Nu begynder de store klimaforhandlinger - her er partiernes krav

Atomkraft, kulstop i 2025 og mere energi fra havvind.

Det er nogle af punkterne på de ønskesedler, Folketingets partier har med i tasken til forhandlingerne om en klimahandlingsplan, der skal gøre det muligt at udlede 70 procent mindre CO2 i 2030 i forhold til 1990.

Se også

OVERBLIK: Her er regeringens klimahandlingsplan

Alle partierne er indkaldt til forhandlinger tirsdag aften 18.30 i Finansministeriet om første del af regeringens klimahandlingsplan. Målet er at nå frem til en aftale, inden Folketinget går på sommerferie 26. juni.

For en uge siden fremlagde regeringen sit udspil. Det gik blandt andet på at etablere to nye såkaldte energiøer i Nordsøen og Østersøen, affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030, og olie og gas skal ud.

Men det er langt fra nok, lyder det fra de øvrige partier. Her er et overblik over deres hovedkrav til forhandlingerne:

Enhedslisten: Mere havvind, kulstop og ud med fyret

- Det er nu, de flotte hensigtserklæringer skal omsættes til politisk handling. Vi har ventet og ventet på regeringens udspil, og det er også derfor, vi bliver så skuffede. Det føles lidt som om, at vi sammen skal løbe et maraton, og så er regeringen kun begyndt på de indledende knæbøjninger, siger Mai Villadsen.

Enhedslisten vil have langt flere virkemidler i spil:

• Krav til industrien og de største CO2-udledere: Enhedslisten kræver blandt andet CO2-afgifter og flere krav til plastindustrien. Al plastemballage, der bliver produceret i 2025, skal være genanvendeligt.
• De planlagte havvindmølleparker skal fremrykkes og ikke droppes til fordel for energiøer.
• Kulstop i 2025, så hverken industrien eller offentlige værker fyrer med kul længere.
• En mere ambitiøs plan for udskiftning af olie- og naturgasfyr med særlige lånemuligheder og tilskud til folk i landområder, der ikke lige kan skifte til fjernvarme.
• Bindende delmål i 2025.

SF vil "høvle" af CO2-kontoen

Der skal større CO2-reduktioner på bordet før sommerferien, lyder det fra SF, der møder op til de kommende forhandlinger med en række forslag.

- Vi vil gerne være konkrete på, hvordan man faktisk kan høvle mere af CO2-kontoen, og vi synes, det her er nogle åbenlyse værktøjer og tiltag, vi kan sætte i gang med det samme, siger Signe Munk og pointerer, at det samtidig er forslag, der giver flere jobs.

• Danmark skal både bygge energiøer og sætte to havvindmølleparker, som regeringen ellers lægger op til at droppe, i gang frem mod 2030.
• Kulstop senest i 2025.
• Kommuner og regioner skal have et energisparekrav på linje med staten.
• Alle olie- og næsten alle naturgasfyr skal være væk i 2030. Det skal blandt andet ske ved et øjeblikkeligt stop for nye olie- og naturgasfyr samt at give kommuner og fjernvarmeselskaber lov til at leje elvarmepumper til borgerne i landdistrikterne.
• SF vil give en halv milliard årligt frem til 2030 i en omstillingspulje til industrien til at skifte fra fossile brændsler til grøn gas.
• Der skal være en slutdato for at brænde affald af i Danmark, mindre forbrug af emballage og ja-tak-ordning til reklamer.

Konservative vil have en plan før alt andet

Der er derimod ingen lange lister med ønsker og krav fra de konservative. Endnu.

Partiets "suverænt vigtigste budskab" ved aftenens møde er derimod, at konservative kræver en plan for, hvor meget hver enkelt sektor skal levere for, at vi kan nå 2030-målsætningen.

Regeringens første udspil leverer kun CO2-besparelser svarende til to millioner ton i 2030. Men for at nå målet om 70 procents reduktion, skal vi op på 19 millioner ton.

- Jeg kan ikke forholde mig til, om vi udbygger nok havvind, når jeg ikke kender resten af regnstykket. Så vi bliver nødt til at starte med en overordnet plan for byrdefordelingen mellem sektorerne, siger partiets klimaordfører, Mette Abildgaard.

- Vi vil ikke risikere, at vi forhandler aftaler på plads omkring affald og varme, og så står man til sidst og mangler ekstremt mange tons, og så er der kun landbrug og industri tilbage at fordele dem på.

Dansk Folkeparti: Strømmen skal blive billigere

Den grønne omstilling skal ske i samarbejde med erhvervslivet og være så glidende og økonomisk smertefri som muligt. Det er Dansk Folkepartis overordnede mål på tærsklen til forhandlingerne om klimahandlingsplanen, lyder det fra partiets klimaordfører.

- Vi vil ikke acceptere store stigninger i el- eller varmepriser, som rammer socialt skævt eller går ud over jobskabelse, fastslår Morten Messerschmidt.

• Strøm skal være billigere. Regeringen foreslår en lavere elvarmeafgift, men DF vil gerne have prisen længere ned. Det skal lokke flere til at gå over til elvarmepumpe istedet for olie- og naturgasfyr.
• Danmark skal blive førernation indenfor carbon captive storage. Teknologi til at indfange og lagre CO2 i undergrunden, som regeringen også ønsker at investere i at udvikle.

- Det tror vi, der er store eksportmuligheder i, siger Morten Messerschmidt og understreger igen, at økonomi og social balance er hovedprioriteter for Dansk Folkeparti.

Nye Borgerlige går med for at afværge ekstraregninger

Nye Borgerlige og Liberal Alliance er de eneste partier i Folketinget, der ikke var med til at vedtage klimaloven, der lovfæster målsætningen om 70 procents reduktion i 2030.

Så når klimaordfører Peter Seier Christensen overhovedet tager til møde i Finansministeriet, er det for at undgå, at de andre partier laver dyrere aftaler end nødvendigt.

Konkret vil Nye Borgerlige:

• Sænke elafgiften.
• Tænke atomkraft ind i dansk energipolitik igen, så man som minimum kan forske i mulighederne i atomkraft.
• Landbruget skal ikke rammes unødigt hårdt, så det flytter til udlandet, hvor produktionen er mindre energieffektiv.

Men Nye Borgerliges klimaordfører er ikke optimistisk. Regeringens udspil indtil videre virker "ikke særlig fornuftige".

- Jeg har meget svært ved at se os være med i den samlede pakke. Det må jeg sige, lyder det fra Peter Seier Christensen.

Radikale Venstre vil have skattelettelser og CO2-afgifter

Radikale Venstre har allerede fremlagt sit eget udspil til de beslutninger, partiet mener, at Folketinget skal træffe inden sommerferien.

Ifølge de radikale vil deres bud kunne reducere udslippet af drivhusgasser med ni millioner ton mod de to millioner ton, regeringen er kommet med forslag til.

Konkret ønsker partiet:

• En grøn skattereform med skattelettelser til virksomheder og borgere, der skal genstarte økonomien. Og når virksomhederne er modne til det og har fået luft efter coronakrisen, skal CO2-afgifter indfases frem mod 2030.
• Flere skal gå over til elvarmepumper i stedet for fossilt brændsel.
• Radikale vil forbyde salget af fossile biler - altså benzin- og dieselbiler - allerede i 2025. Og det offentlige skal udelukkende købe biler, busser, skraldebiler og så videre, der er kører på grønne alternativer til benzin.
• Ligesom SF og Enhedslisten vil Radikale Venstre have gennemført opførelsen af de to planlagte havvindmølleparker.
• Kulstop inden 2025.
• Infrastrukturen til elbiler skal udbygges.

Stedfortrædende klimaordfører Ruben Kidde (R) lægger især vægt på den grønne skattereform.

- CO2-afgifter skal indfases på en nænsom måde, så vi når i mål i 2030, men så virksomhederne stadig skal komme styrket ud af sådan en skattereform. Ovenpå den største økonomiske krise siden anden verdenskrig - det er nu, vi skal ud og støtte op om vores virksomheder, siger han.

Venstre ser frem til at høre mere om samlet plan

Det har ikke været muligt at få et interview med Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers (V), men han skriver på sms, at han glæder sig til at komme i gang med klimaforhandlingerne.

- Vi skal vise verden, at man godt kan være et rigt land med vækst og samtidig gøre det bæredygtigt. Nu kan vi endelig høre mere om regeringens udspil, og jeg håber virkelig, at de også fortæller os mere om den samlede plan for 70 procents reduktion på mødet i aften, skriver han.

Det har ikke været muligt at få Alternativet og Liberal Alliances ønsker til de forestående forhandlinger.