Ny aftale på plads: Snart skal alle danskere sortere 10 slags affald
Der skal genanvendes mere, afbrændes mindre og produceres mindre affald, står der i ny affaldsaftale.
Fremover skal danskere sortere 10 forskellige typer affald.
Det er et af hovedelementerne i en ny aftale om affaldshåndtering, som regeringen har landet med et bredt flertal af Folketingets partier.
- Nogle vil mene, at vi står her 20 år for sent. Alle har vidst, at den danske affaldssektor bestemt ikke leverede på den grønne front. Det ændrer sig i dag, siger klimaminister Dan Jørgensen (S) på et pressemøde.
- VI har lavet en aftale, der sikrer, at vi kommer til at producere mindre affald, genanvende mere og brænde mindre af, siger Dan Jørgensen.
Her er hovedelementerne i aftalen:
-
Affaldssortering: Danskere skal sortere 10 forskellige typer affald: mad, papir, pap, metal, glas, plast, tekstil, mad og -drikkekartoner, restaffald og farligt affald. Et typisk parcelhus skal som udgangspunkt have max 2-4 spande med flere rum, og nogle affaldstyper må komme i det samme rum. Ordningen skal gælde fra 1. juli 2021.
-
Genanvende mere plastik: Kommunerne skal senest 1. januar 2022 stille krav om mindst 60 procent genanvendelse af plastik samt høj genanvendelse af alle genanvendelige affaldstyper.
- Genanvende mere: Der skal investeres i genanvendelsesanlæg frem for forbrændingsanlæg. Behandlingen af al genanvendeligt affald skal udbydes. Eksisterende kommunale anlæg kan i en overgangsperiode på fem år fortsat ejes af kommuner, men skal selskabsgøres.
- Mindre forbrænding: Kapaciteten på forbrændingsanlæg skal nedbringes, så den passer til affaldsmængderne, der forventes at falde i takt med mere affaldssortering. KL får et halvt år til at fremlægge en plan for, hvilke anlæg der skal lukke.
- Cirkulær økonomi: Borgere skal kunne aflevere affald til virksomheder, som kan genbruge det. Alle kommunale genbrugspladser skal have et område, hvor borgerne kan levere genstande til direkte genbrug.
Plastik skal ikke gå op i røg
Forhandlingerne på affaldsområdet har stået på siden maj, og alle partier undtagen Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er med i aftalen.
Aftalen er en del af den første klimahandlingsplan, der skal bidrage til, at Danmark når målet om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030.
Målet med affaldsaftalen er, at affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030, og 80 procent af plast skal være udsorteret fra forbrændingen.
- Vi tager nu et stort skridt mod at få genanvendt mere plastik, i stedet for at det ender i naturen eller går op i røg i forbrændingsanlæggene og udleder CO2, siger miljøminister Lea Wermelin.
Ifølge klimaminister Dan Jørgensen medfører affaldsaftalen en reduktion på 0,7 millioner ton af Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030.
Slagsmål om forbrændingsanlæg
Et af de store slagsmål under forhandlingerne har været, hvorvidt man skulle liberalisere forbrændingssektoren i forbindelse med at nedbringe antallet af anlæg.
Regeringen havde oprindeligt lagt op til, at det skulle sendes i udbud, og at private virksomheder skulle have mulighed for at byde ind på opgaven. Regeringen ville blandt andet lave forbrændingsanlæg om til aktieselskaber.
I stedet er det endt med, at kommunerne får et halvt år til at komme op med en liste over, hvilke anlæg der skal lukkes. Planen skal sikre, at de miljømæssigt dårligste anlæg skal lukke.
Det har været vigtigt for især SF og Enhedslisten, at kommunerne selv får mulighed for at komme med en plan for at mindske forbrændingen af affald i stedet for at overlade det til markedet.
- Det er en sejr, at det er lykkedes, siger klimaordfører Mai Villadsen (EL).
Hvis kommunerne ikke lever op til kriterierne, træder regeringens tidligere forslag til en model i stedet i kraft. Så skal forbrændingskapaciteten nedbringes gennem øget konkurrence.