Dødt løb: Nye Borgerlige indhenter Dansk Folkeparti
Nedturen for Dansk Folkeparti synes uden ende, siger TV 2s politiske redaktør Troels Mylenberg.
Hvis der blev udskrevet valg i morgen, ville kapløbet mellem Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti om retten til at kunne kalde sig blå bloks tredjestørste parti blive lidt af en neglebider.
Ifølge en ny Megafon-måling står Nye Borgerlige aktuelt til 6,2 procent af stemmerne, mens Dansk Folkeparti må finde sig i endnu en vælgermæssig nedtur, som sender dem ned på 6,1 procent.
Ved folketingsvalget i 2019 fik partiet 8,7 procent af stemmerne, og i 2015 var Dansk Folkeparti med over 21 procent af stemmerne blå bloks største parti. Det er det langt fra nu.
For både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti ligger den statistiske usikkerhed i denne måling på omkring +/- 1,5 procentpoint.
Flere meningsmålinger har den seneste tid vist, at Nye Borgerlige haler ind på Dansk Folkeparti. Ifølge Berlingske Barometer, der er et vægtet gennemsnit af flere institutters målinger, er afstanden mellem de to partier dog større, end denne måling viser. Her står Nye Borgerlige til 4,4 procent og Dansk Folkeparti til 6,3.
Den nye Megafon-måling viser også tilbagegang for blå bloks største parti – Venstre. Det tidligere regeringsparti må med 17,4 procent notere den dårligste måling i denne valgperiode. Partiet fik 23,4 procent af stemmerne ved folketingsvalget for et år siden, men regnes tilbagegangen ud i mandater, svarer det til, at Venstre mister 11 af sine nuværende 43 pladser i Folketinget.
Den statistiske usikkerhed for Venstre i denne måling er +/- 2,4 procentpoint.
Nye Borgerlige henter vælgere fra DF og V
Nye Borgerlige henter primært deres nye vælgere fra Dansk Folkeparti og Venstre. Mange af de frafaldne Venstre- og Dansk Folkeparti-vælgere forklarer over for Megafon årsagen til skiftet til Nye Borgerlige med, at det fremstår klart, hvad Pernille Vermunds parti vil.
Lyn-analyse
Hvis nogen havde sagt for et år siden, at Nye Borgerlige ville være større end Dansk Folkeparti, ville man nok have fået kaffen galt i halsen.
Set i det lys synes nedturen uendelig for Kristian Thulesen Dahl, og det kan virke, som om DF er blevet bange for sin egen skygge.
Pernille Vermund har på sin side fundet et solidt spor som partileder ved at markere sig under coronakrisen og yde opbakning til Mette Frederiksen.
Nye Borgerlige har tydeligvis momentum lige nu, men der er lang vej igen, og der er ingen garanti for, at fremgangen holder.
Målingen viser samtidig, at Det Konservative Folkeparti aktuelt er blå bloks andet største parti. Med ni procent af stemmerne er partiformand Søren Pape Poulsen nu kommet tæt på at kunne kalde sig 'Mr. 10 procent'. En titel, som tidligere partiformand Bendt Bendtsen længe havde.
Liberal Alliance står til 3,2 procent af stemmerne, hvilket er et stykke fra den spærregrænse, partiet flirtede med ved valget sidste år.
Socialdemokratiet går tilbage
I rød blok er meningsmålingen samtidig en påmindelse til Socialdemokraterne om, at man også kan møde modgang. Med 31 procent går regeringspartiet tilbage med 3,2 procentpoint i forhold til forrige måling. Den måling var dog partiets bedste siden 1998, og hænger ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet sammen med, at vælgerne samler sig om regeringspartiet i en krisetid.
For Socialdemokratiet er der en statistisk usikkerhed på +/- 3 procentpoint.
I rød blok går Radikale Venstre til gengæld frem med 1,7 procent fra seneste måling, så Morten Østergaards parti nu er oppe på 8,2 procent af stemmerne. Her er den statistiske usikkerhed på +/- 1,8 procentpoint.
Blå blok haler lidt ind
Mellem blokkene er der sket en forskydning i blåt favør i forhold til seneste måling.
1. maj hed mandatfordelingen 103 mod 72, men i dag er afstanden reduceret til 98 mandater til Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, mens Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kan mønstre 77. Den statistiske usikkerhed for blokkene er +/- 3,2 procentpoint.
Undersøgelsen er gennemført i perioden 22.-25. juni 2020 som en kombineret web/telefonmåling.
Målgruppen er danskere i alderen over 18 år. 1.074 respondenter har medvirket i undersøgelsen.