Politik

Nu taler vidnerne i Støjberg-sagen 

Beordrede Inger Støjberg (V) som minister sine embedsmænd til ulovligt at skille de såkaldte barnebrude ad? De skal en kommission nu undersøge.

22.000 filer. 300 GB.

Materialet i form af mails og notater er nok så omfangsrigt for den såkaldte instrukskommission, der med landsdommer Peter Mørk Thomsen i spidsen skal undersøge daværende integrationsminister Inger Støjbergs ansvar for den ulovlige sagsbehandling, da regeringen besluttede at adskille de såkaldte barnebrude blandt asylsøgerne.

På forhånd har kommissionen endda øget interessen for det skriftlige materiale ved at understrege, at der er nye mails og andet af interesse, som hidtil ikke har været kendt. Men som nu kommer frem under afhøringerne af de centrale personer.

Men reelt er sagens helt afgørende tidspunkt ikke skriftligt, men mundtligt. For hvem sagde hvad på det møde i Integrationsministeriets koncerndirektion den 10. februar 2016, hvor beslutningen blev truffet?

Netop det møde er helt centralt i de afhøringer, der nu går i gang og løber gennem maj og juni, i den sag, som altså begyndte for mere end fire år siden. Til efteråret kommer så yderligere afhøringer som opfølgning på forløbet. Hovedpersonen selv, Inger Støjberg, skal endda afhøres over to dage den 24. og 25. maj.

Myndigheder har rettet ind

Barnebrudene er i dag mindre interessante.

Regeringens beslutning om at skille samtlige de ægtepar ad, hvor den ene var under 18 år med eller uden børn, er for længst betegnet som ulovlig af ombudsmanden. Myndighederne har rettet ind.

Sagen kort

I 2016 udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemeddelelse om, at alle par på asylcentre skulle skilles ad, hvis den ene var under 18 år. Meddelelsen blev af embedsværket opfattet som en instruks, og man begyndte at adskille parrene.

Siden slog Folketingets Ombudsmand fast, at instruksen var ulovlig, fordi den ikke lagde op til at foretage individuelle vurderinger af de enkelte par.

Instrukskommissionen undersøger nu, om Inger Støjberg bevidst brød loven, og om hun har talt usandt over for Folketinget.

Et enkelt ægtepar har endda byrettens ord for, at loven blev brudt og har fået tilkendt en mindre erstatning. Juridisk måtte man ikke adskille ægtefællerne, når det foregik uden individuel sagsbehandling og skelen til Børnekonventionen med børns krav om tilknytning til begge forældre. Der manglede det, der hedder partshøring.

Talte Støjberg mod bedrevidende?

Instrukskommissionen drejer sig især om ministeransvar. Om Inger Støjbergs pligt som minister til at overholde loven og informere Folketinget sandfærdigt.

Vidste ministeren, at hun tog en ulovlig beslutning? Advarede embedsmændene hende? Hvad skete der egentlig på mødet dengang i februar 2016?

Mødet, jeg var til i ministeriet, efterlod ingen tvivl om hendes (Inger Støjberg, red.) indstilling til sagen

Henrik Grunnet, direktør, Udlændingestyrelsen

Og talte Inger Støjberg mod bedre vidende – nogle vil sige, at hun løj – for Folketinget, da hun i de efterfølgende år på samråd efter samråd, syv i alt, forsvarede sig i sagen?

Gennem alle fire år har hun forsvaret sig med, at beslutningen den 10. februar 2016 ikke var ulovlig. Der skulle tages individuelle hensyn, og ikke alle ægtepar skulle nødvendigvis adskilles. Det sagde hun klart på mødet. Siger hun. En forklaring, som ministeriet senere også har givet til Ombudsmanden. Men embedsmændenes mundtlige version kommer vi først til at høre nu under afhøringerne i Instrukskommissionen.

Opfattede det anderledes

Problemet med Støjbergs forklaring er nemlig, at ministeriets ledende medarbejdere tilsyneladende umiddelbart opfattede det anderledes.

Helt centralt står en pressemeddelelse, som Integrationsministeriet sendte ud få timer efter mødet. Den fremmaner indtrykket af, at alle ægtepar med en mindreårig skulle skilles ad. Der står ikke noget om undtagelser.

For at citere:

- Efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn.

Altså ingen undtagelser. Meget i sagen tyder endda på, at Inger Støjberg eller hendes nærmeste medarbejdere sletter et forbehold i udkastet til pressemeddelelsen, som lægger op til undtagelser. Det får vi mere at vide om gennem Instrukskommissionen.

Pressemeddelelse som grundlag

Direktøren for Udlændingestyrelsen, Henrik Grunnet, der i praksis skal gennemføre adskillelsen af ægteparrene, har tilsyneladende også opfattelsen af, at det nu gælder alle uden undtagelse. Dagbladet Information har således gravet en sms fra ham frem. På vej hjem fra mødet skriver han til en af sine medarbejdere:

- Mødet, jeg var til i ministeriet, efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen – uanset Børnekonventionen, når parret har et fælles barn.

Normalt vil embedsværket udarbejde en egentlig instruks. Det sker ikke i denne sag. Her bliver pressemeddelelsen helt usædvanligt grundlaget for sagsbehandlingen. Og bliver altså instruksen.

(Artiklen fortsætter under tidslinjen)

Støjbergs ulovlige instruks

  1. 2016

    1. Central pressemeddelelse sendes

      Integrationsminister Inger Støjberg (V) meddeler i en pressemeddelelse, at alle gifte eller samlevende asylsøgere skal adskilles i hvert sit asylcenter, hvis den ene er under 18 år. 

      Pressemeddelelsen bliver af sagsbehandlerne opfattet som en instruks fra ministeren. 

    2. Støjberg åbner for undtagelser

      Under et samråd i Folketinget oplyser Inger Støjberg, at der kan gøres undtagelser. På det tidspunkt er 20 par adskilt. 

  2. 2017

    1. Ombudsmand: Ulovlig adskillelse

      Ombudsmanden offentliggør en beretning, der betegner adskillelserne for ulovlige. Der er blandt andet ikke foretaget en individuel sagsbehandling med det, der hedder partshøring. 

      Inger Støjberg tager kritikken til efterretning. 

  3. 2020

    1. Hækkerup nedsætter kommission

      Justitsminister Nick Hækkerup nedsætter officielt Instrukskommissionen på tre medlemmer med Landsdommer Peter Mørk Thomsen som formand. Til udspørger udpeges advokat Lars Kjeldsen. 

      Kommissionen skal undersøge sagsbehandlingen, og om Folketinget har fået fyldestgørende oplysninger. Kommissionen får to år til sit arbejde. 

       

En politisk tilkendegivelse

Mere end et år senere, den 1. juni 2017, og efter Ombudsmanden har kaldt instruksen ulovlig, beklager Inger Støjberg, at pressemeddelelsen blev en instruks. På et fem timer langt samråd i Folketinget forklarer hun, at pressemeddelelsen ikke har været vurderet juridisk. Det skulle den have været, hvis der var tale om en instruks. Den var en politisk tilkendegivelse, siger ministeren og fastholder, at der mundtligt var givet ordre om undtagelser.

En forklaring, hun har gentaget og gentaget siden, efterhånden som mail på mail fra embedsværket har vist, at sagsbehandlerne har opfattet sagen anderledes.

Sagt på en anden måde: Pressemeddelelsen var ikke tænkt som instruks, men politisk spin, der skulle underbygge indtrykket af en handlekraftig minister, som i den hårde fremfærd havde ubetinget opbakning fra støttepartiet, Dansk Folkeparti. Ud fra en politisk overbevisning om, at ægteskab med mindreårige under 18 ikke er i orden og måske endda aftalt under tvang.

Måske var det ikke en løgn ikke at nævne undtagelser, men heller ikke at rutte med sandheden. Instrukskommissionen kommer til at bedømme, om den slags er i orden. Især, når det kan misforstås.

Sagsbehandling vakler

I alt når myndighederne at skille 20 par, inden sagsbehandlingen i starten af marts 2016 begynder at vakle. Trusler om selvmord, traumatiserede ægtefæller og formentlig også spørgsmålstegn fra Justitsministeriet gør, at Integrationsministeriet ændrer praksis og Udlændingestyrelsen begynder at gøre undtagelser.

Nu er det altså op til Instrukskommissionen, om der kan gøres et ansvar gældende i sagen. I den sidste ende er det derefter op til Folketinget, om Inger Støjberg skal anklages for at have brudt loven om ministeransvar. I så fald skal hun for Rigsretten. Sidst det skete, var da forhenværende justitsminister, den konservative Erik Ninn-Hansen i 1995 efter tamilsagen, blev idømt fire måneders betinget fængsel.

Støjbergs partifæller fra Venstre i tidligere undersøgelseskommissioner, som daværende skatteminister Troels Lund Poulsen i sagen om Helle Thorning-Schmidts mands skattesag eller forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs forsinkelse af statsløses tildeling af statsborgerskab, slap derimod for Rigsretten og fik alene en næse af Folketinget.

Hvordan det ender med Inger Støjberg, ved vi om godt halvandet år, når Instrukskommissionen afgiver sin beretning.