Politik

Regeringen villig til at indføre CO2-afgift

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) til pressemøde om første del af regeringens klimahandlingsplan i Finansministeriet onsdag 20. maj. Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

Trods en CO2-afgift ikke indgik i regeringens udspil til en klimahandlingsplan, har de ifølge TV 2s oplysninger nu skiftet mening.

Folketingets partier forhandler søndag aften om den første klimahandlingsplan af sin slags.

Udgangspunktet for forhandlingerne er regeringens udspil fra maj, der blev præsenteret to måneder efter Klimarådet anbefalinger.

I udspillet lød det blandt andet, at de ønskede at oprette to energiøer, at udfase olie- og naturgasfyr og have en klimaneutral affaldssektor i 2030.

Sidstnævnte landede der allerede en aftale om tirsdag, hvor det blandt andet blev besluttet, at vi næste år skal sortere vores affald i ti spande.

Men trods, at en CO2-afgift ifølge Klimarådets anbefalinger vil være afgørende for at nå målet om at reducere udledningen med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990, indgik en CO2-afgift ikke i udspillet.

Det har siden fået en lang række partier til at stå sammen med ønsket om at få skrevet en sådan afgift ind i aftalen, og ifølge TV 2s oplysninger lægger regeringen nu også op til, at afgiften skal indgå.

Krav om grøn skattereform

I fredags gik Venstre og Radikale Venstre sammen om et krav om en grøn skattereform, hvor tanken er, at provenuet fra afgiften skal tilbage til danskerne og virksomhederne.

Men spørgsmålet om, hvem der skal have fingre i pengene, splitter gruppen af partier, der alle kæmper for en CO2-afgift.

Mens blandt andre Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers, siger, at pengene ikke må regnes med i statskassen, mener Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, at overskuddet skal bruges på statslige tilskudsordninger.

- Vi partier er meget uenige om, hvad pengene skal bruges til. Der findes jo partier, der gerne vil bruge overskuddet på selskabsskattelettelser. Det, mener vi, er helt forkert. Det vil være at belønne de forkerte, siger hun til TV 2.

Grøn transport med ved forhandlingsbordet

Det Radikale Venstre og SF har forud for dagens forhandlinger også har meddelt, at de vil hive grøn transport ind til bordet.

Helt konkret foreslår partierne flere ladestandere og udfasning af offentlige busser og biler, der kører på benzin og diesel.

- Det, der er vigtigst for danskerne i sidste ende, er, at vi leverer reduktion af CO2-udledningen. Her har regeringen ikke været ambitiøse nok, siger Pia Olsen-Dyhr, formand for SF.

Ifølge TV 2s politiske redaktør, Troels Mylenberg, er det ikke usandsynligt, at der lander en aftale søndag aften.

I artiklen her finder du et overblik over, hvilke krav de enkelte partier indledningsvis gik ind til forhandlingerne med.

Ikke alle står bag aftalen

Men ikke alle er med om bordet til det sidste.

Lidt før klokken 20 forlod både Nye Borgerlige og løsgængeren Sikandar Siddique forhandlingerne. Han repræsenterede de resterende tre Alternativet-afhoppere, der nu har samlet sig under det politiske projekt Frie Grønne Stemmer.

- Jeg er ked af, at vi blev nødt til at gå, men med det, der ligger på bordet, gør regeringen ikke nok. Vi kan ikke grønstemple det klimasvigt, siger Sikandar Siddique til TV 2.