Politik

Her er eksperternes bud - sådan skal hjælpepakkerne udfases

Hjælpepakkerne skal stoppe til juli, men ekspertgruppe foreslår at fortsætte kompensationsordninger i visse tilfælde.

De midlertidige hjælpepakker, der er lavet for at holde hånden under danske virksomheder og arbejdspladser under coronakrisen, bør slutte som planlagt 8. juli, anbefaler ekspertgruppe. Der kan være undtagelser for nogle virksomheder og erhverv.

Hjælpepakkerne, der blandt andet giver kompensation for løn til hjemsendte ansatte og virksomheders faste udgifter, skal gradvist udfases. Regeringen har bedt en gruppe økonomiske eksperter om deres bud på, hvordan man kan gribe det an.

Det er de tre økonomiprofessorer Torben M. Andersen, Michael Svarer og Philipp Schröder, der står bag rapporten, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

Der kan blive brug for at fortsætte støtteordninger

Eksperterne kommer med konkrete forslag:

  • Hjælpepakkerne udfases bedst, mener de, ved at man går fra direkte støttepenge og over til likviditets-, låne- og garantiordninger. Man kan blandt andet gradvist normalisere betalingsfristerne for moms og indkomstskat, foreslår de.
  • Kompensationsordningerne bør som udgangspunkt stoppe 8. juli, som det er planlagt.
  • Det samme gælder særordninger på kulturområdet.

Ekspertene foreslår dog enkelte undtagelser efter 8. juli:

  • Blandt andet bør virksomheder, der stadig er lukket med forbud, stadig kunne få lønkompensation til medarbejderne og kompensation for faste omkostninger.
  • Det foreslås også, at virksomheder, der har haft mindre end en måned til at åbne, kan få kompensation for faste omkostninger i en måned mere.
  • Regeringen kan overveje, lyder det fra eksperterne, at give visse grupper af selvstændige erhvervsdrivende midlertidig adgang til at melde sig ind i en a-kasse med tilbagevirkende kraft.
  • Og de virksomheder, der først senere vil mærke coronakrisen (for eksempel på grund af lange produktionstider) og de sæsonbetonede dele af turismeerhvervet, kan også få brug for midlertidige kompensationsordninger.

Dansk økonomi står bedre på grund af hjælpepakker

Det er stadig for tidligt at gøre status på, hvad hjælpepakkerne egentlig har betydet for dansk erhvervsliv, lønmodtagerne og dansk økonomi, men økonomieksperterne kan allerede sige nu, at hjælpepakkerne har været afgørende.

- Uden hjælpepakkerne ville mange flere job og virksomheder være gået tabt. Det giver dansk økonomi et markant bedre afsæt for den genopretning, der venter forude, skriver de i rapporten.

De midlertidige hjælpepakker under coronakrisen bør slutte som planlagt 8. juli, anbefaler ekspertgruppe. Der kan være undtagelser for nogle virksomheder og erhverv.

Nogle af hjælpepakkerne vil blive udfaset af sig selv, i takt med at virksomhederne begynder at tjene penge igen, og de hjemsendte medarbejdere vender tilbage. Men i andre tilfælde har mange ting ændret sig i mellemtiden.

For eksempel påpeger eksperterne, at smitterisikoen som bekendt ikke er forsvundet, og derfor kan den stadig påvirke danskernes forbrugsmønstre.

Der er stadig dele af erhvervslivet, der er lukket, eller underlagt restriktioner - for eksempel restauranter, der må servere for en del færre gæster, end de ellers ville have plads til. Og visse brancher vil først mærke den fulde effekt af krisen om noget tid.

Hjælpepakkerne kan ikke fortsætte

Eksperterne understreger, at man ikke kan blive ved med at fodre erhvervslivet med penge.

- Hjælpepakkerne har haft en vigtig funktion i at opretholde produktionskapaciteten under en nedlukning af økonomien, men bibeholdes de for længe, får det store negative samfundsøkonomiske konsekvenser, står der i rapporten.

- Hjælpepakkerne bremser den dynamik, der er i den private sektor, skriver eksperterne.

De henviser til den naturlige cyklus, hvor virksomheder åbner og lukker, der bliver fyret det ene sted og ansat det andet og så videre. Hvis hjælpepakker går ind og forstyrrer det kredsløb, vil det ifølge de tre økonomiprofessorer få "store konsekvenser for produktivitet, beskæftigelse og velstand".

- Og hjælpepakkerne kan på den måde forsinke genopretningen af dansk økonomi.

I den halvårlige økonomiske redegørelse, der blev præsenteret tirsdag, fremgik det, at ledigheden er steget med 48.000 personer siden begyndelsen af coronakrisen.

Der er ingen forhandlinger om udfasning af hjælpepakkerne onsdag, oplyser Finansministeriet.