Politik

V-byrådsmedlem melder sig ind i protestgruppe mod Støjberg

Forhenværende minister Inger Støjberg er blevet afhørt i Instrukskommissionen.  Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

Grænsen er ved at være nået for byrådsmedlemmet Kåre Harder Olesen.

Kåre Harder Olesen, byrådsmedlem og 2. viceborgmester for Venstre i Ballerup Kommune, har meldt sig ind i en protestgruppe på Facebook mod Inger Støjberg (V).

Gruppen hedder "Danskerne støtter IKKE Støjberg" og har sent tirsdag aften cirka 95.000 medlemmer.

Tillige har Kåre Harder Olesen i gruppen skrevet et opslag, hvor han langer kraftigt ud mod sin partifælle.

Han er træt af, hvordan partiet ifølge byrådsmedlemmet bakker op om den tidligere udlændinge- og integrationsminister.

I opslaget skriver Kåre Harder Olesen, at han har været medlem af Venstre i mere end et kvart århundrede og oplevet lidt af hvert.

- Jeg må dog sige, at grænsen er ved at være nået, når jeg ser den ene partifælle efter den anden samt partiorganisationen ukritisk støtte op om Inger Støjberg og gå med på hendes retorik om barnebrude, og at alle, der ikke støtter hende, er tilhængere af pædofili.

Sagen kort

I 2016 udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemeddelelse om, at alle par på asylcentre skulle skilles ad, hvis den ene var under 18 år. Meddelelsen blev af embedsværket opfattet som en instruks, og man begyndte at adskille parrene.

Siden slog Folketingets Ombudsmand fast, at instruksen var ulovlig, fordi den ikke lagde op til at foretage individuelle vurderinger af de enkelte par.

Instrukskommissionen undersøger nu, om Inger Støjberg bevidst brød loven, og om hun har talt usandt over for Folketinget.

Må stå til ansvar

Kåre Harder Olesen skriver, at magthavere i et retssamfund må stå til ansvar for deres handlinger.

Man må acceptere at blive set efter i sømmene af presse, befolkning og Folketinget. Det må også gælde for Inger Støjberg, skriver han.

- Jeg vil ikke slås i hartkorn med hverken de Venstrefolk, som ubetinget mener, at Inger Støjberg har gjort det rigtige, eller med Nye Borgerlige og deres usmagelige kampagne.

Gruppen er opstået, samtidig med at Instrukskommissionen afhører vidner i en sag om en ulovlig instruks, som Inger Støjberg gav i 2016. Den handlede om, at alle asylpar, der kom til Danmark, skulle adskilles.

Instruksen blev givet, mens Inger Støjberg var udlændinge- og integrationsminister.

Den var ulovlig, har Folketingets Ombudsmand vurderet. Det var den, fordi parrene havde krav på en individuel vurdering. Der kunne være par, som ikke måtte adskilles. Eksempelvis hvis de havde børn.

Internt godkendte Støjberg i 2016, at ikke alle asylpar kunne skilles ad, har hun meddelt kommissionen. Offentligt meldte hun dog noget andet ud.

Her er de centrale datoer i Støjberg-sagen

  1. 2016

    1. Udsender instruks

      Udlændinge- og Integrationsministeriet udsender en pressemeddelelse om at adskille alle par på asylcentre, hvis den ene er under 18 år. Pressemeddelelsen opfattes af embedsværket som en instruks, og man begynder at adskille parrene.

    2. Ombudsmanden går ind i sagen

      Folketingets Ombudsmand går ind i sagen efter at have modtaget en klage fra et ungt syrisk par, der er blevet skilt ad.

    3. Nye regler

      Udlændingestyrelsen udsender nye retningslinjer. Nu skal alle sager vurderes konkret og individuelt, hvilket er i overensstemmelse med loven.

  2. 2017

    1. Ulovlig instruks

      Ombudsmanden konkluderer, at Støjbergs instruks var ulovlig, fordi den ikke gav mulighed for at gøre undtagelser eller foretage individuelle vurderinger af parrene.

    2. Avis: Støjberg var advaret

      Politiken bringer en artikel om, at Støjberg var blevet advaret af sit embedsværk, inden instruksen blev udsendt. Ifølge anonyme kilder havde ministeren fået at vide, at det ville være i strid med loven at adskille parrene uden at foretage individuelle vurderinger.

      Støjberg erkender i et interview med Politiken, at hun havde fjernet embedsværkets forbehold i udkastet til instruksen, men ifølge hende godkendte embedsværket den endelige version.

    3. Maraton-samråd

      Støjberg er i et fem timer langt samråd. Hun forklarer, at instruksen kun var tænkt som en pressemeddelelse med det formål at udstikke en hård kurs over for ”barnebrude”.

      Hun skifter desuden forklaring og erkender, at hendes embedsværk ikke havde godkendt den endelige instruks, før den blev udsendt. 

      I den efterfølgende periode er Støjberg i flere samråd om sagen.

  3. 2018

    1. Blåt flertal stemmer mod undersøgelse

      I folketingsåret 2017-2018 fremsætter rød blok et beslutningsforslag om at undersøge Støjbergs rolle i sagen. Forslaget bliver nedstemt af det daværende blå flertal. 

  4. 2019

    1. Avis: Mail svækker forklaring

      Dagbladet Information bringer en artikel, der puster nyt liv i sagen. Avisen offentliggør en mail fra Udlændingestyrelsens forhenværende direktør, Henrik Grunnet, som er sendt 10. februar (samme dag som udsendelsen af instruksen), og som ifølge avisen svækker Støjbergs forklaring.

      Støjberg har hidtil fastholdt, at styrelsen var blevet orienteret om, at der skulle gøres undtagelser i nogen af sagerne – for dermed at overholde loven. Men i mailen skriver Henrik Grunnet: 

      - Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen - uanset Børnekonventionen, når parret har et fællesbarn.

      Kort efter er Støjberg i samråd om sagen igen.

      Under afhøringen i Instrukskommissionen i maj 2020 har Henrik Grunnet forklaret, at han ikke husker, at Støjberg deltog på mødet, og at det først senere på dagen stod klart for ham, at alle par skulle skilles ad. 

  5. 2020

    1. ​Kommission nedsættes

      Rød blok nedsætter en kommission, der skal kulegrave forløbet omkring instruksen. 

      Kommissionen skal gennemgå tusindvis af dokumenter og afhøre en lang række vidner.

    2. ​De første vidner taler

      Instrukskommissionen begynder de første afhøringer af vidner i retten på Frederiksberg. Der er planlagt afhøringer af flere end 20 vidner i maj, juni, august og september.

      Når kommissionen er færdig med sit arbejde, er det Folketinget, der skal vurdere, om der skal rejses en rigsretssag.