Politik

Statsrevisorer retter skarp kritik af Skatteministeriets momskontrol

Departementschef i Skatteministeriet Jens Brøchner. Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Kontrollen med moms er så mangelfuld, at det koster statskassen milliarder af kroner hvert år.

Folketingets statsrevisorer retter nu en skarp kritik af Skatteministeriets håndtering af momsområdet.

Det sker på baggrund af en beretning fra Rigsrevisionen, der retter en sønderlemmende kritik af kontrollen med momsbetalingerne, der med omkring 200 milliarder kroner årligt udgør en femtedel af statens samlede indtægter.

Momskontrollen har sejlet. Milliarderne fosser ud af statskassen hvert år

Eduardo Vistisen, skatteadvokat

- Det her er helt usædvanligt. Kritikken er særdeles alvorlig. Man lever ikke over til Folketingets intentioner, siger Henrik Thorup (DF), der er formand for Statsrevisorerne, ifølge Ritzau.

Hul på stort milliardbeløb

TV 2 kunne allerede søndag fortælle om Rigsrevisionens rapport, der har været mere end et år undervejs.

Rapporten, der har set på momsområdet fra 2016-2018, konkluderer, at kontrollen er mangelfuld, og at det koster statskassen milliarder af kroner årligt. Det fremgår blandt andet, at der er fejl for 18,1 milliarder kroner i indberetninger fra en lille gruppe særlig risikable virksomheder, der udgør to procent af det samlede antal virksomheder.

Skatteministeriet og Skatteforvaltningen har ikke et klart billede af, hvordan det ser ud for de resterende 98 procent af virksomhederne.

- Det her er en meget alvorlig kritik. Det viser, at momskontrollen har sejlet. Milliarderne fosser ud af statskassen hvert år, siger skatteadvokat Eduardo Vistisen fra firmaet Vistisen Falk Winther.

- Rigsrevisionens rapport viser, at der er problemer hele vejen rundt. Både i forhold til kontrol og opfølgning, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

Samtidig kritiserer Rigsrevisionen, at momsområdet fungerer på den måde, at det i nogle tilfælde ligefrem kan betale sig ikke at følge reglerne.

Automatisk gevinst til regelbrydere

Problemet findes i den gruppe virksomheder, der afregner moms hvert kvartal. Hvis de ikke følger reglerne og indberetter moms, får de en foreløbig fastsættelse.

Når nogen opdager det, så må de enten grine eller græde

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet

I de første fire kvartaler, hvor virksomheden ikke indberetter, beregnes momsen ud fra, hvad de tidligere har betalt. Men efter fire kvartaler sænkes momsen automatisk til 8000 kroner i kvartalet – uanset størrelsen af de tidligere fastsættelser og momsindberetninger.

Rigsrevisionen fremhæver i rapporten et eksempel, hvor en virksomhed ikke indberettede moms i hele 2017 og første halvår af 2018. Skatteforvaltningens interne systemer betød, at virksomheden, der brød reglerne, kunne se sit momskrav styrtdykke.

Meget underligt og uhensigtsmæssigt

Som eksempel nævner Rigsrevisionen en virksomhed, der af Skatteforvaltningen fik nedsat sin moms per kvartal til 8000 kroner, selvom virksomheden tidligere skulle betale mellem 418.000 og 636.000 kroner.

Dermed blev virksomhedens regning til statskassen 98 procent billigere, fordi den brød reglerne over længere tid ved ikke at indberette.

En anden virksomhed undlod at angive moms i tre år i træk og oplevede også, at momsen – takket være Skatteforvaltningen – blev reduceret til en brøkdel i de sidste to år.

Oplysningerne vækker hovedrysten hos professor Per Nikolaj Bukh.

- Det fremstår meget underligt og uhensigtsmæssigt, og når nogen opdager det, så må de enten grine eller græde. Det her er kraftigt medvirkende til, at der er nogle momsbetalinger, der burde have været gjort, som ikke bliver foretaget, siger han.

Skat udnytter ikke loven – og gælden stiger voldsomt

Kritikken kommer efter en længere periode, hvor Skat har været ramt af en række skandaler om manglende inddrivelse af gæld, svindel med udbytteskat og kæmperegninger for kuldsejlede it-systemer.

Mens kontrollen er ekstremt mangelfuld, så er opfølgningen også meget problematisk.

Skatteforvaltningen udnytter ikke mulighederne i loven for at give påbud og bøder eller afmelde til de mange tusinde virksomheder, der ikke angiver eller betaler moms.

Dermed har de virksomheder, der bryder reglerne, haft mulighed for at opbygge en enorm gæld til staten.

Ifølge Rigsrevisionen havde 59.000 virksomheder, der ikke følger reglerne og angiver moms, i 2018 en momsgæld på 6,7 milliarder kroner.

Advokat: Brud på samfundskontrakten

Problemerne på momsområdet er ifølge Eduardo Vistisen så graverende, at tabet af milliarder ikke er det største problem. For blotlægningen af problemerne kommer efter en periode med en række skandalesager.

- Det forhold, at der ikke blot er tale om fortidens synder, men derimod at samfundskontrakten brydes, efter at borgernes tillid er blevet banket i bund, bør føre til, at skattemyndighederne lægger sig ekstra i selen fremadrettet. Det er min vurdering, at bruddet på samfundskontrakten er langt mere alvorligt end de milliarder, vi alle sammen har tabt på den dybt kritisable momskontrol, siger skatteadvokaten.

Skatteminister Morten Bødskov fra Socialdemokratiet udtalte søndag til TV 2, at han er opmærksom på problemerne med momsområdet.

Derfor er regeringen og partierne bag finansloven også blevet enige om, at der skal ansættes 1000 nye medarbejdere til skattekontrollen frem mod 2023.

- Kontrollen skal styrkes, folk der indberetter skal vide, at det bliver brugt, og at det ikke skal være nemt at smyge sig udenom. Det har det været, sagde Morten Bødskov.

- Vores og regeringens vision for et skattevæsen er, at det skal være let og nemt for dem, der spiller efter reglerne, men vi skal sætte hårdere ind over for dem, som simpelthen ikke vil følge reglerne og som fupper og svindler. De får en hårdere tid med de 1000 nye medarbejdere, som regeringen med partierne bag finansloven har besluttet skal ansættes.