Politik

Her er aftalen, der skal flytte milliarder mellem kommunerne

Et politisk flertal er blevet enige om en ny kommunal udligningsreform.

Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet er blevet enige om en reform af det kommunale udligningssystem, der omfordeler milliarder af kroner mellem kommunerne for at sikre en mere lige velfærd i Danmark.

Dermed er partierne kommet i mål med en af de mest minefyldte politiske discipliner efter et langt og betændt forhandlingsforløb.

Den betyder blandt andet, at cirka 1,4 milliarder kroner ekstra bliver flyttet til landets 30 yderkommuner, og samtidig bliver der sikret en ekstra statslig finansiering til kommunerne for op til 6,5 milliarder kroner i 2021 og 5,5 milliarder kroner derefter.

I alt vil der med udligningsreformen blive omfordelt 19,3 milliarder kroner på tværs af kommunerne.

- Aftalen afspejler det gode princip, at de bredeste skulde skal bære de tungeste byrder. Den viser, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at Danmark er for lille til store forskelle. Uanset hvor i Danmark, man bor, skal man have forventning om, at der er et ordentligt velfærdssamfund, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Historisk bred udligningsaftale

Det er første gang i årtier, at der laves så bred en aftale om kommunal udligning. Det betyder ekstra tryghed for landets kommuner, lyder det fra finansministeren.

- Det gør, at når man derude i kommunerne skal se fremad, så kan man gøre det i tillid til, at uanset om der sidder en rød eller blå regering, så er vi enige om den grundlægende ramme, siger Nicolai Wammen.

Danmark er blevet langt mere skævt de sidste mange år. Det roder vi nu bod på i den her udligningsaftale

Pia Olsen Dyhr, formand SF

Radikale Venstres formand, Morten Østergaard, glæder sig over justeringerne af reformen, der gør, at "det ikke er postnummeret, der afgør, om man kan være tryg ved at vokse op alle steder i Danmark".

- Vi har lagt christiansborgfnidder og almindelig blokpolitik bag os. Det er første gang i adskillige årtier, der er skabt en udligningsreform henover midten, siger han.

Der er alt for stor forskel på velfærden i Gentofte og på Langeland i dag, siger Pia Olsen Dyhr (SF).

- Danmark er blevet langt mere skævt de sidste mange år. Det roder vi nu bod på i den her udligningsaftale. Den her aftale giver et godt puf til den velfærd, vi alle sammen har krav på, siger hun.

Alternativet er med i aftalen, fordi der er "tilpas meget Robin Hood-effekt" i reformen, hvor "man tager fra de rige og giver til de fattige" kommuner, lyder det fra partiets Torsten Gejl.

Udover den brede aftale har regeringen og Venstre lavet en tillægsaftale om, at ingen af de to partier i fremtiden vil gå med i aftaler om en udligningsreform uden, at det andet parti er med.

- Det skaber tryghed i kommunerne og gør samtidig udligningsreformen stærk, siger Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Flere penge til udligningssystemet

  1. Flere penge til udligningssystemet

    Med reformen flyttes cirka 1,4 milliarder kroner ekstra til landets 30 yderkommuner. Hovedbidragsyderne er stadig særligt Gentofte og Rudersdal. Staten tilfører op til 6,5 milliarder ekstra i 2021 og 5,5 milliarder kroner i efterfølgende år. Med aftalen om en udligningsreform vil i alt 19,3 milliarder kroner årligt blive flyttet på tværs af kommunerne.

  2. Hovedstadsudligningen afskaffes

    Den såkaldte 'hovedstadsudligning' bliver afskaffet, og der bliver sat et loft over kommunernes rabat fra overudligningsordningen.​

  3. Særligt tilskud til udsatte kommuner

    Der kommer et særligt tilskud til udsatte yder- og ø-kommuner på 1,5 milliarder kroner og et tilskud til udsatte hovedstadskommuner på 0,6 milliarder kroner.

  4. Udlændingeudligningen halveres

    Udlændingeudligningen, der tilgodeser kommuner med en høj koncentration af indvandrere, bliver halveret. Det har særligt været Venstres store ønske. Venstre og Konservative kritiserede, at regeringens udspil til en ny udligningsreform særligt tilgodeså socialdemokratiske kommuner på Københavns vestegn. 

  5. Indkomstskatten skal holdes i ro

    Kommunernes indkomstskat skal under ét holdes i ro. Kommuner med tab får dog mulighed for tilsvarende at øge indkomstskatten og selv beholde de ekstra indtægter. Til gengæld etableres en tilskudsordning til skattenedsættelser, som svarer til rammen for skattestigninger.

  6. Au pairer skal ikke længere udløse tilskud

    I dag får kommunerne tilskud per au pair, fordi de tæller med i opgørelsen af udlændinge, som er tiltænkt at dække ekstra omkostninger i forbindelse med for eksempel integration. Men au pairer vil ikke længere tælle som udlændinge, der giver tilskud.

  7. Særlig aftale mellem S og V

    Forliget er aftalt, så enkelte partier ikke har vetoret. Dog har regeringen og Venstre ekstraordinært lavet et delforlig, der betyder, at de hver især ikke vil foretage grundlæggende ændringer af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, uden at der er enighed om det mellem de to store partier.

Forhandlinger med store bump på vejen

Aftalen har været undervejs længe. Så sent som i 2018 forsøgte den forrige VLAK-regering, men måtte opgive at finde flertal for en ny ordning.

Forhandlingsforløbet har nok været præget af nogle bump og ikke altid været lige kønt undervejs

Sophie Løhde, politisk ordfører for Venstre

I slutningen af januar kom S-regeringen så med sit bud på, hvordan omfordelingen skulle se ud. 1,4 milliarder skulle "fra øst mod vest", så især kommuner i Jylland, på Fyn og øerne ville få flere penge.

Men der var meget ved det udspil, der fik en skidt modtagelse:

  • Velhavende kommuner beklagede, at de skulle betale endnu mere til udligningssystemet end før.
  • Venstre og Konservative kritiserede, at regeringens forslag var lukrativt for en række kommuner med en høj andel af udlændinge - særligt de socialdemokratiske kommuner på Københavns vestegn.
  • Under forhandlingerne beskyldte særligt Venstre regeringen for at tilbageholde de beregninger, der lå til grund for regeringens prioriteringer.
  • Og forhandlingerne kuldsejlede totalt, da en meget intern ’angrebsmail’ havnede hos Jyllands-Posten. Mailen beskrev Socialdemokratiets planer om at angribe Venstre - blandt andet med ting fra forhandlingsrummet. Tilliden mellem forhandlingsparterne lå ifølge Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen "på et meget lille sted". Både finansminister Nicolai Wammen og statsminister Mette Frederiksen måtte beklage.

For at for at gøre stemningen god igen og få Venstre tilbage til forhandlingerne, gik regeringen blandt andet med til at halvere udlændingeudligningen - det særlige tilskud til kommuner med mange borgere af udenlandsk herkomst.

Det glæder Venstres Sophie Løhde:

- Vi tager et opgør med udlændingeudligningen. Og på trods af at forhandlingsforløbet nok har været præget af nogle bump og ikke altid var lige kønt undervejs, har vi i Venstre bidt os fast i forhandlingsbordet. De krav, vi satte før, leverer vi nu på, siger hun.

Snart sidste udkald for en aftale

Efter mange uger hvor alt politik har handlet om at krisestyre Danmark igennem coronakrisen, har partierne nu fået udligningsreformen i hus. Og det var ved at være på høje tid.

Aftalen skal være på plads senest midt i maj, hvis den skal nå at blive færdigbehandlet i Folketinget inden sommerferien.

Nogenlunde samtidig begynder regeringen og kommunernes årlige forhandlinger om kommunernes økonomi for næste år, hvorfor det selvsagt er vigtigt at vide, hvor udligningsreformen efterlader kommunerne.

Ude i landet skal de 98 kommuner også kunne nå at indrette sig efter det nye udligningssystem, inden de skal lave deres budgetter for 2021.