Politik

Tre ting vi lærte af afhøringen af Inger Støjberg

Den tidligere udlændinge- og integrationsminister blev søndag og mandag afhørt i sagen om den ulovlige instruks.

Det er en sag, der kan ende med at koste Inger Støjberg hendes politiske karriere og føre til den første rigsretssag siden Tamilsagen.

Derfor har de seneste to dage været uhyre vigtige for den nu tidligere udlændinge- og integrationsminister.

Støjberg-sagen

I 2016 udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemeddelelse om, at alle par på asylcentre skulle skilles ad, hvis den ene var under 18 år. Meddelelsen blev af embedsværket opfattet som en instruks, og man begyndte at adskille parrene.

Siden slog Folketingets Ombudsmand fast, at instruksen var ulovlig, fordi den ikke lagde op til at foretage individuelle vurderinger af de enkelte par.

Instrukskommissionen undersøger nu, om Inger Støjberg bevidst brød loven, og om hun har talt usandt over for Folketinget.

Søndag og mandag har hun i den såkaldte 'instrukskommission' afgivet sin forklaring på, hvorfor hendes ministerium tilbage i februar 2016 udsendte en pressemeddelelse med en instruks om, at alle asylpar med mindreårige ægtefæller skulle adskilles. En instruks, som Ombudsmanden senere har kendt ulovlig.

Dagene blev begivenhedsrige. Her er tre ting, vi lærte:

1. Ukendt notat kan blive hendes redningskrans

Instrukskommissionen blev nedsat for at undersøge baggrunden for tilblivelsen af den ulovlige instruks. Instruksen blev udsendt i en pressemeddelelse den 10. februar 2016, og Støjberg har selv ved flere lejligheder sagt, at hendes udgangspunkt var, at alle asylpar skulle skilles ad, netop som der stod i pressemeddelelsen.

Men da hun søndag for første gang blev afhørt i retslokalet på Frederiksberg, henviste hun pludselig til et ministernotat godkendt 9. februar 2016 – altså dagen inden pressemeddelelsen blev sendt ud. Af notatet fremgår det, at der i særlige tilfælde skal foretages en individuel vurdering af parrene – og det gør, at man holder sig inden for loven.

Støjberg gentog igen og igen under afhøringerne, at det var retningslinjerne i notatet, der skulle administreres efter. Pressemeddelelsen var nu pludselig blot politisk kommunikation, lod hun forstå.

- For mig er det helt afgørende, at jeg nu via dokumentation har kunnet godtgøre, at der hele tiden har været et lovligt grundlag, når jeg nu ville beskytte disse piger (de mindreårige asylansøgere, red.), sagde hun efter afhøringerne.

Lyn-analyse

Hele Inger Støjbergs forsvar er nu hængt op på ministernotatet fra 9. februar 2016, hvor hun rent faktisk accepterede, at der kunne være undtagelser.

Der kunne være asylpar, hvor den ene kunne være mindreårig, men hvor man af en eller anden helt særlig grund ikke kunne adskille.

Udadtil signalerede hun, at det skulle være alle. Det var hendes politiske udgangspunkt.

Men hun havde den accept, og derfor var der ikke noget ulovligt i det udsagn, hun havde overfor offentligheden om, at det i udgangspunktet var alle, der skulle adskilles.

2. Ministernotat kastede ingen skygger

Selv om ministernotatet, ifølge Inger Støjberg, var det, der skulle administreres efter, tyder intet på, at det var sådan, det blev opfattet af hendes embedsmænd. Tværtimod.

Notatet blev ikke sendt videre i systemet til Udlændingestyrelsen, som ellers er den myndighed, der havde ansvaret for at adskille asylparrene, og heller ikke til Ombudsmanden, som ellers specifikt spurgte efter lignende dokumenter.

Ifølge Støjberg var hun ikke bekendt med, at ministernotatet kun forblev kendt for en meget sluttet kreds:

- Jeg er jo ikke klar over, at man ikke sender ministernotatet videre. I det øjeblik, jeg har trykket godkend på notatet, så er det ude af mine hænder, sagde hun fra vidneskranken.

Burde dine embedsmænd have sendt notatet videre?

- Ja, fastslog hun.

Lyn-analyse

Kommissionen udfordrer Støjbergs påstand om, at ministernotatet danner grundlaget for håndteringen af asylparrene.

Den anerkender, at det findes, men undrer sig samtidig over, hvorfor man ikke ser skyggen af det i den efterfølgende sagsbehandling?

Vi ser det hverken i pressemeddelelsen eller det, som af Udlændingestyrelsen bliver opfattet som måden, man skal adskille disse par på. Ombudsmanden får ikke det endelige notat, når han skal finde ud af, hvad der er foregået? Og notatet bliver heller ikke brugt i forbindelse med besvarelsen af de flere hundrede spørgsmål fra Folketinget om sagen?

3. Politikeren Støjberg kæmper mod juristerne

Inger Støjberg gjorde sig dog heller ikke selv nogen anstrengelser for at informere offentligheden om, at hun havde godkendt et ministernotat, der tillod undtagelser til hovedreglen om, at alle asylpar med en mindreårig ægtefælle skulle adskilles.

Under mandagens afhøring kom kommissionen med talrige eksempler fra både svar til Folketinget og samråd, hvor hun trods konkrete spørgsmål om, hvorfor man ikke ville foretage individuelle vurderinger af parrene, undlod at gøre opmærksom på, at det var der rent faktisk mulighed for. Jævnfør notatet.

Støjberg forsvarede sig med, at der efter hendes opfattelse var tale om politiske indlæg.

- Når man spørger politisk, så får man også et politisk svar. Så er alle nuancer naturligvis ikke med, sagde hun blandt andet.

En forklaring, som kommissionen syntes at have forholdsvis svært ved at forstå.

Lyn-analyse

Når det er politik, er der et andet sandhedskrav, end når det er jura i Inger Støjbergs optik. Som minister må du ikke lyve, men du behøver ikke nødvendigvis at rutte med sandheden.

Kommissionen derimod mener, at sandhedskriterierne og pligten til at tale sandt gælder uanset hvor og hvornår og selv i en ophedet politisk diskussion.

Så der er en klar forskel på, hvordan man betragter det, og da det i sidste ende er kommissionen, der skal konkludere, stiller det ikke Støjbergs sag bedre.

Instrukskommissionen fortsætter sit arbejde på torsdag. Efter planen finder de sidste afhøringer sted 30. september, hvorefter medlemmerne af kommissionen skal komme med deres afgørelse.

Her er de centrale datoer i Støjberg-sagen

  1. 2016

    1. Udsender instruks

      Udlændinge- og Integrationsministeriet udsender en pressemeddelelse om at adskille alle par på asylcentre, hvis den ene er under 18 år. Pressemeddelelsen opfattes af embedsværket som en instruks, og man begynder at adskille parrene.

    2. Ombudsmanden går ind i sagen

      Folketingets Ombudsmand går ind i sagen efter at have modtaget en klage fra et ungt syrisk par, der er blevet skilt ad.

    3. Nye regler

      Udlændingestyrelsen udsender nye retningslinjer. Nu skal alle sager vurderes konkret og individuelt, hvilket er i overensstemmelse med loven.

  2. 2017

    1. Ulovlig instruks

      Ombudsmanden konkluderer, at Støjbergs instruks var ulovlig, fordi den ikke gav mulighed for at gøre undtagelser eller foretage individuelle vurderinger af parrene.

    2. Avis: Støjberg var advaret

      Politiken bringer en artikel om, at Støjberg var blevet advaret af sit embedsværk, inden instruksen blev udsendt. Ifølge anonyme kilder havde ministeren fået at vide, at det ville være i strid med loven at adskille parrene uden at foretage individuelle vurderinger.

      Støjberg erkender i et interview med Politiken, at hun havde fjernet embedsværkets forbehold i udkastet til instruksen, men ifølge hende godkendte embedsværket den endelige version.

    3. Maraton-samråd

      Støjberg er i et fem timer langt samråd. Hun forklarer, at instruksen kun var tænkt som en pressemeddelelse med det formål at udstikke en hård kurs over for ”barnebrude”.

      Hun skifter desuden forklaring og erkender, at hendes embedsværk ikke havde godkendt den endelige instruks, før den blev udsendt. 

      I den efterfølgende periode er Støjberg i flere samråd om sagen.

  3. 2018

    1. Blåt flertal stemmer mod undersøgelse

      I folketingsåret 2017-2018 fremsætter rød blok et beslutningsforslag om at undersøge Støjbergs rolle i sagen. Forslaget bliver nedstemt af det daværende blå flertal. 

  4. 2019

    1. Avis: Mail svækker forklaring

      Dagbladet Information bringer en artikel, der puster nyt liv i sagen. Avisen offentliggør en mail fra Udlændingestyrelsens forhenværende direktør, Henrik Grunnet, som er sendt 10. februar (samme dag som udsendelsen af instruksen), og som ifølge avisen svækker Støjbergs forklaring.

      Støjberg har hidtil fastholdt, at styrelsen var blevet orienteret om, at der skulle gøres undtagelser i nogen af sagerne – for dermed at overholde loven. Men i mailen skriver Henrik Grunnet: 

      - Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen - uanset Børnekonventionen, når parret har et fællesbarn.

      Kort efter er Støjberg i samråd om sagen igen.

      Under afhøringen i Instrukskommissionen i maj 2020 har Henrik Grunnet forklaret, at han ikke husker, at Støjberg deltog på mødet, og at det først senere på dagen stod klart for ham, at alle par skulle skilles ad. 

  5. 2020

    1. ​Kommission nedsættes

      Rød blok nedsætter en kommission, der skal kulegrave forløbet omkring instruksen. 

      Kommissionen skal gennemgå tusindvis af dokumenter og afhøre en lang række vidner.

    2. ​De første vidner taler

      Instrukskommissionen begynder de første afhøringer af vidner i retten på Frederiksberg. Der er planlagt afhøringer af flere end 20 vidner i maj, juni, august og september.

      Når kommissionen er færdig med sit arbejde, er det Folketinget, der skal vurdere, om der skal rejses en rigsretssag.