Politik

Aftale om nyt udligningssystem på plads - indkalder til pressemøde

Regeringen, Venstre, de radikale, SF og Alternativet præsenterer aftale om en ny udligningsreform klokken 11.30.

Et politisk flertal blev sent mandag aften enige om en ny kommunal udligningsreform.

Den nye aftale bliver præsenteret ved et pressemøde i Finansministeriet klokken 11.30.

Aftalen, der skal omfordele penge fra rige til fattige kommuner, blev indgået mellem den socialdemokratiske regering, Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne i aftes.

Flere penge til fattige kommuner

Ifølge TV 2s oplysninger er forhandlingerne mundet ud i, at staten tilfører flere penge til det store udligningspuslespil, end regeringen oprindeligt lagde op til i sit eget udspil, der omfordelte 1,4 milliarder kroner fra byerne i særligt hovedstadsområdet til landkommunerne.

Samtidig er regningen til nogle af de rigeste kommuner, som Gentofte og Rudersdal, blevet mindre, end regeringen foreslog.

TV 2s politiske redaktør, Troels Mylenberg, opridser aftalens hovedpunkter således:

- Der er lagt nogle flere penge ind i selve aftalen. Det var noget, Venstre meget gerne ville have. Flere statslige penge ind, så der er flere at fordele og flytte fra byerne mod landkommunerne.

- Og så var der et stort ønske om at få justeret det, der hedder udlændingeudligningen, som jo vil tilgodese især kommuner med mange udlændinge blandt deres borgere. Det var særligt kommuner på den københavnske vestegn. Socialdemokratiske kommuner. Det er blevet mere end halveret.

- Fordi der er kommet ekstra penge ind, kan staten samtidig sikre, at de kommuner - det er 10-12 stykker - som har de højeste skatteprocenter, får mulighed for at sætte deres skatteprocent ned til næsten gennemsnittet af skatteprocenten. Så der er også lagt nogle skattelettelser ind. Det er sådan set de store ændringer, som vi hører det, i forhold til regeringens udspil, siger Troels Mylenberg.

DF og EL forlod forhandlingerne

Mandag aften forlod Dansk Folkeparti og Enhedslisten forhandlingerne.

Ifølge René Christensen, der er finansordfører for DF, var det en uenighed om, hvor mange penge kommunerne må bruge på velfærd, der i sidste ende fik DF til at trække sig fra forhandlingerne.

- At man ikke vil kigge på servicelofterne i en udligningsreform betyder, at der nu er kommuner, der måske får 100 millioner kroner mere. Men de får ikke lov til at bruge dem. Dette her skulle ende ud med, at vi fik mere velfærd i Danmark, men det får vi ikke med denne her aftale, siger René Christensen.

Det såkaldte 'serviceloft' er et maksimumsbeløb, kommunerne på et år må bruge på service til borgerne såsom ældrepleje, skoler og daginstitutioner. Det bliver hvert år aftalt mellem den siddende regering og kommunerne.

Enhedslisten er heller ikke en del af aftalen, da partiet mener, at den medfører nedskæringer i kommuner, som i forvejen har det svært.

Vigtigt med aftale mellem S og V

Det er ikke den store overraskelse for Troels Mylenberg, TV 2s politiske redaktør, at flere af de mindre partier endte med at trække sig fra forhandlingerne.

Det er faktisk blevet udtalt som et succeskriterie, at hvis bare alle er lidt utilfredse derude, så har man nok ramt nogenlunde rigtigt

Troels Mylenberg, TV 2s politiske redaktør

Det vigtigste er, at det især blev en aftale mellem de to største partier, Socialdemokratiet og Venstre, som sidder på langt de fleste borgmesterposter ude i landets 98 kommuner.

- Det her var en aftale, der skulle bæres igennem af regeringen og Venstre. Det er dem, som kunne være et værn mod for meget ballade i aftalen. Hvis ikke begge partier var med, så ville det være svært at få aftalen gjort spiselig for kommunerne, siger Mylenberg.

Alle skal være lidt utilfredse

Men uanset hvor bred og "spiselig" en aftale, partierne fik stykket sammen, så er det umuligt at undgå lidt ballade. Særligt konservative kommuner, der må gribe mest til lommerne, vil være utilfredse.

Og det er en uundgåelig del af udligningsdisciplinen, at der vil være en masse kommuner, der mener, at de enten skal af med for mange penge eller står til at få for lidt.

- Det her er blevet kaldt en reform, som - uanset hvor den vil ende - vil gøre alle utilfredse, siger Troels Mylenberg.

- Og det er faktisk også blevet udtalt som et succeskriterie, at hvis bare alle er lidt utilfredse derude, så er det nok fordi, man har ramt nogenlunde rigtigt. Og det er det, man har forsøgt fra regeringens og Venstres side.