Coronavirus

Normal politik lever i en unormal tid – kommunal udligning og Arne venter ikke

KOMMENTAR: Coronakrisen har fjernet fokus fra den daglige politiske virkelighed, men den er der stadig. Aftale om kommunal udligning er på trapperne.

Det var ret beset lidt af en nyhed, som Arne Juhl, kendt fra Socialdemokratiets 'Nu er det Arnes tur'-kampagne, kom med i fredags, 1. maj.

På TV 2 NEWS fortalte den gode mand nemlig frejdigt, at han skam var blevet garanteret af beskæftigelsesministeren selv, at den tidlige tilbagetrækning, som han og andre nedslidte blev lovet af regeringen, ville være i hus 1. januar 2021.

Arne Juhl har været til møde med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), og det var angiveligt her, at den præcise garanti blev udstukket.

Det er ikke en garanti, som regeringen har luftet i offentligheden, men den troværdige og venlige Arne kunne altså viderebringe nyheden.

Jovist udestår naturligvis både det konkrete forslag samt de politiske forhandlinger, men forslaget ligger i skuffen hos Hummelgaard. Det kunne Arne Juhl også berette.

- Peter Hummelgaard har sagt til mig, at planen ligger i skuffen. Den ligger klar. Mette er klar til at trykke på knappen på et eller andet tidspunkt, siger Arne Juhl.

På den måde bragte Arne Juhl på en og samme tid både politik før og efter coronakrisen ind på scenen igen.

For mens der omtrent har været politisk undtagelsestilstand på Christiansborg i snart to måneder, hvor krisestyring, hastelovgivning og hjælpepakker har været eneste omdrejningspunkt, er der trods alt temaer, der var vigtige før krisen, som også er det, når vi forhåbentlig snart er på den anden side. Og som politikerne efterhånden er nødt til at håndtere.

Den kommende aftale om kommunal udligning er også et meget godt eksempel på netop det.

Læssevis af politisk dynamit

Før coronakrisen var den aftale udset til at skulle optage ganske megen plads i den politiske samtale foråret igennem. Måske vi lige skal rekapitulere:

Spørgsmålet om en reform af den kommunale udligning, altså de milliarder af skattekroner, der omfordeles fra rige til mindre rige kommuner, er af de forrige to regeringer blevet skudt til hjørne.

Alle har rundt regnet været enige om, at der skal laves store forandringer. Og både Venstre og Socialdemokratiet – de to store borgmesterbærende partier – har sådan set været enige om, at der skal flyttes penge. Primært penge ud i landet. Fra de rige nordsjællandske kommuner og fra storbyerne og til de, primært, landkommuner, der ikke har det samme skattegrundlag, og som dermed er afhængige af omfordeling for at kunne levere en nogenlunde offentlig service.

Man skal ikke være professor i kommunalpolitik for at kunne se, at der i sådanne forandringer er læssevis af politisk dynamit. Og allerede inden forhandlingerne for alvor kom i gang, eksploderede det da også.

Det skete, da en såkaldt angrebsmail fra Socialdemokratiets pressetjeneste fandt vej til Jyllands-Postens spalter.

I mailen fremgik det, hvordan Socialdemokraterne skulle angribe Venstres positioner, mens forhandlingerne pågik. Det skabte udbredt forargelse. I flere uger handlede det ikke om forhandlingernes substans, men alene om proces og forhandlingsklima.

Omvendt har både den socialdemokratiske regering og Venstre været bevidste om, at der skulle hives en aftale i hus. Det kunne ikke udskydes igen, uden at det ville få parodiske træk, og nu har man altså tilsyneladende - i ly af coronakrisen - fundet hinanden.

Kompromis mellem hovedfjender

Løsningen ser ud til at være den klassiske: nemlig flere penge.

Så de kommuner, der i regeringens udspil skulle af med flest penge, nu skal af med færre, mens de primært Venstre-kommuner, der skulle modtage, stadig skal det.

Samtidig skal der uddeles færre penge til den såkaldte udlændingeudligning, som ellers især ville tilgodese de socialdemokratiske kommuner på den københavnske vestegn.

Regeringen får dermed den sejr, at det er deres grundlæggende model - dog øjensynligt uden de reformer af de store byers styreform, som man ellers havde spillet ud med - som bliver gældende.

Mens Venstre kan sige, at de har fået masser af indflydelse. Altså et klassisk politisk kompromis, men et af de svære, da S og V jo på mange måder er hovedfjender i kampen om magten i Danmark.

Ro før næste års kommunalvalg

De præcise forhold i aftalen forhandles stadig, og der kan komme flere partier end S og V med i aftalen. Men udover selve aftalens indhold synes det vigtigste at være, at de to store partier med denne aftale i ryggen kan gå næste års kommunalvalg nogenlunde trygt i møde.

Udligningsreformen kan nu blive gennemført og debatteret, men når kampen om borgmesterposterne spidser til, vil de to partier ikke have alverden at lade hinanden høre på det område.

Aftalen om udligning er vigtig, ligesom det også er vigtigt, hvordan en eventuel aftale om tidlig tilbagetrækning til Arne Juhl og andre kommer til at se ud. Ikke mindst fordi coronakrisen selvfølgelig ikke får tiden til at gå i stå.