Danmark i hård modvind i EU
Danmarks modstand mod ny hjælpepakke til coronaramte EU-lande har udløst hård kritik fra store lande i EU - og usædvanlig kritik herhjemme.
Sjældent har en dansk regering fået så bred og så hård kritik af de tungeste lande i EU.
Regeringen er i strid modvind i spørgsmålet om, hvordan de 27 EU-lande skal komme ud af den økonomiske afgrund, som coronakrisen har gravet.
Striden drejer sig om den tysk-franske plan om at skabe en fælles EU-redningspakke på 3700 milliarder kroner, der skal uddeles som gaver til trængende medlemslande. Og dermed også om de næste syv års EU-budget, der forhandles om i disse måneder.
I begge sager har Danmark været i stand til at skabe en koalition sammen med tre andre sparelande, Holland, Østrig og Sverige.
Ifølge de fire lande skal redningspakken ikke være en pengegave, men i stedet være lån. Desuden er "de sparsommelige fire", som landene kalder sig, imod at lade EU-Kommissionen skaffe pengene ved at optage lån, som Danmark og resten af EU-landene skal hæfte for.
Samtidig vil landene ikke være med til at øge EU-budgettet for at dække det hul, der er opstået, efter at Storbritannien har forladt EU.
Forhandlingerne begynder onsdag, når EU-Kommissionens forkvinde, tyske Ursula von de Leyen, lægger sit forslag til en løsning på coronakrisen på bordet.
Og for første gang i det halve århundrede vi har været EU-medlem, går Danmark altså direkte op imod Tyskland.
Bibelsk torden
Når de fire lande insisterer på lån, hænger det sammen med, at man indtil nu udelukkende har hjulpet med lån i EU. En gaveløsning vil efter sparelandenes mening være at belønne de lande, der ikke i tide har sørget for at have styr på pengene.
Den skarpeste reaktion på landenes udmelding kommer fra den mand, der ellers altid har stået som den skrappeste sparebisse i EU, nemlig Wolfgang Schäuble. Han er Tysklands tidligere finansminister og nu formand for det tyske parlament.
Han og Tysklands kansler, Angela Merkel, svingede i sidste uge væk fra sparelinjen og skabte den fransk-tyske plan om en gigantisk redningspakke, der skal følge hidtil usete principper om fælles gældsgarantier.
Schäuble er næsten bibelsk i sin kritik af det danske krav om, at pengene kun må ydes som lån.
- Lån til medlemslandene vil være at give sten i stedet for brød, for mange har allerede alt for store lån, siger han ifølge Financial Times.
Og tyskerne taler ikke kun om et enkelt nødlidende land eller to. De hejser EU-flaget helt til tops – det drejer sig om hele Europas fremtid:
- Hvis Europa skal have nogen som helst chance, så må det vise solidaritet, tilføjer Schäuble.
Italien: ”Upassende”
Bag tyskerne står hele det sydlige Europa, som er hårdest ramt af coronakrisen.
Italienerne har fået den italienske formand for Europa-Parlamentet, David Sassoli, på banen for at lægge bredt europæisk pres på "de sparsommelige fire".
Og den italienske Europa-minister, Enzo Amendola, beskriver forslaget om at give lån i stedet for gaver som ”defensivt og upassende”.
Internationalt skal man også lede længe efter forståelse for den danske tankegang.
Vindmøller til salg
I Washington mener topøkonomen Jacob F. Kirkegaard i den indflydelsesrige tænketank Petersen Institute for International Economics, at sparebanden simpelthen ikke har tænkt sig om.
Han tilføjer, at Ericsson i Sverige og vindmøllefabrikkerne i Danmark har brug for at kunne eksportere deres varer. Underforstået: Hvis Europa går i stå, går vindmøllefabrikkerne i Jylland også i stå.
Selv den verdensberømte franske nationaløkonom, den socialistisk orienterede Thomas Piketty, har forladt bøgerne for at give Danmark karakter.
Han kalder den danske holdning ”skuffende og besynderlig”. De vil ikke være i stand til at modstå presset, når Tyskland bliver EU-formand i næste halvår, forudser Piketty.
Diplomater skærper tonen
Herhjemme er kritikken endnu mere usædvanlig. Det er næppe før set, at to af de helt store navne i dansk diplomati går imod regeringen. Diskretion er en livsbetingelse i det fag.
Tidligere departementschef i både Statsministeriet og Udenrigsministeriet Ulrik Federspiel samt manden bag dansk EU-politik under statsministrene Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen, tidligere ambassadør Poul Skytte Christoffersen, kritiserer begge regeringen.
Federspiel er i dag formand for Det Udenrigspolitiske Selskab, og Christoffersen er bestyrelsesformand for Tænketanken Europa.
De er ifølge Politiken "skuffede" over, at Danmark ikke har samme fornemmelse for det fælles ansvar for Europa, som Tyskland og Frankrig har.
Mette Frederiksens første store prøve
Det er på denne baggrund, statsminister Mette Frederiksen (S) skal afgøre, om Danmark fortsat tør gå imod Tyskland – og mod det helt store flertal af de øvrige EU-lande.
Måske er der grund til at tro, at i hvert fald et enkelt spareland er blevet blød i knæene. Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), talte tirsdag om at skabe dialog og søge kompromis.
Men det er statsminister Mette Frederiksen, der skal fortælle, om Danmark giver efter eller står fast.
Det kan blive hendes første store prøve på den store scene, når hun deltager i næste topmøde i EU, der afholdes om tre uger.