Politik

Minister i bøn til muslimer: Pas på - ramadanen må ikke betyde smitteeksplosion

af Rikke Struck Westersø

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har et budskab til danske muslimer: Husk at overholde coronareglerne - også under ramadanen.

Der var tomme kirkebænke og påskefrokost over Skype, da den kristne del af befolkningen fejrede påske under coronaepidemiens påvirkning. Nu er det muslimernes tur til at fejre højtid på en helt anderledes måde.

Sådan lyder budskabet fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i et opslag på Facebook.

- Kære danske muslimer. Dette er vigtigt, indleder ministeren.

- Overlæger slår alarm. De siger, at alt for mange indvandrere er indlagt med corona. Vi skal altså passe på hinanden! I aften starter jeres højtid. Ramadanen. Den må ikke betyde en eksplosion i smittede.

Eid-fest må holdes over Skype

Ramadanen må derfor - ligesom påsken - blive anderledes i år, lyder bønnen. Det duer for eksempel ikke, lyder det fra ministeren, at samles mange fra familien for at bryde fasten, sådan som mange plejer at gøre. Man bør i stedet nøjes med at være sammen med dem, man bor sammen med.

Og så må man ty til videoopkald og andre digitale hjælpemidler for kontakt til større dele af familie og vennekredsen.

Sådan fejrer du ramadan i en tid med COVID-19

Bliv hjemme, og benyt digitale løsninger for at se familie og venner. Sådan hjælper du med at passe på dig selv og andre.

  • Bryd kun fasten med dem, som du bor sammen med.
  • Lad også tarawih-bønnen og spirituel retræte (itikaf) foregå derhjemme og kun med dem, du bor sammen med.
  • Lad være med at mødes mere end 10 personer. Det gælder også i parker, naturen og lignende.
  • Hold to meters afstand til andre, når du er uden for hjemmet, og undgå fysisk kontakt som håndtryk, kram og kindkys.
  • Sørg for god håndhygiejne og host/nys i ærmet.
  • Fejr kun eid med dem, som du bor sammen med.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Den store Eid-fest, der markerer afslutningen på ramadanen, må også holdes i mindre grupper, beder ministeren.

- Man skal lade være med at være mere end ti sammen. Det gælder også i parker og i naturen, skriver Tesfaye.

Han opfordrer også til at give almisser over Mobilepay eller lignende, i stedet for at folk møder fysisk op for at smide mønter og sedler i en indsamlingsbøsse.

Vi skal fortsætte med at passe på

Danskerne skal fortsætte med at stå sammen om at følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer - også under religiøse højtider, fastslår ministeren.

- Indtil videre har både kirker, moskéer og synagoger været meget behjælpelige med at bakke op om indsatsen mod corona. Det har bidraget til at mindske belastningen på vores sundhedsvæsen. Og dermed været med til at passe på de ældre og syge. Alt det må vi ikke sætte på spil nu. Hverken for påskefrokoster eller ramadan, lyder bønnen fra Mattias Tesfaye.

Sundhedsstyrelsen har oversat anbefalinger om, hvordan man holder en coronasikker ramadan til mange sprog - de kan læses her.

Overrepræsenterede i covid-19-statistik

Ministerens opråb kommer ikke ud af den blå luft. Tal fra flere europæiske lande viser, at uforholdsmæssigt mange indvandrere bliver ramt af coronasmitte og dør.

For eksempel udgør den somaliske befolkningsgruppe kun en halv procent af den svenske befolkning, men udgør 4,5 procent af de svenske dødsofre for covid-19. Ofre med irakisk og syrisk baggrund er også overrepræsenterede i Sveriges statistik.

For en måned siden meldte Belgien ud, at mennesker med tyrkisk baggrund udgjorde halvdelen af alle coronapatienter på nogle hospitaler i den flamske del af landet.

Og sygehusvæsenet i den engelske del af Storbritannien havde frem til 17. april oplevet, at mere end 16 procent af de coronarelaterede dødsfald var det, som man i Storbritannien kalder BAME (Black, Asian and Minority Etnic). Denne gruppe udgør knap 11 procent af befolkningen.

Intet overblik over danske patienters etnicitet

En af de medicinske eksperter, der arbejder med coronapatienter i Danmark, forklarer:

- Der er særlige etniske problemstillinger i det her. Der er adfærd og holdninger hos disse grupper, for eksempel i forhold til sygdom og smitte, som ikke helt er den samme som den, vi er vant til, siger Morten Sodemann, professor i infektionsmedicin på Odense Universitetshospital.

Han peger også på rent praktiske forhold såsom den måde, man bor på:

- Man bor tit mange generationer under samme tag, eller man er blevet tvunget til at rykke sammen på meget lidt plads af økonomiske grunde, siger han.

Danske Regioner, der står for driften af de offentlige sygehuse herhjemme, sagde onsdag til TV 2, at man ikke har noget overblik over, hvordan tallene for minoriteter med covid-19 ser ud herhjemme.

Ramadanen begynder officielt først 24. april, men helligdagen begynder ifølge den muslimske kalender ved solnedgang den foregående dag. Den varer i år til om aftenen lørdag 23. maj.

Forbuddet mod at forsamles mere end ti mennesker gælder - indtil videre - til 10. maj.