Coronavirus

Statsministeriet indkalder til pressemøde

Statsministeriet indkalder til pressemøde klokken 14. Det forventes at handle om grænseåbning.

Statsministeriet indkalder til pressemøde klokken 14. Det forventes at handle om en kommende grænseåbning.

Onsdag i sidste uge lovede statsminister Mette Frederiksen (S), at der senest i dag, fredag, ville komme en udmelding om, hvornår og hvordan grænserne til Sverige og Tyskland vil blive åbnet.

Grænserne har været lukkede siden 14. marts, hvor de blev lukket for at mindske spredning af coronavirus.

Det er gået hårdt ud over turismeindustrien og ikke mindst sommerhusudlejere, hvis gæsterne for en stor dels vedkommende er tyskere.