Politik

Støjberg om asylpar: Jeg var klar til at gå helt til grænsen

Inger Støjberg mener stadig, at hun bad embedsværk om at handle inden for lovens rammer om adskilte asylpar.

Inger Støjberg (V) tager roligt på, at hendes rolle i sagen om adskilte asylpar mandag blev sat under kritisk lup under afhøringerne i Instrukskommissionen.

Det meddeler den tidligere udlændinge- og integrationsminister.

Støjberg-sagen

I 2016 udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemeddelelse om, at alle par på asylcentre skulle skilles ad, hvis den ene var under 18 år. Meddelelsen blev af embedsværket opfattet som en instruks, og man begyndte at adskille parrene.

Siden slog Folketingets Ombudsmand fast, at instruksen var ulovlig, fordi den ikke lagde op til at foretage individuelle vurderinger af de enkelte par.

Instrukskommissionen undersøger nu, om Inger Støjberg bevidst brød loven, og om hun har talt usandt over for Folketinget.

En tidligere topjurist i hendes daværende ministerium sagde ellers klart mandag, at Støjberg i 2016 blev advaret om, at man var på vej mod en ulovlig praksis.

- Det står klart oven på dagens afhøring, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at beskytte pigerne, og at jeg var parat til at gå helt til grænsen, selvfølgelig inden for rammerne af de internationale konventioner, skriver Inger Støjberg i en mail til Ritzau.

Instrukskommissionen undersøger Inger Støjbergs rolle i sagen om de adskilte asylpar.

Fik "kraftig" advarsel

Tidligere mandag forklarede tidligere afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Lykke Sørensen under afhøringen, at hun mundtligt advarede Inger Støjberg. Det skete 10. februar 2016 på et møde.

Her blev Støjberg kraftigt advaret om, at det ville være ulovligt at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårig, hvis parret ikke fik en individuel vurdering af deres sag. Støjberg pressede på for, at der ikke skulle foretages en individuel vurdering.

- Afdelingschefen bekræftede i dag, at jeg bad mine embedsmænd om at gå så langt, de kunne, inden for lovens rammer. Det var det, der var instruksen, og det var det, der blev gjort, siger Inger Støjberg.

- Jeg siger gerne igen, at jeg havde svært ved at acceptere begrænsningerne for instruksen, og det har jeg for så vidt den dag i dag, siger hun.

Ritzau har forsøgt at få et interview med Inger Støjberg, men ifølge Venstre er det ikke muligt mandag.

Her er de centrale datoer i Støjberg-sagen

  1. 2016

    1. Udsender instruks

      Udlændinge- og Integrationsministeriet udsender en pressemeddelelse om at adskille alle par på asylcentre, hvis den ene er under 18 år. Pressemeddelelsen opfattes af embedsværket som en instruks, og man begynder at adskille parrene.

    2. Ombudsmanden går ind i sagen

      Folketingets Ombudsmand går ind i sagen efter at have modtaget en klage fra et ungt syrisk par, der er blevet skilt ad.

    3. Nye regler

      Udlændingestyrelsen udsender nye retningslinjer. Nu skal alle sager vurderes konkret og individuelt, hvilket er i overensstemmelse med loven.

  2. 2017

    1. Ulovlig instruks

      Ombudsmanden konkluderer, at Støjbergs instruks var ulovlig, fordi den ikke gav mulighed for at gøre undtagelser eller foretage individuelle vurderinger af parrene.

    2. Avis: Støjberg var advaret

      Politiken bringer en artikel om, at Støjberg var blevet advaret af sit embedsværk, inden instruksen blev udsendt. Ifølge anonyme kilder havde ministeren fået at vide, at det ville være i strid med loven at adskille parrene uden at foretage individuelle vurderinger.

      Støjberg erkender i et interview med Politiken, at hun havde fjernet embedsværkets forbehold i udkastet til instruksen, men ifølge hende godkendte embedsværket den endelige version.

    3. Maraton-samråd

      Støjberg er i et fem timer langt samråd. Hun forklarer, at instruksen kun var tænkt som en pressemeddelelse med det formål at udstikke en hård kurs over for ”barnebrude”.

      Hun skifter desuden forklaring og erkender, at hendes embedsværk ikke havde godkendt den endelige instruks, før den blev udsendt. 

      I den efterfølgende periode er Støjberg i flere samråd om sagen.

  3. 2018

    1. Blåt flertal stemmer mod undersøgelse

      I folketingsåret 2017-2018 fremsætter rød blok et beslutningsforslag om at undersøge Støjbergs rolle i sagen. Forslaget bliver nedstemt af det daværende blå flertal. 

  4. 2019

    1. Avis: Mail svækker forklaring

      Dagbladet Information bringer en artikel, der puster nyt liv i sagen. Avisen offentliggør en mail fra Udlændingestyrelsens forhenværende direktør, Henrik Grunnet, som er sendt 10. februar (samme dag som udsendelsen af instruksen), og som ifølge avisen svækker Støjbergs forklaring.

      Støjberg har hidtil fastholdt, at styrelsen var blevet orienteret om, at der skulle gøres undtagelser i nogen af sagerne – for dermed at overholde loven. Men i mailen skriver Henrik Grunnet: 

      - Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen - uanset Børnekonventionen, når parret har et fællesbarn.

      Kort efter er Støjberg i samråd om sagen igen.

      Under afhøringen i Instrukskommissionen i maj 2020 har Henrik Grunnet forklaret, at han ikke husker, at Støjberg deltog på mødet, og at det først senere på dagen stod klart for ham, at alle par skulle skilles ad. 

  5. 2020

    1. ​Kommission nedsættes

      Rød blok nedsætter en kommission, der skal kulegrave forløbet omkring instruksen. 

      Kommissionen skal gennemgå tusindvis af dokumenter og afhøre en lang række vidner.

    2. ​De første vidner taler

      Instrukskommissionen begynder de første afhøringer af vidner i retten på Frederiksberg. Der er planlagt afhøringer af flere end 20 vidner i maj, juni, august og september.

      Når kommissionen er færdig med sit arbejde, er det Folketinget, der skal vurdere, om der skal rejses en rigsretssag.