Politik

Egede-statue bør flytte på museum, mener folketingsmedlem

Det ene grønlandske medlem af Folketinget Aki-Matilda Høegh-Dam vil have flyttet statuen af Hans Egede i Godthåb.

'Afkoloniser' skrev nogen på statuen af den dansk-norske præst Hans Egede i Nuuk, da den på Grønlands nationaldag søndag blev overhældt med rød maling.

Aktionen har genstartet debatten i Grønland, om man bør have en statue af en mand, der i 1720'erne var med til at kolonisere Grønland og kristne det grønlandske folk.

Medlem af Folketinget for det grønlandske parti Siumut, Aki-Matilde Høegh-Dam vil ikke støtte selve hærværket, men hun forstår, at folk vandaliserer Egede-statuen.

Selv anbefaler hun, at man flytter den.

- Den er symbolet på koloniseringen af Grønland, og symbolet på den vold, der blev udøvet. Det er symbolsk, at den ligger på toppen af et bjerg og kigger ned på befolkningen. Vi bør tage statuen ned fra bjerget. Vi kan putte den på museum, siger hun.

Populistisk ønske

Det er dog kun halvdelen af Grønlands repræsentanter i Folketinget, der mener Hans Egede-statuen bør flyttes.

Det andet grønlandske mandat i Folketinget, Aaja Chemnitz-Larsen fra IA, støtter nemlig ikke fjernelsen af Hans Egede-statuen.

- Diskussionen er langt mere kompleks end et spørgsmål om en statue af Egede eller ej, siger hun og foreslår i stedet en dekoloniseringsproces, hvor man slår ned på særlige momenter i den dansk-grønlandske historie.

Hun kunne personligt også godt forestille sig en bedre skiltning af Hans Egede-statuen, om den dansk-norske præsts liv og levned.

Hans Egede var præst og missionær og levede fra 1686 til 1758.

- Men man ændrer ikke historien ved at rive statuen ned. Der har været masser af muligheder for at diskutere Egede-statuen, så det virker lidt populistisk, at Aki-Matilde Høegh-Dam pludselig vil have fjernet den nu. Hvorfor gjorde man det ikke noget før? Hun repræsenterer et regeringsparti i Grønland, så hun har alle muligheder for at gøre noget, siger hun og kalder Høegh-Dams forslag for symbolpolitik.

Personligt bliver Aaja Chemnitz-Larsen heller ikke provokeret af, at Hans Egede kigger fra en bakke udover Nuuk.

- Det har provokeret mange mennesker, men jeg er ikke en af dem. Og man skal også huske, at kristendommen for mange grønlændere er vigtig, siger hun og opfordrer til, at det grønlandske parlament Inatsisartut får besluttet, hvad man skal gøre - om noget - med Egede-statuen.

Egede vant til hærværk

Hans Egede anlagde en koloni på vestkysten i Grønland i 1721.

Ifølge Danmarkshistorien.dk påbegyndte han her en missionsvirksomhed i forsøget på at kristne den grønlandske befolkning. Flere steder går han under navnet 'Grønlands apostel'.

En mand i begyndelsen af 30'erne er sigtet i forbindelse med hærværk mod statuen, der før har været udsat for lidt af hvert.

I 2012 blev statuen overhældt med maling, mens der på soklen blev skrevet "666" med store, røde tal, og allerede i 1973 blev statuen første gang overhældt med rød maling.

Hans Egede er langt fra den eneste statue, der har været udsat for hærværk. I kølvandet på Black Lives Matter-bevægelsen og George Floyds død har borgere verden over fjernet statuer af folk med en blakket fortid som slavehandler og kolonisatorer.

Den første statue, der blev revet ned og udsat for hærværk var en statue af tidligere parlamentsmedlem og slavehandler Edward Colston, der blev revet ned og smidt i havnen i Bristol i England.