Politik

Efter Søren Pinds forklaring "er Løkke for alvor syltet ind i Støjberg-sagen"

Det store spørgsmål er nu, om Lars Løkke Rasmussen trak på skuldrene, eller om han tog advarslen fra Søren Pind alvorligt, siger Peter Lautrup-Larsen.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er fredag blevet rullet ind i sagen om adskillelse af asylpar med mindreårige fra 2016.

Sådan lyder det fra TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen, efter Søren Pind (V) fredag formiddag har afgivet forklaring i Instrukskommissionen.

Her kom den tidligere justitsminister med en opsigtsvækkende melding om, at han i 2016 personligt advarede Lars Løkke Rasmussen om sin bekymring over, at der ikke blev administreret lovligt i partifællens Inger Støjbergs Udlændinge- og Integrationsministerium.

- Nu er Lars Løkke Rasmussen for alvor syltet ind i sagen. Der er ingen tvivl om, at Instrukskommissionen vil interessere sig for, hvad han gjorde, da hans justitsminister gjorde ham opmærksom på, at han mente, der foregik noget stærkt problematisk, siger Peter Lautrup-Larsen.

Støjberg-sagen

I 2016 udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemeddelelse om, at alle par på asylcentre skulle skilles ad, hvis den ene var under 18 år. Meddelelsen blev af embedsværket opfattet som en instruks, og man begyndte at adskille parrene.

Siden slog Folketingets Ombudsmand fast, at instruksen var ulovlig, fordi den ikke lagde op til at foretage individuelle vurderinger af de enkelte par.

Instrukskommissionen undersøger nu, om Inger Støjberg bevidst brød loven, og om hun har talt usandt over for Folketinget.

Pind ved ikke, hvad Løkke gjorde

Søren Pind forklarede under afhøringen fredag, at han formentlig advarede Lars Løkke Rasmussen på sms. Men hvad den daværende statsminister gjorde derfra, ved Søren Pind ikke.

- Jeg mener, at jeg har gjort det, jeg skulle. Det vigtige for mig var, at Statsministeriet var orienteret, forklarede den forhenværende justitsminister fredag.

Ifølge TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen er det centrale spørgsmål i kølvandet på Søren Pinds forklaring, hvad Lars Løkke Rasmussen foretog sig.

- Trak han på skuldrene, eller tog han det alvorligt? Det ved vi ikke endnu, siger Peter Lautrup-Larsen.

Han forklarer, at Lars Løkke Rasmussen som regeringschef har tilsynspligt over for sine ministre og ikke må se igennem ulovligheder. Samme toner lyder fra Jens Elo Rytter, som er juraprofessor på Københavns Universitet.

- Hvis man som statsminister bliver gjort opmærksom på, at der kan foregå noget ulovligt, har man pligt til at gribe ind, siger Jens Elo Rytter til Ritzau.

Støjberg siger, hun ikke drøftede sagen med Løkke

Både Jens Elo Rytter og Peter Lautrup-Larsen tager det for givet, at Lars Løkke Rasmussen nu vil blive indkaldt som vidne af Instrukskommissionen.

TV 2 har fredag forsøgt at spørge den tidligere statsminister, hvad han foretog sig efter Søren Pinds advarsel, men han er ikke vendt tilbage.

Vi ved dog allerede nu, at tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har forklaret i Instrukskommissionen, at hun ikke mener at have drøftet den specifikke sag med Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeriet opmærksom på sagen

Vi ved dog også, at Statsministeriet har været opmærksom på sagen. Kommissionen har fremlagt en intern mail, hvor en ledende embedsmand i Statsministeriet - Tanja Franck - advarer Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen.

Under forberedelsen af et talepapir til Lars Løkke Rasmussen, der skulle i Folketinget, skrev hun i en mail 3. marts 2016 om et oplæg fra Udlændingeministeriet, at ”man ikke helt kan høre det komme ud af statsministerens mund”. Hun skrev videre:

- Nok vigtigt, at han får at vide, at UIBM (Støjberg, red.) har meldt hårdere ud, end juraen kan holde til.

Under afhøringerne i Instrukskommissionen har Udlændinge- og Integrationsministeriets daværende departementschef, Uffe Toudal Pedersen, fortalt, at han på et tidspunkt i forløbet fik en opringning fra Kettel Thomsen, der indledte med: ”Nå, I er nok meget i medierne for tiden”. Men da Toudal forsikrede Statsministeriets departementschef om, at der blev administreret lovligt, blev det ved det.

Hvor sprængfarligt bliver det?

Ifølge Peter Lautrup-Larsen er det endnu ikke til at sige, om sagen kan blive sprængfarlig for Lars Løkke Rasmussen. Det vil kommende afhøringer af Statsministeriets tidligere departementschef Christian Kettel Thomsen og formentlig også Lars Løkke Rasmussen selv være med til at klarlægge.

- Det er for tidligt at sige, om det her er et turning point. Vi ved ikke endnu, hvad Løkke gjorde, og om han gjorde nok. Men det er i hvert fald spektakulært, at justitsministeren henvender sig og siger, at noget kan være galt, siger Peter Lautrup-Larsen.

Instrukskommissionen genoptager sin afhøringer i begyndelse af august.

Her er de centrale datoer i Støjberg-sagen

  1. 2016

    1. Udsender instruks

      Udlændinge- og Integrationsministeriet udsender en pressemeddelelse om at adskille alle par på asylcentre, hvis den ene er under 18 år. Pressemeddelelsen opfattes af embedsværket som en instruks, og man begynder at adskille parrene.

    2. Ombudsmanden går ind i sagen

      Folketingets Ombudsmand går ind i sagen efter at have modtaget en klage fra et ungt syrisk par, der er blevet skilt ad.

    3. Nye regler

      Udlændingestyrelsen udsender nye retningslinjer. Nu skal alle sager vurderes konkret og individuelt, hvilket er i overensstemmelse med loven.

  2. 2017

    1. Ulovlig instruks

      Ombudsmanden konkluderer, at Støjbergs instruks var ulovlig, fordi den ikke gav mulighed for at gøre undtagelser eller foretage individuelle vurderinger af parrene.

    2. Avis: Støjberg var advaret

      Politiken bringer en artikel om, at Støjberg var blevet advaret af sit embedsværk, inden instruksen blev udsendt. Ifølge anonyme kilder havde ministeren fået at vide, at det ville være i strid med loven at adskille parrene uden at foretage individuelle vurderinger.

      Støjberg erkender i et interview med Politiken, at hun havde fjernet embedsværkets forbehold i udkastet til instruksen, men ifølge hende godkendte embedsværket den endelige version.

    3. Maraton-samråd

      Støjberg er i et fem timer langt samråd. Hun forklarer, at instruksen kun var tænkt som en pressemeddelelse med det formål at udstikke en hård kurs over for ”barnebrude”.

      Hun skifter desuden forklaring og erkender, at hendes embedsværk ikke havde godkendt den endelige instruks, før den blev udsendt. 

      I den efterfølgende periode er Støjberg i flere samråd om sagen.

  3. 2018

    1. Blåt flertal stemmer mod undersøgelse

      I folketingsåret 2017-2018 fremsætter rød blok et beslutningsforslag om at undersøge Støjbergs rolle i sagen. Forslaget bliver nedstemt af det daværende blå flertal. 

  4. 2019

    1. Avis: Mail svækker forklaring

      Dagbladet Information bringer en artikel, der puster nyt liv i sagen. Avisen offentliggør en mail fra Udlændingestyrelsens forhenværende direktør, Henrik Grunnet, som er sendt 10. februar (samme dag som udsendelsen af instruksen), og som ifølge avisen svækker Støjbergs forklaring.

      Støjberg har hidtil fastholdt, at styrelsen var blevet orienteret om, at der skulle gøres undtagelser i nogen af sagerne – for dermed at overholde loven. Men i mailen skriver Henrik Grunnet: 

      - Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen - uanset Børnekonventionen, når parret har et fællesbarn.

      Kort efter er Støjberg i samråd om sagen igen.

      Under afhøringen i Instrukskommissionen i maj 2020 har Henrik Grunnet forklaret, at han ikke husker, at Støjberg deltog på mødet, og at det først senere på dagen stod klart for ham, at alle par skulle skilles ad. 

  5. 2020

    1. ​Kommission nedsættes

      Rød blok nedsætter en kommission, der skal kulegrave forløbet omkring instruksen. 

      Kommissionen skal gennemgå tusindvis af dokumenter og afhøre en lang række vidner.

    2. ​De første vidner taler

      Instrukskommissionen begynder de første afhøringer af vidner i retten på Frederiksberg. Der er planlagt afhøringer af flere end 20 vidner i maj, juni, august og september.

      Når kommissionen er færdig med sit arbejde, er det Folketinget, der skal vurdere, om der skal rejses en rigsretssag.