Politik

Støttepartier: Klimaplan uden ambitioner for olie- og gasfyr

SF, De Radikale og Enhedslisten savner et stop af olie- og gasfyr i 2025 i regeringens klimahandlingsplan.

Onsdag præsenterede regering deres klimahandlingsplan, der gennem en række initiativer skal "gøre Danmark grønnere", som finansminister Nicolai Wammen formulerede det.

Blandt andet skal Danmark blive globalt førende på havvind, der skal satses på såkaldte energiøer, affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030, og olie og gas skal ud.

Men på trods af de store ord mener regeringens støttepartier De Radikale, SF og Enhedslisten, at klimahandlingsplanen mangler ambitioner. Særligt hvis man skal nå i mål med en 70 procent reduktion af CO2-udledningen i 2030.

For langsomt og for lidt

Partierne havde gerne set, at der var et fuldt stop af olie- og gasfyr i 2025 i planen. I regeringens klimahandlingsplan afsættes der 2,3 milliarder, som skal gå til at udskifte olie- og naturgasfyr med grøn varme.

Regeringen regner med, at det vil give en omstilling af 20.000-40.000 oliefyr og 50.000-80.000 gasfyr i de næste fire år. I alt er der cirka 80.000 oliefyr og 380.000 gasfyr i landet.

Handleplanen er både for langsom og for lidt, lyder det fra stedfortrædende klimaordfører hos De Radikale Ruben Kidde (R), som gerne havde set et fuld stop af olie- og gasfyr i 2025.

- Nu har de haft et år til at levere. Det, der kommer nu, er nogle dryp, hvor man skruer på nogle mindre ting, og ikke tager de store værktøjer frem af værktøjskassen, siger han.

Badebillet til industrien

Samme udmelding kommer fra SF, som ligeledes mener, at regeringens klimahandlingsplan mangler ambitioner. Der skal samtidig barberes mere af CO2-kontoen inden sommerferien.

- Vi havde gerne set, at man havde annonceret et kulstop i 2025 senest. Der skal også være en ambition om at komme af med alle oliefyr og naturgasfyr i de danske hjem. Regeringen bruger mange penge, men kommer kun et lille stykke af vejen, siger klimaordfører i SF Signe Munk.

Klimaordfører i Enhedslisten Mai Villadsen kalder planen for en badebillet til industrien, og partiet savner nogle konkrete delmål frem mod 2025.

- Det kendetegnende ved det her udspil er, at regeringen ikke har modet til at stille nogen som helst krav til industrien. De skubber puklen og regningen for den grønne omstilling foran sig ved ikke at turde kræve noget af de største udledere af CO2, siger Mai Villadsen.

Dårlig undskyldning

Et andet punkt, hvor ordførerne er kritiske, er i forhold til den manglende forhøjelse af CO2-afgiften.

Finansminister Nicolai Wammen (S) henviste på et pressemøde onsdag til, at Danmark er midt i en coronakrise, der har kostet mange tusind arbejdspladser, men tilføjede, at regeringen er klar til senere at se på omlægninger af afgifterne.

Støttepartierne er for så vidt enige i, at der ikke skal indføres CO2-afgifter med det samme. De efterlyser dog en plan for, hvornår afgiften kan indfases.

- Jeg synes, det er en dårlig undskyldning, at man ikke vil gå i gang med det arbejde, hvor man henviser til, at det er den aktuelle økonomiske situation, der forhindrer det, siger Signe Munk fra SF.

Hos De Radikale ønsker man, at der skal tages en beslutning inden sommerferien om, hvornår man kan begynde at indfase CO2-afgiften, siger klimaordfører Ruben Kidde.

Regeringens første udspil til en ny klimahandlingsplan

  1. Energiøer

    I stedet for de velkendte havvindmølleparker foreslår regeringen, at man etablerer to nye såkaldte energiøer.

    Inden 2030 skal der være etableret en kunstig ø i Nordsøen, og "ved udnyttelse af Bornholm" i Østersøen.

    Hver af dem skal have en effekt på 2 GW. Tilsammen skal de to energiøer producere dobbelt så meget energi, som der er i drift på havene omkring Danmark i dag.

  2. Investering i teknologi

    Vi skal investere i grønne, teknologiske løsninger, foreslår regeringen.

    I alt skal der afsættes 400 millioner kroner årligt til en pulje til ny teknologi, som skal indfange og lagre CO2.

    Det skal efter planen medføre en reduktion på 0,3 millioner ton CO2 om året i 2030.

  3. Grøn omstilling af industrien

    Den grønne omstilling af industrien i Danmark skal fremmes, mener regeringen.

    Det skal ske ved, at der afsættes en pulje på 900 millioner kroner årligt i 2020-2024.

    Samtidig vil regeringen indgå i tæt samarbejde med Klimapartnerskabet for den finansielle sektor, så også private investeringer kan følge med den grønne omstilling.

  4. Effektivisering af bygninger og industri

    Regeringen vil fremme energieffektiviseringer i bygninger og industrien.

    Derfor skal der afsættes midler til at samle og udstille data om bygninger og deres energiforbrug.

    Det skal bygge videre på nogle af tiltagene i den boligaftale, som regeringen tidligere i år præsenterede, hvor der afsættes 30 miliarder kroner til renoveringer af almene boliger.

  5. Olie og gas skal ud

    Afgifterne på "grøn strøm" skal sænkes, og afgifterne på "sort varme" skal hæves.

    Sådan lyder det i regeringens nye plan for en grønnere varmesektor.

    Derudover skal der afsættes 2,3 milliarder til at udskifte olie- og naturgasfyr med grøn varme.

    I alt skal varmepakken mindske CO2-udledningen med 0,7 ton i 2030.

  6. Klimaneutral affaldssektor i 2030

    Vi skal have en klimaneutral affaldssektor i 2030, lyder det fra regeringen.

    80 procent af det danske plast skal være udsorteret fra forbrændingen i 2030.

    De nye initiativer vil medføre en reduktion af drivhusgasudledningerne på 0,7 millioner ton CO2 i 2030.