Politik

Danmark fortsatte militæreksport trods brud på embargo

Amerikanske IOMAX har solgt en lang række bombefly, der er udstyret med missilforsvar fra danske Terma, til De Forenede Arabiske Emirater. PR/IOMAX

De Forenede Arabiske Emirater brød åbenlyst international våbenembargo mod Yemen og Libyen. Alligevel blev Danmark ved med at eksportere materiel.

Netop nu undersøger de danske myndigheder, om Terma har brudt dansk og international lov, da virksomheden eksporterede militært isenkram til De Forenede Arabiske Emirater.

Salget til Emiraterne skete, selvom landet deltager i krigen i Yemen og menes at stå bag brud på menneskerettighederne og krigsforbrydelser.

Nu kan TV 2, det undersøgende medie Danwatch og hollandske Lighthouse dokumentere, at danske myndigheder har tilladt eksporten, selvom De Forenede Arabiske Emirater åbent har brudt FN's våbenembargo mod Libyen fra 2011 ved at sende militært udstyr til libyske militser.

Det jo helt rystende og en skandale, at det overhovedet kan ske

Karsten Hønge, udenrigsordfører, SF

Dermed har Danmark ifølge internationale eksperter og organisationer forbrudt sig mod EU's Adfærdskodeks for Våbeneksport.

Gav grønt lys til udstyr til bombefly

Ifølge EU-reglerne skal myndigheder, når de vurderer eksport af militært udstyr, vurdere risikoen for, at udstyret "genudføres til uønskede destinationer" og køberens historik for at respektere forbuddet mod videre eksport.

Fakta om undersøgelsen af Termas rolle i krigen i Yemen

  • Historierne er lavet i samarbejde mellem TV 2, det undersøgende medie Danwatch, hollandske Lighthouse Reports og researchcentret NOIR - Nordic Reports ved Roskilde Universitet.
  • Undersøgelsen, der har stået på siden februar 2020, er blevet til ved hjælp af satellitfotos, billeder og videoer delt på sociale medier, aktindsigter, offentlige databaser i Danmark og udlandet, anonyme kilder og interviews med eksperter i ind- og udland.
  • Projektet #ScandinavianArms er en del af projektet EUarms, der kortlægger våbeneksport til konfliktlande.

De danske myndigheder satte imidlertid ikke foden ned, da Terma søgte tilladelse til at sælge missilforsvar til 24 nye bombefly, der skulle bruges af Emiraterne til krigen i Yemen.

Eksporten blev godkendt, selvom Emiraterne er kendt for ikke at respektere FN's våbenembargoer, siger Patrick Wilcken, der forsker i våbenkontrol hos Amnesty International og er forfatter til en række rapporter om virksomheders medansvar for, hvad deres militære udstyr anvendes til.

- Emiraterne er tydeligvis upålidelige. Jeg mener, de bryder helt åbent FN’s våbenembargoer - det er et meget alvorligt brud på international lov, og det gør de bare, siger Patrick Wilcken.

Terma fik tilladelsen og leverede missilforsvaret til de nye kampfly fra den amerikanske producent IOMAX. De 24 nye fly erstattede en flåde af tre år ældre fly fra den samme producent, disse fly blev sendt til andre lande - heriblandt Libyen - i direkte strid med FN's våbenembargo.

Dansk udstyr til nye fly - gamle blev sendt til Libyen

Eksporten fra Emiraterne til Libyen bekræftes af satellitfotos og billeder fra sociale medier. Bombeflyenes rolle i krigen bekræftes af militære tidsskrifter, en rapport fra FN’s ekspertpanel på Libyen og af flyets amerikanske producent, IOMAX.

Billedet viser, at et bombefly, der tidligere var en del af Emiraternes militær, nu bruges af Libyen. Den ene mands id-kort viser et libysk flag, og flyets halenummer afslører, at der er tale om et af Emiraternes ældre IOMAX-fly.

Emiraterne støtter den tidligere libyske general Khalifa Haftar, hvis oprørshær forsøger at vælte landets FN-anerkendte regering, og hvis styrker er under en fuld FN-våbenembargo.

Når virksomheder som Terma anmoder om at eksportere militært udstyr, skal de oplyse, hvem slutbrugeren er, men en sådan slutbrugererklæring kan virke tæt på nytteløs med en køber som Emiraterne, mener Patrick Wilcken fra Amnesty.

Fakta om Terma

  • Stiftet i 1949 og har hovedsæde i Lystrup nord for Aarhus
  • Udvikler og producerer højteknologisk udstyr til militær og civil brug
  • Har 1500 ansatte verden over og omsatte for 1,8 milliarder kroner ifølge regnskabet for 2018/2019
  • Er ejet af Thomas B. Thriges fond

- For at kunne godkende en slutbruger, må du have en pålidelig modtager, for det er umuligt at kontrollere, hvad der sker med udstyret, så snart det er eksporteret, siger Wilcken.

Politikere rystede over eksporten

Ifølge flere politikere er eksporten af militært udstyr til De Forenede Arabiske Emirater et eksempel på, at de danske myndigheder ikke håndhæver reglerne.

- Man har tilsyneladende haft en proces, hvor eksporttilladelserne til Emiraterne nærmest automatisk er blevet godkendt. Det ser da i hvert fald ikke ud til, at man for alvor har undersøgt risikoen for, at dansk militært udstyr sælges videre, siger Enhedslistens forsvars- og udenrigsordfører, Eva Flyvholm, til Danwatch om de nye oplysninger.

- Vi bliver jo holdt for nar, når vi leverer militært udstyr til Emiraterne, sådan at de har nok til at sende udstyr videre til grupper, som er under fuld FN-embargo. Det jo helt rystende og en skandale, at det overhovedet kan ske, siger SF’s udenrigsordfører, Karsten Hønge.

Tidligere minister: Taler for et nyt system

Radikale Venstres udenrigsordfører, Martin Lidegaard, var udenrigsminister i 2015, da Termas antimissiludstyr for første gang fik tilladelse til at blive eksporteret til Emiraternes bombefly.

Han medgiver, at sagen tyder på, at danske myndigheder ikke har undersøgt risikoen for videresalg tilstrækkeligt, og understreger, at Danwatch og TV 2s afsløringer i det hele taget kalder på, at kontrollen for eksporttilladelser gøres mere effektiv.

Lige nu står Rigspolitiet for eksporttilladelser til våben og militært udstyr, og Erhvervsstyrelsen står for tilladelser af såkaldt dual use-udstyr, der kan anvendes både civilt og militært, mens Udenrigsministeriet så høres i nogle af sagerne.

- Jeg synes bestemt, det her styrker argumentationen for at få et mere enstrenget system, hvor man sikrer, at det er samme myndighed, der foretager vurderingen af den udenrigspolitiske situation og tager ansvaret for eksporten - så man ikke er tvivl om, at det kan falde i mellem flere stole, siger Martin Lidegaard.

Fakta om undersøgelsen af Termas rolle i krigen i Yemen

  • Historierne er lavet i samarbejde mellem TV 2, det undersøgende medie Danwatch, hollandske Lighthouse Reports og researchcentret NOIR - Nordic Reports ved Roskilde Universitet.
  • Undersøgelsen, der har stået på siden februar 2020, er blevet til ved hjælp af satellitfotos, billeder og videoer delt på sociale medier, aktindsigter, offentlige databaser i Danmark og udlandet, anonyme kilder og interviews med eksperter i ind- og udland.
  • Projektet #ScandinavianArms er en del af projektet EUarms, der kortlægger våbeneksport til konfliktlande.

Våben til oprørere

Ifølge en rapport fra FN’s Sikkerhedsråd fra 2019 har Emiraterne "rutinemæssigt og undertiden åbenlyst leveret våben" til oprørsstyrker i Libyen i strid med FN’s våbenembargo.

Landet har også sendt våben til Sydsudan, og de er mistænkt for at købe våben i Europa og kanalisere dem direkte til allierede oprørsgrupper i Yemen og Syrien, siger våbenekspert Pieter Wezeman fra Sipri, Stockholm International Peace Research Institute.

- I enkelte tilfælde er der klare beviser for, at Emiraterne har sendt våben direkte videre til proxy-styrker i nogle af disse lande. I andre tilfælde giver det simpelthen bare ikke mening, hvorfor de skulle opkøbe bestemte produkter til eget brug. Det er den gængse antagelse, at det er våben, der skal sendes videre til allierede oprørsstyrker, siger Pieter Wezeman.

Samråd på vej

På Termas hjemmeside skriver firmaet, at de har "et robust system på plads til at håndtere vores forsyningskæde på en ansvarlig måde", og at det er Termas mål, "at vores leverandører ikke har nogen negativ indvirkning på menneskerettighederne, antikorruption og miljøet".

Firmaet med base i Lystrup nord for Aarhus afviser at stille op til interview om sagen, men skriver, at de altid følger gældende lovgivning.

Terma har samtidig afvist at svare på skriftlige spørgsmål om deres eksport til Emiraterne, fordi myndighederne er i gang med at undersøge lovligheden af Termas eksport til landet, som blev påbegyndt efter TV 2 og Danwatchs afsløringer af, at Termas udstyr er blevet anvendt i Yemen-krigen.

Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er myndighederne allerede opmærksomme på, at der kan være risiko for, at våben og militært udstyr bliver videresolgt. Det er, ifølge ministeren, en af grundende til, at Udenrigsministeriet har afvist at give tilladelser til ny eksport til Emiraterne siden 2018.

- Udenrigsministeriet vurderer risikoen for såkaldt uønsket reeksport til for eksempel konflikter eller terrororganisationer. For der bør selvfølgelig ikke eksporteres våben og militært udstyr, der risikerer at blive brugt i den slags konflikter, som vi ser i Yemen og Libyen, siger Jepper Kofod.

- Vi deler også løbende information blandt EU-landene, når vi eller andre får kendskab til reeksport. Og det vil vi fortsat gøre for at forhindre, at våben og militært udstyr skulle ende i den slags konflikter, siger Jeppe Kofod.

Både SF og Enhedslisten vil nu tage sagen op i det kommende samråd med udenrigsministeren og erhvervsministeren, som der er blevet indkaldt til oven på Danwatch og TV 2s afsløringer af Termas eksport til Emiraterne.