er i princippet bare en finanslov. Men den skal gĂŠlde for de nĂŠste syv Ă„r, sĂ„ landene binder sig til at betale i lang tid.

Kampen om pengene er usĂŠdvanligt svĂŠr denne gang. For det fĂžrste har Storbritannien netop forladt EU. SĂ„ der mangler lige de 100 milliarder kroner om Ă„ret, som var briternes nettobidrag. Og her har Danmark sammen med tre andre af de rigeste lande sagt fra. ”The Frugal Four” er nu et kendt begreb i Bruxelles og omfatter ogsĂ„ Sverige, Holland og Østrig. De vil ikke levere de penge, som kansleren mener skal investeres i EU’s fremtid. SĂ„ de truer med veto mod budgettet.

Den anden budgetkamp drejer sig om principper. VesteuropÊerne er vrede over, at de to store Þstlande Polen og Ungarn bryder med EU-principperne om at sikre retsstaten, fastholde demokratiet med lige vilkÄr for alle partier og sikre frie medier og frie universiteter. Derfor gÄr en stribe lande med Tyskland i spidsen ind for, at gaveregnen fra EU-kassen skal gÞres afhÊngig af respekt for retsstaten. SÄ de to lande truer nu ogsÄ med veto, nÄr budgettet skal falde pÄ plads.

3. Briterne pÄ bagvognen

Angela Merkel er langt mere hÄrdhudet, nÄr det gÊlder udenrigspolitik. Det kan man hÞre pÄ signalerne fra den tyske ambassadÞr i Bruxelles, Michael Claus. Den britiske avis The Guardian konstaterer, at holdningen i Berlin er skiftet i de seneste uger. AmbassadÞren siger til avisen, at briterne kan glemme deres drÞmme om at fÄ en Brexit-lÞsning ved topmÞdet her i juli.

AmbassadÞr Michael Claus er kontant, nÄr det gÊlder en aftale om Brexit:

- Det britiske kongerige mÄ se at fÄ en mere realistisk tankegang, siger han.

Brexit-tilhÊngerne i Storbritannien ventede, at forhandlingerne ville blive meget lettere, nÄr tyskerne overtog formandskabet i EU. Det skriver det konservative partiblad Daily Telegraphs korrespondent, David Crisp.

Men ifĂžlge ambassadĂžr Michael Claus er den tyske holdning klar. Der skal ikke gives ved dĂžrene. Han gentager i bladet de samme hovedpunkter, som EU’s franske chefforhandler, Michel Barnier, altid stĂ„r pĂ„.

SÄ tegnet fra Merkels mand i Bruxelles er, at man skal sÊtte briterne stolen for dÞren. Hvis regeringen i London ikke vil bÞje sig, mÄ den forlade EU uden en aftale. Med David Crisps ord:

- Hvis nogen tror, at hun vil svigte EU’s faste holdning bare for at fĂ„ en aftale, sĂ„ bedrager de sig selv.

4. NATO i knibe

For den tyske regering er problemerne med USA’s prĂŠsident, Donald Trump, inden for NATO lige sĂ„ alvorlige som Brexit. Det seneste signal er Donald Trumps beslutning om at trĂŠkke 9500 amerikanske soldater tilbage fra baserne i Sydtyskland. Det er et spektakulĂŠrt skridt, men Merkel forsĂžger at dĂŠmpe krisen ved at sige, at tilbagetrĂŠkningen er vĂŠrre for NATO end for Tyskland.

Krisen startede, da Donald Trump ifÞlge The New York Times kom til NATO-topmÞdet i Bruxelles for to Är siden med det klare formÄl at melde USA ud af Atlantpagten. Og siden har samarbejdet haltet voldsomt, selvom den norske generalsekretÊr, Jens Stoltenberg, sÞger at fastholde et samarbejde med toppen af det amerikanske militÊr og ifÞlge Time Magazine har et nÊrt forhold til forsvarsminister Mark Esper.

Merkel er ikke sĂ„ skarp i mĂŠlet som prĂŠsident Macron, som i efterĂ„ret i et interview med The Economist sagde, at NATO var hjernedĂždt. Men allerede ved det famĂžse topmĂžde i 2018 mindede hun ifĂžlge The Guardian prĂŠsident Trump om, at stĂžrsteparten af Tysklands tropper stĂ„r til rĂ„dighed for NATO, og at tyskerne ogsĂ„ var i Afghanistan for at kĂŠmpe for USA’s interesser.

Senere har hun pĂ„ den Ă„rlige sikkerhedskonference i MĂŒnchen stillet spĂžrgsmĂ„l ved USA’s sikkerhedsgaranti for europĂŠerne, og ifĂžlge bureauet EUobserver har hun sagt, at europĂŠerne selv mĂ„ tage stĂžrre ansvar for deres egen sikkerhed.

ChefredaktÞr Judy Dempsey vurderer i Carnegie Europe, at Merkel gÄr sÄ langt, at det mÄ bekymre bÄde EU-lande og NATO-lande. Men forelÞbig venter alle pÄ det amerikanske valg. Det tyske formandskab i EU varer dog i endnu to mÄneder efter valget i USA. SÄ kansleren har tid til at afstemme sine bud pÄ bÄde europÊisk sikkerhed og pÄ Tysklands rolle i verden.