Politik

Kritik af klimaplan: Den mangler det allervigtigste

af

Partier og ekspert savner en større plan for indførelse af CO2-afgifter.

Regeringens klimaplan er "det første lille skridt" i retning mod et grønnere Danmark, men den er slet ikke nok.

Sådan lyder det fra Esben Lanthén, stifter og partner i konsulentvirksomheden Nordic Sustainability, efter regeringen onsdag præsenterede første fase af en klimahandlingsplan.

- Vi er i en situation, hvor uret tikker, og vi ikke kan vente. Med klimaforandringerne, der bliver det kun værre med tiden, siger han.

I planen bliver der blandt andet lagt op til, at Danmark skal blive globalt førende på havvind, der skal satses på såkaldte energiøer, og at olie og gas skal udfases. Målet er, at Danmark skal opnå en CO2-reduktion på 70 procent til 2030.

Esben Lathén savner, hvad der ifølge ham er det allervigtigste element for at nå målet: indførelsen af CO2-afgifter.

Coronakrisen stopper CO2-afgift

CO2-afgifter skal opkræves fra virksomheder, alt efter hvor meget CO2 de udleder.

Det er afgifter, som Klimarådet har udpeget som altafgørende for at nå klimamålene, men klimaminister Dan Jørgensen (S) kalder dem "fantasiløse".

- Det er, som om at det (CO2-afgifterne, red.) er blevet et vidundermiddel, der kan løse alle klimaproblemer. Der findes ikke noget sted i verden, der har introduceret sådan en Georg Gearløs-agtig model, som Klimarådet foreslår, siger han i onsdagens udgave af Børsen.

Ved dagens præsentation af handlingsplanen var der da heller ingen varsling af CO2-afgifterne. Klimarådet har anbefalet, at virksomhederne skal betale 1500 kroner per ton CO2, de udleder, og det flugter ikke med den situation, vi befinder os i lige nu, lyder det fra Dan Jørgensen.

Argumentet for at vente med afgifterne er, at mange virksomheder er økonomisk pressede i kølvandet på coronakrisen, og at tiden derfor mere er til "gulerod end pisk".

Men det er Esben Lathén lodret uenig i.

Ifølge ham er afgifterne den bedste måde at hjælpe klimaet på, da virksomhederne er nødt til at overveje deres udledning - samtidig med at den er meget billig for staten i forhold til de andre klimatiltag i handlingsplanen.

- Jeg kan først og fremmest forholde mig til, at det er den mest omkostningseffektive måde at gøre det her på, siger han.

Selv om coronavirussen har medført, at mange virksomheder er økonomisk pressede, er det ifølge Esben Lathén ikke et argument for slet ikke at nævne klimaafgifterne i handlingsplanen.

- Jeg savner, at man tør sige, at man vil gøre det, så virksomhederne kan forberede sig på en gradvis introduktion, siger han.

- Dårlig undskyldning

Kritikken af de manglende afgifter er flere af regeringens støttepartier enige i, selv om de ikke mener, at der skal indføres CO2-afgifter med det samme. Men de efterlyser en plan for, hvornår afgiften kan indfases.

- Jeg synes, det er en dårlig undskyldning, at man ikke vil gå i gang med det arbejde, hvor man henviser til, at det er den aktuelle økonomiske situation, der forhindrer det, siger Signe Munk fra SF til Ritzau.

Hos de radikale ønsker man, at der skal tages en beslutning inden sommerferien om, hvornår man kan begynde at indfase CO2-afgiften, siger klimaordfører Ruben Kidde.

Herunder kan du se de vigtigste punkter i klimahandlingsplanen:

Regeringens første udspil til en ny klimahandlingsplan

  1. Energiøer

    I stedet for de velkendte havvindmølleparker foreslår regeringen, at man etablerer to nye såkaldte energiøer.

    Inden 2030 skal der være etableret en kunstig ø i Nordsøen, og "ved udnyttelse af Bornholm" i Østersøen.

    Hver af dem skal have en effekt på 2 GW. Tilsammen skal de to energiøer producere dobbelt så meget energi, som der er i drift på havene omkring Danmark i dag.

  2. Investering i teknologi

    Vi skal investere i grønne, teknologiske løsninger, foreslår regeringen.

    I alt skal der afsættes 400 millioner kroner årligt til en pulje til ny teknologi, som skal indfange og lagre CO2.

    Det skal efter planen medføre en reduktion på 0,3 millioner ton CO2 om året i 2030.

  3. Grøn omstilling af industrien

    Den grønne omstilling af industrien i Danmark skal fremmes, mener regeringen.

    Det skal ske ved, at der afsættes en pulje på 900 millioner kroner årligt i 2020-2024.

    Samtidig vil regeringen indgå i tæt samarbejde med Klimapartnerskabet for den finansielle sektor, så også private investeringer kan følge med den grønne omstilling.

  4. Effektivisering af bygninger og industri

    Regeringen vil fremme energieffektiviseringer i bygninger og industrien.

    Derfor skal der afsættes midler til at samle og udstille data om bygninger og deres energiforbrug.

    Det skal bygge videre på nogle af tiltagene i den boligaftale, som regeringen tidligere i år præsenterede, hvor der afsættes 30 miliarder kroner til renoveringer af almene boliger.

  5. Olie og gas skal ud

    Afgifterne på "grøn strøm" skal sænkes, og afgifterne på "sort varme" skal hæves.

    Sådan lyder det i regeringens nye plan for en grønnere varmesektor.

    Derudover skal der afsættes 2,3 milliarder til at udskifte olie- og naturgasfyr med grøn varme.

    I alt skal varmepakken mindske CO2-udledningen med 0,7 ton i 2030.

  6. Klimaneutral affaldssektor i 2030

    Vi skal have en klimaneutral affaldssektor i 2030, lyder det fra regeringen.

    80 procent af det danske plast skal være udsorteret fra forbrændingen i 2030.

    De nye initiativer vil medføre en reduktion af drivhusgasudledningerne på 0,7 millioner ton CO2 i 2030.